DET LYDER, som om lederskribenten på Kristeligt Dagblad kunne trænge til sommerferie. Sådan en lang en med lyse dage, hvor batterierne bliver ladet op og sortsyn og træthed forsvinder.
Anledningen til lederen fredag er, at jeg er kommet med et forslag om, at fremtidens biskopper modsat i dag ikke skal være sikret livslang ansættelse. Lederen indeholder ikke argumenter imod forslaget. Det forstår jeg godt. De findes nemlig ikke.
LEDER: Sareens hastværk kræver forklaring
Men alligevel vil lederskribenten kritisere: Tidspunktet er forkert, måden er forkert og tænk nu hvis biskopperne bliver kede af det? Og så kommer forslaget jo fra samme mand, som med et stort flertal i ryggen for et år siden fik gennemført, at homoseksuelle også gerne må vies i kirken. Øv, altså. Stop verden, jeg vil af.
Når man sådan er kørt træt i det og trænger til ferie, er det jo også svært at være modtagelig for argumenter. Jeg prøver alligevel mest til Kristeligt Dagblads læsere, som jo på baggrund af lederen må tro, at alt er så trist, biskopperne på vej til fattiggården og folkekirken ved at blive overtaget af hedninge.
Fakta er, at tidsbegrænset ansættelse af biskopperne har været diskuteret i mange år. Det var for eksempel et punkt i regeringsgrundlag for VK-regeringen i 2007. En arbejdsgruppe med repræsentation af biskopperne anbefalede det i 2008, og senest er biskoppernes arbejde blevet analyseret i forbindelse med udvalgsarbejdet om en ny styreform for folkekirken.
LÆS OGSÅ: Vigsø Bagge: Demokratiet vil styrkes, hvis biskopper kun sidder i 10 år
De fleste er enige om, at det vil styrke demokratiet og bidrage til fornyelse af folkekirken, at biskopperne ikke sidder på livstid. Nogle synes, 12 år er passende, andre siger 8 år. Jeg mener, at 10 år er passende blandt andet fordi 10-årig ansættelse gælder for Folketingets Ombudsmand og for rigsrevisor. Og så mener jeg, at 10 år er passende for at sikre den vigtige balance mellem kontinuitet og fornyelse. Jeg ville for eksempel selv gerne sidde 10 år som minister.
Min klare overbevisning er, at forslaget vil styrke folkekirken. Tænk, nu får vi en demokratisk debat om folkekirken og en slags valgkamp mindst hvert 10. år i alle stifter. Forslaget er netop sendt i høring, hvor alle også biskopperne kan komme med indvendinger. Derefter er beslutningen op til Folketinget, som jo blandt andet repræsenterer de skatteydere, som betaler alle offentligt ansattes løn.
LÆS OGSÅ: Kjeld Holm efter 19 år som biskop: Det er nu, jeg topper
Så alt er i sin skønneste orden. Jeg håber og tror, at et stort flertal i Folketinget vil være med til at styrke den gode, stærke danske folkekirke. Og jeg håber og tror, at de kloge og besindige biskopper vil samarbejde om de bedst mulige rammer for deres efterfølgere.
Sådan skal det være i et demokratisk land, hvor Grundloven slår fast, at folkekirken understøttes af staten.
Manu Sareen (R) er ligestillings- og kirkeminister