Sandbecks kritik er relevant. Men hans alternative teologi er ubrugelig

Simon Højris Mejdahl, der stud.theol., mener ikke, det giver mening, når Sandbeck i sin klumme "Kirkeligt set" oplister fortællinger, der er gledet ud af folks bevidsthed

Lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck påpegede i klummen "Kirkeligt set", at danskerne lider af kristendomsuvidenhed.
Lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck påpegede i klummen "Kirkeligt set", at danskerne lider af kristendomsuvidenhed. . Foto: Leif Tuxen.

I Kristeligt Dagblad lørdag den 25. september kunne man i klummen ”Kirkeligt set” læse Lars Sandbeck glæde sig over den uvidenhed, som præger danskernes forhold til kristendom. Den anses for en kærkommen mulighed for at gøre op med tidligere tiders ”elendige og psykisk skadelige teologi,” som han skriver.

For så vidt er jeg enig med Sandbeck i hans anliggende: Hvilken fantastisk mulighed for at møde mennesker med evangeliet, hvis de ikke med det samme hæver paraderne grundet tidligere generationers til tider uhensigtsmæssige forkyndelse. Det må vi som kirke glæde os over og reagere proaktivt på, hvis missionsbefalingen skal tages alvorligt.

Problematisk bliver det dog, når Sandbeck oplister de fortællinger, som er gledet ud af den kollektive bevidsthed. Talen om ”en Gud, der er så hævngerrig og krænkelsesparat, at han for at få afløb for sin vrede orkestrerede et æresdrab på sin egen søn”, er et glimrende eksempel på en ordlyd, vi kan blive enige om at tage afstand fra – men det er ikke ordlyden, Sandbeck anfægter.

Forstår jeg ham ret, glæder han sig over, at vi står over for en mulighed for at forkynde kristendommen uden korset, fordi mange ikke har en bevidsthed om, at kors og kristendom hænger sammen. Så slipper han for at skulle bortforklare.

For mig at se hopper kæden af her. Hvordan skulle det være muligt at forkynde et budskab, som tilnærmelsesvist kan kaldes kristent, uden at det har sit centrum i det kors, Sandbeck helst vil bevare i glemmebogen?

Det er tankevækkende, at en lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har en sådan kæphest, afhægtet fra kirkens bekendelsesskrifter og fra Bibelen selv. Det skurrer i ørerne, når Sandbeck taler om at ”stå sammen med Paulus” – den Paulus, der i sit første brev til korintherne ikke vil vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet. Desværre er det symptomatisk for meget af den forkyndelse, der lyder i den danske folkekirke. Således bliver uvidenheden også en dør til at glemme den kristne tros egentlige anliggende.

Jesu korsfæstelse er fundamental for al kristendom. Forståelsen af mennesket som syndigt er nødvendig for, at det kristne budskab har relevans for mennesker. Disse sandheder må der ikke gås på kompromis med.

Samtidig er det afgørende, hvilke fortællinger sandhederne skaber over for de mennesker, vi ønsker at møde med evangeliet. Er det en fortælling om, at ”kroppen er en ormesæk og livet en jammerdal,” har man nok brug for at revidere sin forståelse af evangeliet.

Glemslen af en sådan fortælling må jeg sammen med Sandbeck bifalde. Det kristne budskab må igen og igen formuleres, så det taler til mennesker i den tid, det forkyndes i, hvilket er muligt, fordi evangeliet ikke er bundet i tid og kultur.

Denne aktualisering skulle være den fornemmeste opgave for en lektor som Sandbeck og en teologistuderende som mig selv.

Brug for at revidere forståelsen af evangeliet har man imidlertid også, hvis man intet glædeligt budskab kan finde i de kristne kernefortællinger og derfor bifalder disses glemsel. Det glade budskab strømmer ud af Bibelens sider.

Eksempelvis kan nævnes endnu en sandhed: Fortællingen om Jesus stopper ikke på korset. Der følger en opstandelse efter; en magtfuld manifestation af, at Bibelens Gud er livets Gud. Her møder vi ikke en hævngerrig og krænkelsesparat Gud, men den Gud, som er kærligheden selv og derfor går hele vejen for atter at have fællesskab med menneskene, som han elsker.

Forstår man ikke dette som et glædeligt budskab til mennesker til enhver tid, er det ikke budskabet, der skal revideres.

Simon Højris Mejdahl er stud.theol.