ÅRETS ORD 2019 blev ”klimatosse”, velvalgt fordi det forgangne år blev året, hvor klimaet for alvor kom på dagsordenen. Men vi taler også om andet end klima. Ordet ”kønsneutral” var også med i opløbet om at blive årets ord.
Han og hun er ikke længere nok: Køn er i kølvandet på identitetsdebatten blevet synligt og problematiseret. Kønsspørgsmålet dukker op overalt: Hvorfor er Siri, Alexa og Cortana, de digitale servicestemmer fra Apple, Amazon og Microsoft, alle kvinder?, spørger DR.
Svaret findes i historien: Det har typisk været kvinder, der tog telefonen og hjalp kunder, klienter og borgere, og derfor er den digitale servicestemme ofte en kvindestemme. I hvert fald i udgangspunktet og medmindre man vælger anderledes.
Er det et problem? Hm, tja – hvis det understøtter en stereotyp forestilling om, at kvinder nu engang er bedst til det med service, så er det ikke uproblematisk. Heller ikke selvom man mener, at køn er en kendsgerning, som J.K. Rowling, forfatter til Harry Potter-bøgerne, for nylig tweetede og udløste en shitstorm, fordi det blev opfattet som antitranskønnet.
KØN ER BLEVET en balancegang, og der er kønspolitik i alt, selv i robotstemmer. Selvfølgelig er der også bestræbelser på at udstyre robotterne med kønsneutrale stemmer. Hvordan en sådan stemme så lyder, er ikke indlysende. Stemmen er en sladrehank. Hvis man vil dykke lidt mere ned i det, kan man lytte til det seneste afsnit af Heartbeats’ podcastserie ”Forbrydelse og straf”, som har temaet ”Retsfonetisk efterforskning”.
Jeg anede ikke, at der var et forskningsfelt, der hed retsfonetik, men selvfølgelig er der det. Retsfonetikken bruges til for eksempel på basis af lydoptagelser at vurdere, om den tildækkede bankrøver i X-by er den samme, som ugen før røvede banken i Y-by. Læspede han lidt, havde han en svag dialekt, hvilke ord brugte han? Det afgøres ikke som på kriminalfilm i en computer, der må en menneskelig vurdering til.
JOURNALISTEN Janne Aagaard havde fonetikeren Mette Hjortshøj Sørensen fra Aarhus Universitet i studiet til en interessant samtale om, hvad stemmen afslører. Ganske meget, viser det sig. Vi er i en verden, hvor en talefejl kan være en guldgrube.
Hvordan lyder Helle Thorning-Schmidt? Mange af os mangler et sprog for at beskrive en stemme. Ligesom øjenvidner kan være tvivlsomme, kan ørevidner også være det. En ret stor procentdel af os kan ikke rigtig høre forskelle i stemmer, endsige beskrive dem.
Helle Thorning-Schmidts stemme ligger lidt højt – i modsætning til mange andre kvindelige politikeres stemmer. Dybere stemmer giver autoritet.
Kvinders stemmer bliver typisk dybere med alderen, mens det modsatte kan ske for mænd.
Sådan kom også fonetikken til at handle om køn, som fonetisk er rummelige kategorier. Og ikke et ord om kønsneutralitet. Det handlede om mennesker, ikke robotter.
Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.