Selvfølgelig kommer dåben førfolkekirken. Plager fanden biskopperne?

I MINE 40 ÅR i den danske folkekirke har jeg kun gode erfaringer med danske biskopper. Jeg var sognepræst i Ribe stift, og jeg mindes Henrik Dons Christensen og Helge Skov med respekt og taknemmelighed. De vidste, hvad evangeliet var. De vidste, at den danske folkekirke er forpligtet på evangeliets forkyndelse, og de stod vagt om forkyndelsen.

Jeg mindes dengang i 1970, da advokat Carl Madsen krævede mig afskediget, fordi jeg i en debat på Aarhus Universitet om kristendom og socialisme med tilslutning havde citeret Luthers barske ord om de sværmeriske bønder i den tyske bondekrig. Biskop Dons Christensen fejede Carl Madsen af bordet.

Hvorefter Carl Madsen krævede først Dons, derefter kirkeminister Fog Pedersen afskediget. På samme måde med Helge Skov. Uforbløffet og kontant. Uden tøven stod han vagt om evangelisk-luthersk kristendom. Det lå i luften over dette Ribe stift, at hvad er folkekirken til for, hvis ikke evangeliet skal forkyndes og hævdes?

Dengang var der biskopper til. Jeg må tilstå, at jeg finder det rystende, når alle ti biskopper i dag skriver under på en protest imod Massoud Fouroozandehs imponerende og dybt evangeliske arbejde med at forkynde for og døbe indvandrede muslimer.

Er der i den danske folkekirke i dag noget mere nødvendigt og mere evangelisk-luthersk arbejde end denne forkyndelse for muslimer? Har folkekirken noget sted større pligt og forpligtelse end støtte til det, som Massoud Fouroonzandeh udfører til gavn for kirke og kristendom?

Denne nymodens biskoppelige snak om, at folkekirken kommer før evangeliet, burde få dem til at skamme sig. Nej, Massoud forkynder og døber i Kristi navn. Folkekirken er næste station, som denne forkyndende virksomhed fører til. Det er selvsagt sammenhængen. Men det begynder med dåben i Kristi navn. Medlemskab af folkekirken er det efterfølgende. Faktorernes orden er ikke ligegyldig, hvis der er tale om et kristent arbejde.

Hvad går der af biskopperne? Dem alle sammen. Det kan ikke være biskop Tine Lindhardts oprigtige mening. Det kan ikke være Rebels og Skovsgaards mening. Det kan ikke være andre hæderlige teologers mening.

Er Tine Lindhardt løbet over ende af juristeri i stiftet, der er uden sans for evangelisk-luthersk kristendom? Er det en juridisk eksercits, der erobrer Fyns stift og derefter den danske folkekirke, så man ikke længere kan kende forskel på en fagforening og en folkekirke? Alle ti biskopper! Plager fanden dem?

Søren Krarup er pastor emeritus og tidligere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti