Selvforstærkende snestorm

Selvom det selvfølgelig er slemt for dem, der bliver ramt af den amerikanske snestorm, fortæller den forholdsvis tætte dækning også en hel masse om mediernes proportioner.

Snestormen i New York får væsentlig mere medieopmærksomhed en naturkatastrofer andre steder i verden. Det skyldes blandt andet, at danskerne bedre kan identificere sig med et sted i USA end for eksempel Det Caribiske Hav, skriver Kurt Strand.
Snestormen i New York får væsentlig mere medieopmærksomhed en naturkatastrofer andre steder i verden. Det skyldes blandt andet, at danskerne bedre kan identificere sig med et sted i USA end for eksempel Det Caribiske Hav, skriver Kurt Strand. . Foto: AP.

EN VOLDSOM SNESTORM lammer i disse dage store dele af det østlige USA. Skoler er lukket, flyafgange aflyst, og hjemløse kæmper med kuldegrader ned til minus 26.

Flere detaljer kunne føjes til, for de fleste danske medier har de seneste dage rapporteret om det amerikanske vintervejr. Ikke fordi det har særlig stor betydning på vore breddegrader, men fordi det bliver intenst dækket af både lokale og nationale medier i USA og dermed vejer godt til i det globale nyhedsudbud.

TV 2 Nyhederne havde således en amerikansk vinkel på sin vejrudsigt allerede onsdag i denne uge, for med en faldende dollarkurs kunne det jo tænkes, at enkelte seere var klar med pakket weekendkuffert og boardingpas til New York, Boston eller Chicago.

Lukning af lufthavne har selvfølgelig konsekvenser for det fåtal, som skal på eller hjem fra forlængede weekendture. Og med det in mente kunne jyllands-posten.dk fredag meddele, at ”ekstrem vinter skaber rejsekaos i det nordøstlige USA”.

Langt værre er, at mindst 13 mennesker har mistet livet på grund af vejret i de seneste dage, og at mere voldsomt vejr er i vente.

Selvom det selvfølgelig er slemt for dem, der bliver ramt af den amerikanske snestorm, fortæller den forholdsvis tætte dækning også en hel masse om mediernes proportioner.

Lignende vejrfænomener og naturkatastrofer mange andre steder på kloden får således langtfra samme bevågenhed som USA. De seneste årtiers voldsomme orkaner i landets sydlige dele er blevet intenst dækket, mens for eksempel samtidige raseringer af Haiti og andre småstater i Det Caribiske Hav er blevet enten overset eller prioriteret langt ned på nyhedsdagsordenen.

Samme logik gælder terrorangreb; I oktober sidste år blev Somalias hovedstad, Mogadishu, ramt af bomber og skyderier, som kostede mindst 350 mennesker livet. Herhjemme blev angrebet klaret med 38 og 30 sekunder i to tv-aviser på DR 1, mens konkurrenten på TV 2 nøjedes med alt i alt 38 sekunder.

Forklaringen på ingen eller meget sparsom dækning er ofte – især på tv – at der mangler billeder. Og når de amerikanske storbyer er blandt de steder i verden, hvor der er flest kameraer pr. kvadratkilometer, er det selvfølgelig ikke overraskende, at strømmen af billeder derfra er enorm.

Men helt afgørende er, at der ikke er noget at identificere sig med. Kynisk betragtet betyder terror, katastrofer og orkaner i verdens fattige lande uendeligt lidt for en gennemsnitsdansker. Pensionsopsparingen er ikke i farezonen, og det er svært at spejle sig i de mennesker, som bliver ramt.

Helt anderledes er det, når New York drukner i sne. Mange har været der, de fleste kender byen fra tv-serier, film og bøger, og adskillige amerikanere ligner os selv. Mulighederne for identifikation – ”godt, det ikke er mig, der er på weekend i The Big Apple lige nu” – er maksimale.

Dermed bliver en snestorm en selvforstærkende begivenhed. Også hos os.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af P1-programmet ”Mennesker og medier”.