Signe Molde udviser beundringsværdigt tålmod i DR-program

Signe Molde er vært på ”Konspirationsfolket har ordet”. Det er et udfordrende forsøg på demokratisk samtale

Vært Signe Molde udviser beundringsværdigt tålmod i programrækken ”Konspirationsfolket har ordet”.
Vært Signe Molde udviser beundringsværdigt tålmod i programrækken ”Konspirationsfolket har ordet”. Foto: DR.

Hvad skal man sige til mennesker, som fremfører vilde teorier og vidtgående påstande om fordækt spil og skjulte dagsordener? Ja, hvad skal man sige til de såkaldte konspirationsteoretikere?

Der er jo ofte tale om idealistiske og dedikerede mennesker, som mener, at de virker til verdens bedste og yder uselvisk tjeneste i sandhedens tjeneste. Man kan trække på skulderen ad dem. Man kan håne dem, men man kan også prøve at lytte til dem og tale med dem. Den sidste tilgang er selvfølgelig langt den besværligste. Ikke desto mindre anbefaler EU-Kommissionen, som minsandten har en hjemmeside om konspirationsteorier, at man skal undlade at gøre nar og i stedet tilskynde til ”åben debat og spørgsmål”.

Jeg skal ikke kunne sige, om DR 2 har fundet inspiration hos EU-Kommissionen, men kanalen har i hvert fald gjort forsøget i en udsendelsesrække med Signe Molde som vært og titlen ”Konspirationsfolket har ordet”. Det er et udfordrende forsøg på demokratisk samtale. Signe Molde udviser beundringsværdigt tålmod, mens hun lægger øre til mangen en farverig og dyster konspirationsteori.

Af en eller grund er der aldrig nogen, som konspirerer for det gode og i hemmelighed virker for ædle formål. Nej, der konspireres for penge, magt og prestige. Mørke kræfter virker i det skjulte, og korrupte typer trækker i trådene bag de fine facader.

Konspirationsteoretikerne eller -folket er imidlertid ikke fra en fremmed planet. De burde vække en vis genkendelse hos os, som mener os anderledes oplyste. Konspirationsfolket forstærker nemlig de intellektuelle uvaner, som findes langt ud over deres kredse. Hvem kan sige sig fri for sommetider at gøre meget ud af lidt, at løbe med en halv vind, at foretrække det, som bekræfter, snarere end det, som modsiger, og ride kæpheste længere, end de kan bære?

Forskellen er måske villigheden til at lade sig korrigere, selvom det gør ondt. Mange konspirationsteorier kan også godt indeholde et gran af sandhed. Der er tvetydigheder, forsømmelser, svigt og umoral nok i verden, men det er ikke nødvendigvis tegn på store konspirationer.

I det sidste program i serien fik en gruppe konspirationsfolk lov til at lave et indslag om, hvorledes FN’s verdenssundhedsorganisation WHO var styret af kommercielle interesser snarere end sundhedsfaglige hensyn. Det blev påpeget, at WHO erklærede covid-19 som en pandemi, dagen efter at Bill Gates’ fond skulle have doneret 125 millioner dollars til WHO. Efter at de havde fået ordet, blev konspirationsfolket taget under behandling af DR’s ”Detektor”, og det slap de ikke videre godt fra.

Der var nu ingen af de medvirkende, som slap teorien af den grund. Har man investeret sig selv i teorien, risikerer man også at miste sig selv med teorien.

Og så skal det medgives, at WHO ikke altid tager strenge sundhedsfaglige hensyn. Ellers ville man da ikke udelukke Taiwan fra WHO for at behage Kina. Ja, ideologi kan støde sammen med pandemi, men det er en anden historie.

Jesper Bacher er sognepræst.