Selvfølgelig skal kirken kritisere kapitalismen

Det er ikke folkekirkens opgave for nuværende at komme med et komplet alternativ til det kapitalistiske system. Det første, vi i kirken må gøre, er at forsøge at forstå, hvilke ødelæggende kræfter kapitalismen slipper løs, skriver stud.theol.

Det er ikke folkekirkens opgave for nuværende at komme med et komplet alternativ til det kapitalistiske system. Det første, vi i kirken må gøre, er at forsøge at forstå, hvilke ødelæggende kræfter kapitalismen slipper lø
Det er ikke folkekirkens opgave for nuværende at komme med et komplet alternativ til det kapitalistiske system. Det første, vi i kirken må gøre, er at forsøge at forstå, hvilke ødelæggende kræfter kapitalismen slipper lø.

Debatindlæg af Simon Schmidt, stud.theol. (p.t. Duke University), North Carolina, USA

FOLKEKIRKENS KRITIK af kapitalismen er forsvundet var overskriften på en spændende artikel i Kristeligt Dagblad torsdag den 19. december. I artiklen anfører både kirkeordfører for Dansk Folkeparti Christian Langballe og professor i dogmatik Niels Henrik Gregersen, at det nok er umuligt at opstille et reelt alternativ til den kapitalistiske samfundsmodel.

De har ret i, at det er svært at opstille et sådant alternativ på nuværende tidspunkt. Men sådan vil vilkårene altid være, når man kritiserer den herskende orden. Dette må dog ikke føre til, at kritikken forstummer.

LÆS ARTIKLEN: Folkekirkens kritik af kapitalismen er forsvundet

Som den amerikanske teolog og etiker H.R. Niebuhr fremførte, er det første spørgsmål, man må stille sig, ikke hvad skal vi gøre?, men i stedet hvad er det der foregår?.

Det er ikke folkekirkens opgave for nuværende at komme med et komplet alternativ til det kapitalistiske system. Det første, vi i kirken må gøre, er at forsøge at forstå, hvilke ødelæggende kræfter kapitalismen slipper løs. For aktive medlemmer af folkekirken, som ofte er ressourcestærke og har haft succes i den kapitalistiske samfundsmodel, kan det være svært at have et skarpt blik for kapitalismens destruktive sider.

Denne tankegang har befrielsesteologien, som også pave Frans er inspireret af, udtrykt meget klart. Den dikterer, at det er først, når vi i kirken lærer at indtage et perspektiv from the margins (fra randen af samfundet), at vi kan begynde at forstå, hvordan det eksisterende system undertrykker mennesker. Ved at stå i randen af samfundet indtager man samme perspektiv som den tidlige kristendom, og dermed får man mulighed for at forstå de bibelske tekster.

Det er ikke kirkens opgave at opstille et komplet alternativ til kapitalismen. Men hvis vi i kirken sætter os sammen med dem, som kapitalismen træder på, både i Danmark og internationalt, vil de ressourcer, som kirken i sin tradition har at trække på i forhold til at forestille sig en anden virkelighed, have mulighed for at komme i spil.

For eksempel antyder den måde, som høj og lav kan være sammen på i gudstjenesten, en helt anderledes forståelse af forholdet mellem mennesker end det indbyrdes konkurrenceforhold, som det kapitalistiske system bygger på.

Et konkret eksempel illustrerer dette: Under slaveriet i USA påstod tilhængerne af slaveriet, at systemet måske nok havde negative sider, men det kunne ikke ophæves, for så ville samfundet falde fra hinanden, og selv slaverne ville i et lovløst samfund få det dårligere, end de allerede havde det.

De mente, at man ikke kunne opfinde et system, der var bedre. Selv nogle af slaverne troede på denne historie. Men udgangspunktet for kritikerne af slaveriet var netop ikke at opstille et helt nyt system. De begyndte i stedet deres kamp med det faktum, at det var forkert at mennesker blev undertrykt, og derfor måtte slaveriet bekæmpes.

Det var under denne kamp, at de hen ad vejen opøvede en fantasi til at forestille sig, hvordan samfundet kunne indrettes anderledes. De stod ikke klar med en alternativ samfundsmodel, men inspireret af kristendommens fortælling om, hvordan mennesker står i forhold til hinanden, kunne undertrykte og undertrykkere i fællesskab langsomt udvikle en alternativ model for, hvordan man kunne leve sammen.

Med kapitalismekritikken må vi ligeledes begynde ikke med et færdigt alternativ for samfundets indretning men med dette, at den fører til undertrykkelse af mennesker.

Når vi i kirken stiller os i samfundets margin, vil fantasien til at forestille sig et anderledes samfund begynde at pible frem. Fantasien til at begynde at forestille sig en anden virkelighed har teologer traditionelt rubriceret som Helligåndens arbejde. Men det er kirkens opgave at give Helligånden ordentlige arbejdsbetingelser.

Simon Schmidt, stud.theol. (p.t. Duke University), North Carolina, USA