Scientology-afhoppere. Kan man overhovedet bruge dem som kilde?

ENDNU EN GANG benyttede Kristeligt Dagblad på sin hjemmeside lejligheden til at skrive en negativ artikel i forbindelse med TV 2's såkaldte dokumentarudsendelse om Scientology.

Først vil jeg godt sige, at vi på det kraftigste tager afstand fra dette uhyggelige forsøg på at opildne til had og antireligiøs fanatisme, hvor man lyver om og bagtaler de mange gode mennesker, der er scientologer, og de millioner, der er blevet hjulpet af bevægelsen.

Serien omtaler ikke med et eneste ord, at Scientology over de seneste 10 år, netop den periode, der er gået, siden Robert forlod kirken, har oplevet den største fremgang nogensinde, også i Danmark.

Der er i den periode blevet åbnet over 40 nye ideelle Scientology-centre rundtom i verden. Bare inden for de seneste par måneder har vi åbnet nye kirker i Basel i Schweiz, i Bogota i Colombia og i Tokyo. Disse nye ideelle centre baner også vejen for flere og flere officielle anerkendelser af religionen, som for eksempel da den britiske højesteret i 2013 enstemmigt fastslog, at Scientology er en religion og gav os retten til at forrette juridisk gyldige vielser.

At bruge afhoppere til at fortælle om deres tidligere religion og trosfæller er blevet mediernes foretrukne metode, men er det en rimelig måde at gøre det på? Flere eksperter har udtalt, at man ikke kan bruge afhoppere som sandhedsvidner.

For at citere en, har Bryan Wilson, ph.d. fra Oxford Universitet i Storbritannien skrevet: ”Den frafaldne har generelt behov for selvretfærdiggørelse. Han søger at rekonstruere sin egen fortid for at finde undskyldninger for sit tidligere tilhørsforhold og at bebrejde dem, der tidligere var hans nærmeste venner. Ofte har den frafaldne indøvet en helt særlig historie til at forklare, hvordan han gennem manipulation, svindel, tvang eller bedrag blev tilskyndet til at tilslutte sig eller forblive i en organisation, som han nu afsværger og fordømmer. Frafaldne, der er blevet gjort til en sensation af pressen, har til tider forsøgt at tjene penge på at fortælle om deres oplevelser i historier, der sælges til medierne.”

Mit spørgsmål er: Hvordan kan det være rimeligt, at en dansk tv-kanal for public service-puljepenge kan producere en så ensidig, partisk og skævvreden udsendelse om et her i landet lovligt eksisterende trossamfund? Uden på noget tidspunkt at interessere sig for, hvad de mange tilfredse medlemmer synes, eller fortælle noget om de mange humanitære programmer, kirken sponsorerer?

Anette Refstrup er informationschef for Scientology i Danmark