Kirkeminister Mette Bock (LA) ærgrer sig i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 17. oktober over, at jeg ikke er lige så begejstret for lovforslaget om trossamfund uden for folkekirken, som hun jo bør være det som ansvarlig minister bag lovforslaget, jævnfør min kirkeanalyse i avisen den 13. oktober.
Jeg synes, at loven er bedre end ingenting, fordi den rydder op i en del rod, som 168 års mangel på lovgivning har efterladt os med. Men netop den lange ventetid bidrager til skuffelsen over den tynde kop te, lovforslaget repræsenterer. Lad mig uddybe min kritik med tre korte bemærkninger:
Den dengang radikale Manu Sareens initiativ til et udvalgsarbejde på området gik i sin tid igennem som et forslag om kontrol – lidt i familie med tidens øvrige tiltag over for minoriteterne.
Enhver kan jo læse lovforslaget og se, om de er enige med mig i, at kontrollen fylder mere end sikringen af rettigheder, som ikke allerede er bedre sikret med Grundloven. De fleste husker nok også, at trossamfundene ikke var repræsenteret i udvalgsarbejdet. En lignende behandling er utænkelig, hvis det for eksempel handlede om folkekirken.
Folkekirken bydes som bekendt hjerteligt velkommen i Grundlovens paragraf 4: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”
Hvorfor har man ikke indledt loven om de andre trossamfund med en lignende velkomst? ”Trossamfundene uden for folkekirken er historisk og aktuelt en vigtig del af det danske samfund. Dette lovforslag tilsikrer disse trossamfund følgende rettigheder.”
Endelig må det konstateres, at der ikke sikres trossamfund, der anerkendes efter denne lov, noget, de ikke hidtil har haft adgang til som godkendte til ægteskabsindstiftelse.
Bertel Haarder (V) var som minister indstillet på at give den katolske kirke adgang til opkrævning af kirkeskat efter samme system som folkekirken, indtil Dansk Folkeparti nedlagde veto mod det. Der er ikke i loven blot en antydning af en sådan støtte til trossamfundene. Det samme gælder adgang til SU for deres præstestuderende på udenlandske universiteter.
Skal der fejres noget i anledning af denne lov, så må man fejre det nationale flertals selvgodhed, der ikke strækker sig til ligebehandling af mindretallene.
Hans Raun Iversen er dr.theol.h.c., lektor i praktisk teologi og leder af Center for Kirkeforskning.