Et af de sidste frie medier i den tidligere britiske kronkoloni – Hong Kong Free Press – bragte den 29. maj en meddelelse fra Hongkongs såkaldte sikkerhedskontor. Meddelelsen advarer borgerne mod at deltage i årets mindehøjtidelighed for ofrene for massakrerne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing den 4. juni 1989.
Det kan koste op til fem års fængsel at være til stede og et år for oplyse om mødet.
Mindeaftenen i Victoria Park i Hongkong har været den eneste i Kina, hvor et sådant arrangement har kunnet gennemføres. Sidste år kom der for første gang et egentligt forbud i Hongkong med formel henvisning til covid-19. Og Kina trak en sikkerhedslov ned over hovedet på Hongkong ved en beslutning truffet af et partikontrolleret udvalg i Beijing. Oplagt i strid med den britisk-kinesiske aftale om Hongkongs overgang til kinesisk kontrol efter en 50-årig overgangsperiode med fortsat frihed.
Jeg havde lejlighed til i 2018 at overvære mindeaftenen i Hongkong i forbindelse med indsamling af materiale til min Kina-bog. Det var en på mange måder bevægende aften med omkring 100.000 deltagere. Et bredt udsnit af indbyggerne, hvis vigtigste manifestation var at stå med et stearinlys i hånden. Aftenens taler blev bragt over storskærme, så flest mulige kunne følge med. Alt fredeligt.
Det var især unge mennesker, der havde stået for det praktiske, herunder indsamling af penge til at dække de nødvendige omkostninger. Mange havde iført sig T-shirts med den optimistiske tekst ”Fremtiden tilhører os”.
De færreste, heriblandt undertegnede, kunne den aften forestille sig den voldsomme forværring af Hongkongs situation, som er sket i de mellemliggende år.
Kina har udnyttet covid-19 til at slå til over for Hongkong. Det påvirker også danskeres frihed. Det er blevet farligt for udlændinge at overvære, hvad der foregår i Hongkong. Det danske udenrigsministerium har en skarpt formuleret rejseadvarsel med henvisning til sikkerhedslovgivningen. Budskabet er ikke til at tage fejl af. I mellemtiden slår myndigheder med fængselsdomme ned på borgere i Hongkong, der på fredelig vis har været toneangivende i kravet om at fastholde de hidtidige demokratirettigheder. Valget til Hongkongs parlament er blevet udskudt, og sammensætningen ændret, så demokratikræfterne fremover får vanskelige vilkår. Et ”logisk” indgreb fra Kinas side. For de sidste frie valg til byområdets distriktsråd i november 2019 blev en stor fiasko for Beijing. I 17 af de 18 distriktsråd led Beijing-kræfterne nederlag.
Et særligt rørende element ved mindeaftenen i 2018 var fokus på The Tiananmen Mothers. En på fastlandet forfulgt gruppe af efterhånden temmelig gamle mødre, der har organiseret sig for at få sandheden frem om den vold, der overgik deres børn, der i Beijing den 4. juni, 1989 var oppe mod en særligt brutal afdeling af Folkets Befrielseshær. Disse mødres røst vil det fremover blive vanskeligere at få hørt. Kina er i færd med at forhindre, at sandheden om de dræbte børn bliver hørt i Hongkong, som det sidste sted i Kina. Partiet vil også her bestemme historiens forløb. Ingen ubekvemme oplysninger.
Hvad kan Danmark gøre? Vi og andre europæiske lande kan i det mindste kræve ophævelse af den sikkerhedslov, som er påtvunget Hongkong. Det her drejer sig om ikke at give køb på frihedsområdet, når der rent faktisk er en aftale at henvise til.
Viggo Fischer er tidligere medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti og forfatter til bogen ”Kina. Den truende supermagt”.