Selvmord må ikke ses som en acceptabel udvej

Billig humanisme forklædt som kristendom bør ikke gøre vejen til selvmord let, skriver forhenværende sognepræst Bent Døssing Hansen

Præster skal ikke rådgive om selvmord som værende accepteret af gud, mener forhenværende sognepræst Foto: Scanpix
Præster skal ikke rådgive om selvmord som værende accepteret af gud, mener forhenværende sognepræst Foto: Scanpix.

ENGANG BAD NOGLE SØRGENDE efterladte mig om at læse et brev skrevet af en af deres nærmeste, der netop havde begået selvmord. I brevet gjorde den nu afdøde rede for sine grunde. Hun ville gerne hjælpe dem, hun holdt af, og hun gav forskellige årsager til sin beslutning.

Til sidst forklarede hun, at hun gennem den såkaldte Sct. Nicolai Tjeneste havde søgt råd hos en ung præst og her havde forstået, at selvmord ikke var nogen synd, og at man behøvede ikke at frygte, at man på denne måde gjorde Gud imod.

Hun takkede i brevet præsten, fordi han således havde hjulpet hende frem til den endelige beslutning. Den sidste dag havde hun købt noget lækkert at spise, eftersom det nu var afslutningen, inden hun med ro i sindet begav sig ud på sin sidste rejse.

Jeg ved ikke, om den unge præst fik brevet at læse. Man kan spørge, om det ville have glædet ham, at han på en måde blev medhjælper til selvmordet. Teoretisk kunne han godt have været en af professor Svend Andersens studerende og således have tilegnet sig de tanker, professoren netop har givet udtryk for her i avisen (den 6. au-gust).

MAN KUNNE SÅLEDES sige, at Svend Andersen på den måde kunne have haft en lille andel i hændelsen. Kvinden havde opfattet præsten som talende på Vorherres vegne, og det bør man måske ikke fortænke hende i. Mere urovækkende er det dog, at de meninger, som præsten og professoren har, måske er mere kulturelt og tidsmæssigt bestemte end udtryk for guddommelig sandhed.

Professoren mener, at man ikke kan pege på bestemte handlinger som synder. Ingen enkelt handling kan hermed betragtes som synd, det kan alene manglende anerkendelse af, at Gud har givet os livet. Svend Andersen ved godt, at konsekvensen af en sådan påstand er en konflikt med Luther og Det Nye Testamente. Betydningen af tro bliver alene en slags mental accept af noget fordringsløst.

Det betyder, at nåden ikke kræver at høste, hvad den sår, og at der i troen ikke er en fordring om efterfølgelse af Jesus. Professoren har selv skrevet en bog om næstekærlighedsbuddet, og det ville gøre et gudgivet bud meningsløst, hvis det i sit krav om opfyldelse ikke også indeholdt en dom.

Svend Andersen mener, at vi er kommet længere end Luther. Det er vi måske også i visse henseender, men sorg og kærlighed forbliver dog en virkelighed, som vi ikke er blevet bedre til at mestre, og her må den nytestamentlige etik spille en rolle.

Der er handlinger, som er syndige, men med hensyn til Det Nye Testamente ser professoren kun en autoritet, hvis det passer i hans tidsprægede tankegang. Vejen til selvmord bør ikke gøres let ved billig humanisme forklædt som kristendom eller reduktionistisk teologi.

Bent Døssing Hansen,forhenværende sognepræst Svanemose 46, Pandrup