Prøv avisen

Sgu er stadig et bandeord. Sprognævnet bestemmer ikke

Hvad der er bandeord eller ej, bestemmer sprognævnet ikke, skriver forsker fra nævnet. - Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Sprognævnet kan ikke afgøre, hvad der er bandeord eller ej, skriver forsker i Dansk Sprognævn

I et læserbrev den 3. juni undrer Svend Erik Pedersen sig over, at Dansk Sprognævn kan bestemme, at ordet sgu ikke længere er et bandeord. Hvis det var rigtigt, havde der med rette været noget at undre sig over, men det er det da heller ikke. Ifølge loven har Dansk Sprognævn til opgave at følge sprogets udvikling og at fastlægge ords stavemåde, men ikke deres betydning eller deres funktion. Det kan kun sprogbrugerne.

LÆS OGSÅ: Sgu skal ikke længere være et bandeord

Svend Erik Pedersen tænker sandsynligvis på, at Erik Hansen (Københavns Universitet) og Lars Heltoft (Roskilde Universitet) i forbindelse med deres netop udgivne værk Grammatik over det Danske Sprog er blevet citeret for at mene, at sgu ikke længere er et bandeord.
–– Ser man sproghistorisk på sgu er det en sammentrækning af så Gud hjælpe mig!, altså en påkaldelse af guddommelige kræfter. Ud fra denne sproghistoriske synsvinkel er sgu altså en ed eller et bandeord. Men Hansen og Heltoft ser på sgu fra en grammatisk synsvinkel, det vil sige, hvor det står henne i sætningen, og de mener derfor, at det har samme funktion som skam eller jo og derfor videre, at det ikke længere besidder samme kraft som for eksempel udråbet Satans!, der kan stå alene som sgu ikke så godt kan.
–– Ingen af de to nævnte sprogvidenskabelige synspunkter tager højde for, hvad den almindelige danske sprogbrugers holdning til ordet sgu er. Det gør derimod Dansk Sprognævns helt nye undersøgelse af danskernes holdninger til bandeord.

Her viser det sig blandt andet, at 69 procent af de adspurgte ældre sprogbrugere mener, at sgu er et bandeord, og af de adspurgte unge sprogbrugere mener 47 procent, at sgu er et bandeord. Størstedelen af sprogbrugerne mener altså stadig, at sgu er et bandeord, men hverken det eller det modsatte er noget, Sprognævnet har bestemt.

Marianne Rathje, forsker i Dansk Sprognævn, H.C. Andersens Boulevard 2, København