Ja, mener Michael Bruun Andersen, lektor i journalistik på Roskilde Universitet
Det vedrører ikke kun DR, men alle medier. Når journalister i deres fritid holder foredrag i organisationer eller virksomheder, så kan der hos seere, læsere og lyttere opstå en mistanke om, at journalistikken ikke er uafhængig. Man kan sagtens forestille sig, at en journalist kan bedrive uafhængig journalistik, selvom personen samtidig arbejder for særinteresser i fritiden, men mediebrugerne vil sidde tilbage og tænke, om der nu også er rent trav.
Siden 2014 har DR hvert år offentliggjort journalisternes bibeskæftigelse for at ”skabe fuld åbenhed”. Hvad kan DR mere gøre for at forhindre mistanken om inhabilitet?
Ledelsen kan stramme reguleringen af omfanget af de ansattes bibeskæftigelse. Jeg har selv været ansat på udenlandske universiteter, hvor indkomsten fra sidebeskæftigelser ikke måtte overstige en femtedel af ens hovedindkomst. Der er en klar økonomisk dimension i denne sag, for ens interesser vil i et vist omfang følge økonomien. Derfor kan det være problematisk, hvis indkomsten ved bijobberi er for stor i forhold til den primære indkomst.
DR’s medarbejdere må maksimalt tjene 300.000 kroner om året ved bijobberi. Hvad tænker du om denne grænse?
Jeg mener, at 300.000 kroner er et ganske voldsomt beløb. Det svarer vel til halvdelen af en årsløn for journalisterne på DR, og det er efter min opfattelse alt for meget. Man kan undre sig over, om der ikke er noget galt et eller andet sted i DR, hvis det er nødvendigt at tjene en halv årsløn ved siden af. Enten er den gal med aflønningen, hvilket jeg ikke mener, eller så er der for meget bijobberi.
DR offentliggør ikke de konkrete beløb, som journalisterne får udbetalt ved at holde foredrag eller være ordstyrere. Er der principielt en forskel på, om man modtager to flasker rødvin eller et femcifret beløb?
Problemet er, at det er en delvis privatsag. De fleste journalister vil mene, at hvad de tjener i deres fritid, skal ingen blande sig i, hvis de blot overholder de regler, som arbejdsgiveren har lavet. Behovet for gennemsigtighed på beløbene udspringer af, at der kan være store beløb på spil.
Er det din opfattelse, at mange mediebrugere sår tvivl om DR’s troværdighed på grund af reglerne om sidebeskæftigelse?
Jeg vil sige, at det ikke gavner DR i det mediepolitiske klima, vi har i dag. Her står DR ganske presset, fordi der konstant er kritik af, hvordan de bruger deres penge. Senest har der været historien om hesten, der er blevet flyttet til USA. Hvis jeg, i al beskedenhed, havde været generaldirektør i DR, ville jeg minimere angrebsfladerne, og en af angrebsfladerne er bijobberi.
Bijob forudsætter, at medarbejderen har indhentet en godkendelse fra sin chef inden. Bør vi ikke have tiltro til, at cheferne i DR er i stand til at vurdere de pågældende sager?
Jeg har grundlæggende tiltro til, at folk opfører sig ordentligt, og journalister er ingen undtagelse. Problemet er, at der kan kastes en mistanke, som afføder diskussioner, der slet og ret ikke er fremmende for Danmarks Radio. DR skal finde en balance mellem at ville synliggøre sig selv i offentligheden gennem journalisternes bijobberi, samtidig med at der ikke skal kunne sættes en finger på uafhængigheden af deres journalistik. Det er en balance, som man skal finde, men man skal under alle omstændigheder lade den tippe til fordel for den uafhængige journalistik.
Nej, mener Inger Bach, etikchef hos Danmarks Radio
Det gør den ikke, for vi giver kun tilladelser til bijob, som er forenelige med medarbejdernes virke hos DR. Det er et område, som vi har stort fokus på, fordi vi netop vil sikre, at ansattes bibeskæftigelser ikke skader vores troværdighed.
Hvorfor tillader man overhovedet journalister at bijobbe for organisationer og virksomheder, som de i andre sammenhænge skal være kritiske og upartiske over for?
Vi kunne sige nej, men det gør vi ikke, fordi vi ønsker at være et åbent hus. DR ser det som en styrke, at vores medarbejdere bliver brugt i andre sammenhænge, både fordi de repræsenterer DR, og fordi de kan dele ud af de erfaringer og kompetencer, som vi har her i huset. Derfor er det naturligt, at visse medarbejdere påtager sig forskellige jobs, når det er foreneligt med DR’s grundværdier, hvor troværdighed står meget højt på listen.
Hvordan sikrer I offentligheden, at journalisterne er uafhængige?
Vi har en fast procedure, hvor medarbejderne udfylder en ansøgning, hvori de beskriver, hvad bijobbet handler om, hvem arrangøren er, og hvad lønnen er. Hvert enkelt tilfælde skal godkendes af nærmeste chef, som har fokus på, om det aktuelle bijob er foreneligt med medarbejderens virke i DR, om der er modsatrettede interesser, og om det går ud over vores troværdighed.
Er det ikke underordnet, om cheferne i DR mener, medarbejderne er uafhængige, hvis lytterne, seerne og læserne er i tvivl om DR’s habilitet?
Det er jo derfor, at vi åbent lægger det frem, så folk selv kan vurdere det. Det er et område, der heldigvis ofte er fokus på – både i pressen og internt – og det er åbent for diskussion, hvis nogen har forbehold over for det. Jeg synes egentlig, at vi har fundet en god balance, og jeg oplever, at der i udlandet er stor interesse for den måde, vi gør det på.
På baggrund af jeres seneste opgørelse over bibeskæftigelsestilladelser fra 2016 fremgår det, at studieværter bijobber hos eksempelvis ministerier. Har du et konkret eksempel, hvor en person har fået et nej fra ledelsen?
Det sker jævnligt, at der gives afslag. Et eksempel kan være, hvis børnehavernes bestyrelser i en kommune kæmpede imod besparelser. Så vil man selvfølgelig ikke kunne dække sagen, hvis man samtidig selv sad i bestyrelsen i en af de pågældende børnehaver.
Hvorfor oplyser man ikke de ansattes indtægter fra bijobbene?
Fordi det er et privat anliggende for medarbejderen. Når vi samtidig har en grænse for, hvad man maksimalt må tjene ved bibeskæftigelse, mener vi ikke, at det er hverken rimeligt eller nødvendigt at offentliggøre de konkrete beløb i hvert enkelt tilfælde. Sådan har skønnet været, og det mener vi egentlig, er tilstrækkeligt.
En studievært har i løbet af 2016 holdt tre foredrag for Dansk Industri. Kan du forstå dem, der tænker, at personen undlader at stille de mest kritiske spørgsmål, hvis værten har direktøren for Dansk Industri i studiet?
Ja, det kan jeg godt. Vi er netop så opmærksomme på det her, for vi kan forstå, at folk sætter spørgsmålstegn ved det. Uafhængigheden er helt afgørende for os, og det kan der ikke handles med på nogen måde. Derfor kræver alle bijob en selvstændig ansøgning og en selvstændig stillingtagen fra cheferne, uanset om det er et stort eller lille job, lønnet eller ulønnet.