Sindet på vandring

Avisen Le Figaro tager en tur rundt i forskning i nærdødsoplevelser og ud af kroppen-oplevelser. Den anarkistiske kvantefysik er begyndt at blande sig

Fire procent af de vestlige landes befolkning har haft transcendente erfaringer. Det er 12 millioner amerikanere og 20 millioner europæere.

HER I KIOSKEN er der tidligere blevet berettet om den amerikanske neurokirurg Eben Alexanders nærdødsoplevelse, som Newsweek regnede for så opsigtsvækkende, at man ryddede forsiden for den. Andetsteds i avisen fortalte sidste uge den polske atomfysiker og teolog Michael Heller om de svimlende perspektiver, der åbner sig ved Niels Bohrs kvantefysik. Den påviser på sober naturvidenskabelig grund, at de mindste partikler kvanterne, mindre end atomer kan befinde sig to steder på samme tid og i det hele taget bryder vildt med vante forestillinger om, hvad naturlovene tillader.

LÆS OGSÅ: Et besøg på den anden side: himmeriget findes

En artikel i den franske avis Le Figaro lader en gnist springe mellem de to indslag, for den nævner en ny teori om bevidstheden, der bygger på kvantefysikken og derfor ikke synes, det er underligt, hvis bevidstheden kan springe hid og did og være uafhængig af legemet.

Le Figaro tager udgangspunkt i Eben Alexanders sag og fortæller, at nær-dødserfaringer ikke er sjældne. Fire procent af de vestlige landes befolkning har haft transcendente erfaringer. Det er 12 millioner amerikanere og 20 millioner europæere.

Det engelske lægetidsskrift The Lancet har bragt en artikel af hjertelægen Pim Van Lommel, som havde talt med 344 patienter, der var genoplivede efter et hjertestop. 18 procent af dem berettede om erfaringer, der fulgte det klassiske forløb, som kendes fra nærdødsoplevelser over hele verden: Man forlader sin krop, rejser gennem en tunnel og kommunikerer med et lysvæsen.

Le Figaro taler med en række europæiske forskere inden for feltet, der lægger vægt på, at vidnesbyrdene er temmelig ensartede, uanset nationalitet eller religion.

Som altid vil kirkernes repræsentanter nødig forholde sig til emnet. De bemærker klogt, at tro er en personlig sag. Ikke desto mindre vil den uafbrudte beretning om disse paradisvisioner kunne trøste de troende og føje håndgribelige elementer til deres overbevisning, påpeger Le Figaro.

Videnskaben fastholder, at der er tale om hallucinationer, der kommer af iltmangel i hjernen, ligesom vidnerne af og til har været stærkt medicinerede, også med hallucinogener som LSD eller ketamin.

Le Figaro har talt med franske forskere, der alvorligt interesserer sig for tesen om, at hjernen muligvis ikke producerer bevidstheden, men er vært for den. En antenne, om man vil. Videnskaben kan nemlig ikke påvise, hvordan bevidsthed faktisk opstår i hjernens væv.

Sonia Barkallah er medstifter af et fransk center til forskning i nærdødsoplevelser. Hun fortæller, at det er vanskeligt at opnå bevillinger, fordi feltet regnes for lidt okkult, og hun bemærker, at mange læger og forskere vælger stadig ikke at involvere sig af frygt for at blive taget for særlinge eller, endnu værre, for charlataner.

De, som forsker i nærdødsoplevelser, er varsomme med aldrig at bruge ord som sjæl, men om man vil eller ej, så ligger en religiøs dimension snublende nær.

Som Le Figaro bemærker: Hvis man fastholder den hypotese, at bevidstheden eller sågar hukommelsen ikke kun er oplagret i hjernen, hvis hjernen kun er modtager for et felt af bevidsthed uden for vores krop, så må der jo et sted være en sender, en idé om en højere ånd, foruden en sjæl, der er i stand til at interagere med denne højere magt.

Et specielt spor følger fysikeren Roger Penrose og lægen Stuart Hameroff, der uafhængigt af hinanden i 1980erne foreslog, at bevidsthedens gåde måske kan forklares af kvantefysikken. I dag arbejder de to sammen. Bevidstheden ser de som et program, der udspiller sig helt nede på kvanternes niveau, og som derfor måske kan bestå andet sted end netop i hjernen. Og vende tilbage til den, hvis en person genoplives, skriver Le Figaro.

I et interview, man kan læse på nettet, fortæller Hameroff, at han arbejder hen mod en videnskabelig og verdslig spiritualitet, der vil holde sig på naturvidenskabelig grund. Hjernen fungerer ikke som en computer, understreger han. Modsat computeren følger hjernen ikke logaritmernes tilforladelige love, og derfor behøver bevidstheden ikke gå ud, når spændingen i vævet forsvinder, men kan måske eksistere uden for det.

Muligvis står fysikken over for et paradigmeskift. Men når det gælder tro, skal man jo være varsom med at drømme om tegn og beviser, og den bør klare sig uden skelen til de skiftende videnskabelige konjunkturer. Men derfor er det jo alligevel spændende, hvis nye døre springer op for fysikken. Det er sket før.

Anders Raahauge er kulturjournalist