GEORGES VANDENBEUSCH var præst i Sceaux i Paris, indtil han for to år siden siden blev missionær i landsbyen Kozé i det vestafrikanske land Cameroun, 30 kilometer fra grænsen til Nigeria. Det var her, han blev bortført for tre uger siden en bortførelse, som den nigerianske muslimske gruppe Boko Haram har taget ansvaret for.
Boko Haram er kendt for sine blodige overgreb mod Nigerias kristne, hvoraf en del forsøger at flygte over grænsen til Cameroun. Blandt andet til Kozé, hvor det var en af Georges Vandenbeuschs opgaver at tage sig af dem.
Tidligere på året blev en fransk familie med fire børn bortført i det samme område nær grænsen til Nigeria, også af Boko Haram. Familien blev frigivet i april, formentlig efter at Frankrig udbetalte en løsesum på adskillige millioner kroner. Regeringen havde netop opnået endnu en sejr med frigivelsen af fire franskmænd, der havde været fanget i Niger, hvilket havde bragt antallet af franske gidsler i Vestafrika ned på to, da Georges Vandenbeusch blev bortført.
Både præsident Francois Hollande og udenrigsminister Laurent Fabius antydede derfor, at den franske missionær havde handlet ubetænksomt ved at blive i et område, som det franske udenrigsministerium har klassificeret som en højrisikozone.
Han var flere gange blevet gjort opmærksom på, at der var tale om en risikozone og opfordret til at rejse, men han vurderede, at han ville blive, sagde udenrigsministeren efter bortførelsen til nyhedsbureauet AFP.
Præsidenten forekom endnu mere kritisk:
Fader Georges Vandenbeusch er blevet bortført i en zone, der allerede var defineret som ualmindeligt farlig. Han udøvede sin religion et sted, han vidste var farligt. Han var blevet advaret om risikoen. Alt vil selvfølgelig blive sat i værk for at sikre hans frigivelse så hurtigt som muligt. Men vi opfordrer alle franskmænd, der lever eller opholder sig i højrisikoområder som dette, til intet at foretage sig, der kan bringe deres liv i fare eller udsætte dem for bortførelse, sagde Francois Hollande efter meddelelsen om præstens forsvinden til nyhedsbureauet AFP.
FRANKRIGS KATOLSKE kirke har taget missionæren i forsvar og afvist, at kirken bør give sine missionærer besked på at flytte, hvis situationen bliver for farlig.
Alt, hvad myndighederne gør for at beskytte franske statsborgere, er nødvendigt. Men fader Georges opsøgte ikke faren. Han var kommet til Cameroun på et tidspunkt, hvor risikoen var langt mindre. Og mellem en præst og hans menighed eksisterer et skæbnefællesskab. At forlade sin menighed er en form for desertering. Det er en moralsk og åndelig pligt at blive hos mennesker, der udsættes for vold, siger den katolske kirkes talsmand Bernard Podvin til dagbladet Le Figaro.
Især udtrykket han udøvede sin religion er faldet de franske katolikker for brystet på grund af antydningen af, at formålet med hans tilstedeværelse gjorde hans forehavende des mere mistænkeligt.
Man kan godt forstå, at myndighederne er trætte af den uoverlagte risiko, nogle af vore landsmænd løber. Forhandlingerne om frigivelse af gidsler giver anledning til en indbringende handel. Men religion er ikke bare noget, man udøver. Missionærerne har valgt at dele andres lidelser og håb. Kirken er ikke et firma, der trækker sine medarbejdere ud, når det bliver for farligt, skriver redaktør Jean-Pierre Denis i det katolske magasin La Vie.
Andre peger på, at missionærer, præster og nonner har en lang tradition for at vidne om overgreb mod civilbefolkningen i mange egne af verden som for eksempel de franske munke i Algeriet.
I Syrien og Irak er kristne missionærers tilstedeværelse et budskab om støtte, siger Laurent Tournier, leder af munke- og nonneordnernes samarbejdsorganisation Corref til det katolske dagblad La Croix.
Når ambassaden informerer os om, at en situation bliver anspændt, trækker vi os som regel ud for ikke at skade de franske myndigheder. Men beslutningen er den enkelte missionærs. Det er ikke et spørgsmål om at være selvmorderisk, men en missionær giver sig selv fuldstændigt. Det er ikke et deltidsjob, siger Laurent Tournier.
