Prøv avisen
Refleksion

Selvbedrag: Medfører cancerscreeninger sygeliggørelse og overbehandling?

Illustration: Søren Mosdal

For cirka 100 år siden forebyggede man huller i tænderne ved at fjerne dem. Forebyggelse af kræft kan ske ved hjælp af screeninger, men der er stigende viden om, at cancerscreeninger medfører sygeliggørelse og overbehandling. Prisen for forebyggelse kan måske være for høj, skriver Ole J. Hartling

Menneske, din egen magt

gør dig svimmel og forsagt,

du skal selv på denne klode

skelne ondskab fra det gode,

dybt ansvarlig for din jord.

Salmen viser naturligvis hen til syndefaldsmyten, som fortæller, at evnen til at skelne mellem godt og ondt giver et stort ansvar.

Førhen var det ligetil. Eva og Adam kunne vandre rundt i den skønne have, og der skulle ikke vælges mellem godt og ondt, for alt var såre godt.

I Paradiset kan der med andre ord ikke have været etiske dilemmaer. Jo, der var ét, og der valgte de forkert.

”Du skal selv på denne klode skelne ondskab fra det gode.” Med andre ord en forpligtelse til at gøre sig etiske overvejelser.

Men måske svigtes den forpligtelse. Den nyligt afdøde italienske filosof og forfatter Umberto Eco sagde:

”Visse etiske problemer er begyndt at stå klarere for mig i kraft af mine overvejelser om nogle semantiske spørgsmål – og du skal ikke tage dig af, at der er nogle, der siger, at vi taler for svært.

De er muligvis blevet opmuntret til at tænke alt for nemt af massemediernes ’åbenbaring’, som pr. definition altid er forudsigelig. De må lære at tænke svært, for hverken det gådefulde eller det åbenlyse er nemt.”

Nogle etiske spørgsmål serveres, som om de var nemme. Eller rettere, som om der slet ikke var noget dilemma.

Tænk på debatten om aktiv dødshjælp. Igen og igen forenkles spørgsmålet i en sådan grad, at dilemmaet forsvinder.

1) Vi må komme om ved lidelsen, 2) vi må respektere menneskers frie vilje og ret til selvbestemmelse. Hvem er uenige i det? Hvor er så dilemmaet?

Tænk på cancer-screeninger. Kræft kan helbredes, hvis det opdages i tide, hedder det. Screeninger finder tidlige kræftstadier. Ergo, vi screener. Hvor er dilemmaet?

Tænk på fosterdiagnostik. Hvem ønsker et handicappet barn? Ergo, vi scanner og sorterer. Vi forebygger. Vi vaccinerer jo også mod polio, ikke? Hvor er dilemmaet?

”Der er stor lighed mellem at have løst et problem og slet ikke have fattet det,” sagde Piet Hein. Og der er dilemmaer, som ikke fattes, når blot de fremstilles tilstrækkeligt forenklede.

Med hensyn til aktiv dødshjælp er udsagnet, at det da er den enkelte, som selv bestemmer. Men det er måske det hårdt trængte menneske med svindende kræfter og et svindende livsmod. Den sårbare patient, som føler sig tilovers, skal så modtage og forstå og handle på den indirekte besked, at du kan undværes, for du hører ikke længere til i fællesskabet.

Alene dette at henvise til, at et menneske har sin selvbestemmelsesret, kan derfor bringe afstandtagen og kulde ind i den medmenneskelige relation. Hvad enten det behjertede tilbud gives direkte eller blot findes, fordi en sådan lov er indført, rummer det samtidig en forstødelse af medmennesket.

Når det gælder screeninger, lyder aksiomet, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Sådan siger alle til hinanden, og derfor hører vi det hele tiden, og der sættes ikke spørgsmålstegn ved det.

Men er det rigtigt? Kan prisen være for høj?

For cirka 100 år siden forebyggede man huller i tænderne ved at fjerne dem. Forebyggelse af kræft kan ske ved hjælp af screeninger, men der er stigende viden om, at cancerscreeninger medfører sygeliggørelse og overbehandling.

Og fosterdiagnostik. I dag er en gravid kvinde en person, som kan risikere at føde et barn med Downs syndrom? Giver det tryghed og sikkerhed eller med sikkerhed utryghed? Der er dilemmaer i alle tre spørgsmål, men de drukner i forenklingen.

For at vende tilbage til myten, så består illusionen i, at vi med teknologiens hjælp kan komme tilbage til Paradisets sollyse have, hvor alt var såre godt, for nu kan vi selv sørge for det. Vi skal blot gøre os mere umage, forsikre os bedre og kontrollere mere.

Livets spørgsmål forenkles, så de passer til teknologiske svar. Men hverken det gådefulde eller det åbenlyse er nemt.

Refleksion skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling , præst og journalist Sørine Gotfredsen , forfatter og journalist Peter Olesen , forfatter og cand.phil. Jens Smærup Sørensen og dr.theol. og forfatter Ole Jensen