Scientology: Penge driver ”afhopperens” motiver

Robert Dam, der har skrevet en bog om sin tid i Scientology, får nu svar på tiltale fra organisationen

Forfatteren bag "Afhopperen - mine 20 år i Scientology" får modsvar af organisationen. -
Forfatteren bag "Afhopperen - mine 20 år i Scientology" får modsvar af organisationen. -.

Efter at man over de seneste uger har lyttet til Robert Dams fortællinger om sin exit fra Scientologi for syv år siden, viser hans historie en person, der har vendt sine tidligere venner ryggen og nu føler trang til at fortælle alverden, at fordi de ikke var i stand til at give ham det, han kom efter, så er alt, hvad Scientologi gør og står for falskt.

TEMA: Scientology

Det er tydeligt, at Robert udelukkende kom for sin egen skyld. Hvis man som han forsøger at nå frem til højere niveauer af åndelig forståelse, uden at man samtidig når frem til den erkendelse, at man skal bruge sin viden til at hjælpe verden omkring sig også, ja, så når man ingen vegne og før eller siden vil man vende det åndelige ryggen. Det måtte ske for Robert.

For at gøre historien mere interessant er den blevet krydret med gamle rygter om Scientologis grundlægger L. Ron Hubbard fra de sidste 30 år. Alt sammen gravet frem fra gamle bøger, vi har kendt længe og modbevist for mange år siden, eller fra internettet, hvor anstændigheden for længst er hørt op, når vi taler Scientologi. Alt det gør hverken historien korrekt eller fyldestgørende det gør den simpelthen til hans historie.

LÆS OGSÅ: Magt og afmagt i Scientology

Hvis Dams beskrivelse var korrekt, ville vi selvfølgelig ikke have så stor opbakning fra vores medlemmer, som vi har. At vores medlemmer gerne vil støtte de aktiviteter finansielt, som de finder vigtige, er ikke noget, der kun gælder for scientologer. Og sjovt nok er pengene en af de ting, som Robert Dam fokuserer på igen og igen. Da han forlod kirken, truede han med, at han ville offentliggøre sin historie, hvis han ikke fik den helt rimelige monetære kompensation, han forlangte, nemlig 800.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Afhopperen - Mine 20 år i Scientology

Jeg kan ikke fortænke nogen i at synes, at historier om Scientologi og dens medlemmer er interessante. Det er trods alt kun 60 år siden, at L. Ron Hubbard grundlagde Scientologi. Siden er Scientologi vokset, og vi har i dag over 9.000 kirker, missioner og tilknyttede grupper med tilhængere i 165 lande.

Anette Refstrup,
informationchef i Scientologi,
Jernbanegade 6,
København K

LÆS OGSÅ: 10 ting Scientology tror på