Når der senere i denne måned er premiere på 34. sæson af reportage-, reality- og dokumentarserien ”De unge mødre” på streamingtjenesten discovery+, er det samtidig farvel til 17 års tv-historie. Kun få programserier lever så længe, og i det enorme udbud af tv-udsendelser om liv på godt og ondt, er den nok én af de mest udskældte. For hvad er det dog andet end udstilling af en uformående teenager, når hun akkompagneret af barnegråd sætter kartofler i ovnen uden at fjerne plastikemballagen?
Svaret afhænger af øjnene, der ser, og af den kontekst, det hele indgår i. Og for tv-producent Kaare Sand – manden bag de snart i alt 634 afsnit af ”De unge mødre” – har meningen været, som han udtrykte det i TV 2’s ”Go’ morgen Danmark” i går, at ”fortælle universelle historier om liv, der kommer til verden under ofte hårde sociale kår”.
Da første udsendelse dukkede op på det daværende TvDanmark i 2005, handlede det derfor også om at give stemme til en overset gruppe mødre, som ingen rigtig talte om. Siden da har grænserne for, hvad tv-kanaler viser, rykket sig flere gange. Villigheden til at blive fulgt i døgndrift er taget til. Konkurrencen om at komme tættere på er skærpet. Og hvis en livsbegivenhed kan foregå live i bedste sendetid, er der gode chancer for seerjackpot.
Til gengæld har etikken det ikke altid helt godt. Som da DR 1 i 2016 sendte ”uredigeret virkelighed” direkte fra en fødsel med kejsersnit på Næstved Sygehus. Noget lignende er mig bekendt ikke sendt siden, for den livetransmitterede fødsel førte til omfattende kritik. På Facebook hed det i en typisk kommentar, at det var ”sensationslystent tv uden mening”. Og så var der lige det nok mest centrale spørgsmål, også citeret fra Facebook: ”Har man mon tænkt på barnets rettigheder?”.
Netop konsekvenserne for de medvirkende, når tv zoomer ind, kan være svære at overskue, uanset om slutfacit er et program om at være bedst til at bygge et nyt hus, overleve i vildmarken eller klare sig gennem tilværelsen som 17-årig med tre små børn. Siden første udgave af ”De unge mødre” er sociale medier blevet allemandseje, og det er, fortalte tidligere medvirkende Amandha Glæsner i ”Go’ morgen Danmark”, blevet et vilkår for alle, ”der stiller sig op foran et kamera”, at der bagefter er masser af negative kommentarer.
Med netop den konsekvens in mente kunne en nærliggende konklusion være, at tv-stationerne skal lade være med at lave tæt-på-serier som ”De unge mødre”. Men dermed ville vi blive afskåret fra indblik i liv, som måske er fjernt fra vores egne. Og som det kan være både relevant og nødvendigt at få viden om.
Men balancen er hårfin, og etikken skal selvfølgelig være på plads. Tv-stationerne skal i endnu højere grad gøre det klart, hvad medvirken i en given udsendelse kan føre med sig. Og de skal være klar til at støtte, når en universel historie fra virkeligheden sender de medvirkende ud i en nedladende shitstorm på de (a)sociale medier.
Kurt Strand er journalist og underviser.