Den 7. april i år blev der holdt en mindehøjtidelighed på den kaj i Frederikshavn, hvor skibet ”Scandinavian Star” skulle være anløbet 25 år tidligere. Men der udbrød brand på skibet, og 159 mennesker omkom.
”Udbrød brand” er ikke den rigtige betegnelse. Branden blev påsat, eller rettere, mindst fire brande blev påsat forskellige steder på skibet. Den første blev antændt uden for en kahyt, men blev opdaget og slukket af en passager. Den næste påsatte brand blev den dødbringende.
Denne gang var der tændt ild på en anden etage i skibet i papir, papkasser og sengetøj, som var samlet sammen. Mange omkom af røgforgiftning eller brændte inde. Endnu efter de fleste af de overlevende var blevet evakueret, udbrød der brande.
Mike Axdal, som mistede sin bror og sin far ved branden og selv blev røgforgiftet, har sammen med en vennekreds stået bag oprettelsen af Scandinavian Stars Danske Støtteforening for de efterladte. Axdal er talsmand for foreningen, og den tidligere SAS-kaptajn Oluf Husted er medstifter og formand. De har gennem alle årene indsamlet materiale om forbrydelsen. Det materiale blev beslaglagt af den norske anklagemyndighed den 19. januar 2015 ved husransagelser hos Axdal og Husted.
På grund af et hidtidigt sendrægtigt og lemfældigt opklaringsarbejde melder spørgsmålet sig, hvad der herefter sker med indholdet i computerne og de cirka fem kubikmeter dokumenter.
En parallel mindehøjtidelighed fandt sted samme dag, den 7. april i Akershus i Oslo. Her talte den norske statsminister, Erna Solberg. Hun brugte ordet ”ulykke” - lidt for hyppigt, syntes de efterladte. For der var tale om en overlagt og målrettet forbrydelse. Mere end ét bålsted var blevet anlagt, og slukningsarbejdet blev saboteret blandt andet gennem beskadigelse af brandslanger og afbrydelse af pumpetrykket. Noget kunne pege på, at brandene ikke var påsat af en pyroman, der gerne ville se ild, men af en eller af nogen, som ville ødelægge skibet.
Mellem en tredjedel og halvdelen af skibets passagerer og et besætningsmedlem omkom. De efterladtes sorg er så uforløst, fordi forbrydelsen ikke er blevet opklaret. Gerningsmanden eller -mændene er aldrig blevet fundet, og motivet er ikke klarlagt. Ganske vist blev en dansk lastbilchauffør i 1991 af norsk politi fastslået som den mest sandsynligt skyldige, men her standsede efterforskningen så, fordi han selv omkom ved branden.
Så sent som i juni 2014 blev anklagen frafaldet, for nu anses det tværtimod som usandsynligt, at han var den skyldige, fordi han omkom i brand nummer to af de fire-seks brande. Hans enke har bedt om æresoprejsning og erstatning. Hun har alle årene måttet leve med den beskyldning, at hendes afdøde mand skulle have haft de mange menneskers liv på sin samvittighed.
I de efterladtes sorg er iblandet en uafrystelig mistanke om, at denne forbrydelse ikke måtte opklares på grund af økonomiske interesser. Allerede den oprindelige tilrettelæggelse af opklaringsarbejdet har undret. Det blev delt mellem landene på den måde, at norsk politi skulle tage sig af efterforskningen af brandårsagen, dansk politi skulle udrede ejerskabs- og forsikringsspørgsmål, og svenskerne skulle tømme skibet og foretage identifikationen af de omkomne. Den ansvarsopdeling har siden været brugt som begrundelse for, at efterforskningerne er standset eller forsinket.
Alene at få ejerforholdene og forsikringsforholdene udredt har vist sig uforståeligt svært. Hvor var skibet indregistreret og af hvem? Hvem fik glæde af forsikringssummen? Den mistanke, som de efterladte familier ikke kan slippe, er, at der ikke blot ligger en ufattelig kynisme bag denne forbrydelse, som formodentlig har at gøre med forsikringssvindel, men også, at retsstaten har svigtet sine opgaver.
Støtteforeningens formand og talsmand har i april 2013 politianmeldt fire danske rigsadvokater for inkompetent og henholdende opklaringsarbejde gennem alle årene. Det er aldrig set før og er et eksempel på den lille borgers kamp mod staten.
I Norge besluttede rigsadvokaten at genoptage efterforskningen sidste år, men samtidig så det ud til, at sagen måtte opgives på grund af forældelse. I elvte time vedtog det norske Storting, den 27. marts 2015, at forældelsesreglen (for mordbrand) skulle suspenderes.
Når vi rammes af sygdom, ulykker og forbrydelser, kan det være ubærligt. Men det kan være lettere at leve med sorgen over tab, hvis der kommer en efterfølgende forklaring og opklaring. Hvor kunne det være betryggende for retsfølelsen, hvis det blev statueret, at borgerne virkelig har basale menneskerettigheder, og hvor ville det kunne dæmpe vores tvivl. Mindehøjtidelighederne i Frederikshavn og Oslo ville da have været mere forløsende og måske også mindre fortvivende.
Refleksion skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling, præst og journalist Sørine Gotfredsen, forfatter og journalist Peter Olesen, forfatter og cand.phil. Jens Smærup Sørensen og dr.theol. og forfatter Ole Jensen