Er MeToo-bevægelsens udlevering af berømte mænds seksuelle krænkelser af kvinder gået for vidt? Det er blandt de centrale spørgsmål i den ophidsede debat om præsident Donald Trumps kandidat til den ledige plads i USA’s Højesteret, Brett Kavanaugh, efter at en kvinde søndag stod frem i avisen Washington Post med sin historie om, hvordan den i dag 53-årige konservative dommer ved en enkelt lejlighed forulempede hende seksuelt til en privat fest i begyndelsen af 1980’erne, da de begge var teenagere.
Ifølge Christine Blasey Ford, der er professor ved Palo Alto University i Californien, tvang den dengang 17-årige – og stærkt berusede – Brett Kavanaugh og hans ven hende ind på et soveværelse og befamlede hende groft. Da hun forsøgte at skrige, skulle Kavanaugh have holdt hånden over hendes mund, hvilket fik hende til at frygte for sit liv.
Christine Blasey Ford fortæller, at hun slap fri, da de to drenge i fuldskab tumlede på gulvet, og at hun forblev tavs om hændelsen indtil 2012, da hun var i parterapi med sin mand. Ford har bestået en løgnedetektortest, og terapeuten bekræfter hendes beretning. Brett Kavanaugh benægter imidlertid på det kraftigste, at han nogensinde har begået en sådan handling.
Den republikanske formand for Senatets retsudvalg bekendtgjorde sent mandag, at han har indkaldt begge parter til at afgive forklaring. Dette vil ske på mandag ved en tv-transmitteret offentlig høring, som i 11. time kan true Trumps forsøg på at indsætte en konservativ dommer i Højesteret og potentielt tippe den ideologiske balance i domstolen i generationer fremover.
Balladen om det påståede seksuelle overgreb – og dets mulige konsekvenser over tre årtier senere – sætter debatten i kog i USA. Flere kommentatorer betegner det som urimeligt at udskamme og straffe Brett Kavanaugh, der de seneste 11 år har været dommer ved USA’s ankedomstol, for en påstået enkeltstående forseelse begået som beruset, hormonfyldt teenager.
”Teenagedrenge – sikke en overraskelse – vil have sex, og når de er fulde til en fest, hvor der er piger og ingen anstandsdamer, er de tilbøjelige til at opføre sig skidt. Der er ikke nogen mødre til døtre i Amerika, der ikke er klar over dette,” konstaterer Cheryl Chumley i den konservative avis Washington Times.
En historie, der er så gammel og umulig at bevise som Christine Blasey Fords, fortjener ikke at spænde ben for Brett Kavanaugh, mener avisen Wall Street Journal i en leder.
”Der er ingen måde at bekræfte hendes historie på efter 36 år, og at lade det
standse hr. Kavanaughs udnævnelse bærer alle tegn på et kalkuleret politisk bagholdsangreb,” lyder det i den konservative avis.
Også nogle af Brett Kavanaughs liberale kritikere opfordrer til at fare med lempe. Der er både juridisk og moralsk en forældelsesfrist for den slags sager, skriver Rosa Brooks, der er professor i jura på Georgetown University.
”Jeg mener, at mindreåriges dårlige opførsel bør behandles anderledes end voksnes dårlige opførsel, og at voksne ikke i al evighed skal leve i skyggen af ugerninger begået som børn,” skriver hun på Twitter.
Andre er uenige. Det er Brett Kavanaughs kategoriske afvisning af Christine Blasey Fords beretning, som er det springende punkt, skriver Ezra Klein, der er chefredaktør for det liberale nyhedsmedie Vox.
”Det mest udbredte forsvar af Kavanaugh, som jeg har set, er, at ingen bør defineres af den værste handling, som de begik i deres ungdom. Det er imidlertid vigtigt, at dette ikke er Kavanaughs forsvar. Hans forsvar er, at dette aldrig skete. Hans anklager er en løgner. Hvis Kavanaugh lyver om dette, så handler dette ikke bare om noget, som han gjorde i sin barndom. Det handler om hans ærlighed og redelighed nu. Hvilket er grunden til, at dette fortjener en granskning. Sandheden her har betydning for hans nuværende karakter, ikke bare hans tidligere handlinger,” skriver Ezra Klein på Twitter.
Det er væsentligt at holde for øje, at det, som Brett Kavanaugh beskyldes for, ikke bare er almindelige drengestreger, og at Højesteret ikke er et hvilket som helst job, skriver kommentatoren David French i det konservative medie National Review.
”Handlinger har konsekvenser, og det er næppe uretfærdigt at sige til en person, at hvis han mishandlede et andet menneske på den måde – selv, hvis det var for længe siden – så er han nødt til ’blot’ at forblive ankedommer,” skriver han.
Sagen sætter MeToo-bevægelsens slogan om, at tiden er inde til at ”tro på kvinder”, på prøve, skriver klummeskribenten Monica Hesse i Washington Post.
”Er du villig til at tro på én kvinde, hvis det udtrykkeligt, definitivt betyder ikke at tro på én mand?”, spørger hun.
Præsident Trump gjorde det mandag klart, at han fastholder sin uforbeholdne støtte til Brett Kavanaughs kandidatur til højesteretsdommer.