Prøv avisen
Mediekommentar

Kurt Strand: Sjæleroen i et togsæde

Foto: Nima Stock

I programrækken "Bumletog gennem Afrika" lykkes det skuespilleren Gtiff Rhys Jones at minde om, hvor givtigt og vigtigt det er at trække stikket ud, skriver Kurt Strand i mediekommentaren

”Please allow time to catch the train.” Opfordringen på et bulet jernskilt på banegården i Nairobi om at komme i god tid inden afgang står centralt som et selvironisk og optimistisk mantra i tv-serien ”Bumletog gennem Afrika”, som har været sendt mandag til torsdag på DR 2 – og som kan ses på dr.dk/tv den næste uges tid.

Rejseleder er den walisiske skuespiller Griff Rhys Jones, som med sin udpræget britiske bagage tålmodigt forsøger at forlige sig med, at toget fra den kenyanske hovedstad til havnebyen Mombassa i følge kvinden i billetsalget er ”to timer forsinket”. Og da der sidenhen viser sig at gå dobbelt så lang tid, før et prustende lokomotiv med vogne dukker op ved perronen, er det egentlig bare normalt. For sådan er det at rejse med tog ad imperiets gamle skinner: Køreplaner og afgangstavler er velmenende hensigtserklæringer i langt højere grad, end vi er vant til på vore breddegrader. Og at dømme efter ventende og småsovende afrikaneres ansigtsudtryk er der ingen grund til at regne med, at det skulle være ret meget anderledes.

Til gengæld kan Griff Rhys Jones, som han udtrykker det, ”opleve det hele i ro og mag ombord på toget” – når det er kommet – og ”det er den blide måde at opleve kontinentets skønhed og forskelle på”.

Med denne positive tilgang ruller eventyret af sted med storslåede udsigter, farvestrålende klædedragter og virkelighedens zoologiske haver på vidtstrakte savanner. I adstadigt tempo passerer det hele forbi togvinduet – når toget ikke holder stille. For de fleste jernbaner på det afrikanske kontinent er levn fra fordums kolonitid, og hverken spor eller lokomotiver fungerer helt så godt som dengang.

Mens tiden således synes at været gået i stå, er der stunder til refleksion. Tv-skærmens komprimerede og sammenklippede fortælling kan naturligvis ikke fuldstændigt gengive betydningen af at komme ned i tempo. Alligevel lykkes det Rhys Jones at minde om, hvor givtigt og vigtigt det er at trække stikket ud og lade andre – i dette tilfælde upålidelige jernbaneselskaber – definere, hvad der skal ske. Eller ikke ske.

Dermed er det egentlig ligegyldigt, om tv-togrejsen – som i denne uge – foregår i Marokko, Namibia eller Sydafrika. Tidligere har norske NRK haft succes med langsommeligt tv, filmet gennem forruden på hårdt arbejdende lokomotiver i storslåede fjeldlandskaber.

Ikke uden grund siges det ofte, at en togrejse – modsat fly – giver mulighed ”for at få sjælen med”. Og selvom udsagnets gyldighed nok afhænger af den konkrete rejse og dens omstændigheder, kender de fleste af os nok den ofte tiltrængte mulighed for afslapning, som et togsæde indbyder til.

Her ses naturligvis bort fra irriterende forsinkelser i overfyldte pendlertog, ligesom det nok også var lige lovlig meget ”slow train”, langsomt tog, for Griff Rhys Jones’ sjælero, da hans 1700 kilometer lange rejse via Victoria-vandfaldene fra Zambia til Zimbabwe endte med en forsinkelse på 33 timer.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af P1-programmet ”Mennesker og medier”.