Sørine Gotfredsen: Sikandar Siddique gør muslimer en bjørnetjeneste

Hver gang en muslim udtaler sig, som Sikandar Siddique netop har gjort, forstår vi, hvor langt vi endnu befinder os fra vellykket integration

Det er ikke ligefrem dyb visdom, der præger mandens seneste vision om mere mangfoldighed, påpeger Sørine Gotfredsen i denne mediekommentar.
Det er ikke ligefrem dyb visdom, der præger mandens seneste vision om mere mangfoldighed, påpeger Sørine Gotfredsen i denne mediekommentar. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix og Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Nu ved jeg godt, at det ikke længere er alle, der ved, hvad udtrykket bjørnetjeneste betyder, men i stor tiltro til denne avis’ læsere benytter jeg det trygt. For det er en slags bjørnetjeneste, der er tale om med seneste forslag fra politiker Sikandar Siddique fra partiet Frie Grønne. Et forslag, der kan skade integrationen. I forbindelse med muslimernes ramadan har han præsenteret en ”vision” til fremme af mangfoldighed, idet han foreslår, at enhver med sin egen religion har ret til at lægge sine helligdage ifølge den.

Til formålet har han benyttet den danske tradition med at skrive lejlighedssange og har sat visionen på vers til melodien til ”Der er et yndigt land”, hvilket er fuldendt klodset. Da Sikandar Siddique forleden blev interviewet på TV 2, havde han da også temmelig svært ved at argumentere på anden måde end ved blot at gentage, at han ønsker mangfoldighed. Det er hørt før, men spørgsmålet er jo, om han egentlig ved, hvad ordet betyder. Her i landet, altså.

Journalisten henviste fornuftigt til Grundlovens fremhævelse af den evangelisk-lutherske kristendom som landets åndsfundament, men mere skal siges. For hvad er mangfoldighed?

Sikandar Siddique demonstrerer med sit forslag den blandt mange muslimer triste mangel på indsigt i vestlig tænkning, og lad os se på det. En stor del af grunden til – ud over de smukt skiftende årstider og Kim Larsens stemme – at dette land er så vidunderligt at leve i, er, at det hviler på en grundpille af tradition, samhørighed og gensidig tillid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herudaf vokser også mangfoldighed, der nemlig ikke fremmes ved, at enhver kræver sin ret til at holde sin egen lille private helligdag og få andre særkrav gennemtrumfet ved lov, hvilket blot gradvist vil opdele os i grupper, der bliver mere og mere fremmede for hinanden.

Nej, rummet for mangfoldighed er allerede indbygget i dansk kultur, hvor enhver har tanke-, tros- og ytringsfrihed, og når Sikandar Siddique abonnerer på den anderledes simple og polariserende form for mangfoldighed, gør han som sagt sine åndsfæller en stor bjørnetjeneste.

For han fjerner dem endnu mere fra dette lands dybeste fællesskab. Han bekræfter dem i, at de ikke har noget vigtigt tilfælles med den danske idé om samhørighed, idet han hylder en tilstand, hvor forskellige kulturer eksisterer parallelt frem for at ære troen på mangfoldighed som givet gennem troen på individets åndsfrihed.

Hver gang en muslim udtaler sig, som Sikandar Siddique netop har gjort, forstår vi, hvor langt vi endnu befinder os fra vellykket integration. Og gad i øvrigt vidst, hvad der var på færde, da politiker Uffe Elbæk – der også i dag kalder sig fri og grøn – engang udtalte, at Sikandar Siddique rummer en særlig spirituel dybde.

Det er ikke ligefrem dyb visdom, der præger mandens seneste vision. Det er derimod et vidnesbyrd om, hvorfor integrationen går så uendeligt meget langsommere, end de fleste oprindeligt forestillede sig. Ofte taler vi stadig ikke det samme sprog.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.