Prøv avisen

Skal antallet af provokerede aborter ikke længere ned?

Vi skal tænke ud af boksen og finde nye muligheder for at sænke antallet af provokerede aborter, skriver tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk

Vi skal gøre mere for at få antallet af provokerede aborter ned, skriver tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk

etisk set

FOR 40 ÅR SIDEN vedtog Folketinget loven om fri abort. I 1999 vedtog Folketinget Danmarks første aborthandlingsplan, og i 2005 blev denne plan opdateret.

I 2005 evaluerede Rambøll aborthandlingsplanen. Evalueringen viste, at der ikke var en overvældende respekt for initiativerne i planen. Således havde kun 31 procent af de uønsket gravide fået pjecen Hvis du overvejer abort udleveret. Sundhedsstyrelsen skriver ligeledes på sin hjemmeside, at man igennem forskellige undersøgelser og projekter har kunnet konstatere, at mange kvinder eller par ikke får tilbudt en særskilt støttesamtale.

Kan vi ikke gøre det bedre? Bør vi ikke forsøge at tænke ud af boksen og finde nye muligheder for nedbringelse af antallet af provokerede aborter?

LÆS OGSÅ:
Hver fjerde præst er imod abortloven

For det første kunne vi begynde at benytte bortadoption noget mere i Danmark. Tænk, hvis flere barnløse par, som brændende ønsker sig et barn, kunne adoptere en dansk baby. Det ville samtidigt betyde, at langt flere barnløse par ville være i stand til at adoptere. Og tænk, hvis flere uønsket gravide ville være villige til at bortadoptere deres babyer. Derved ville de skænke deres barn en mor og far, som ville være lykkelige for barnet. De ville skænke deres barn livet, og derved ville de selv blive fri for de eventuelle psykiske følgevirkninger, som kan plage en del kvinder, der har fået en provokeret abort. Bortadoption kan være en positiv valgmulighed.

For det andet skal vi blive endnu bedre til at hjælpe og støtte især unge kvinder, som er uønsket gravide, og som vælger at beholde barnet. Hvis de har fået rådgivning og har valgt at gennemføre graviditeten og føde deres barn, skal vi som samfund, som familier, som foreninger med videre være klar til at hjælpe og støtte, således at de kan gennemføre uddannelse og få eller beholde det job, de ønsker.

HELDIGVIS FINDES DER allerede en del foreninger og initiativer til hjælp for disse unge mødre. Det er for eksempel Mødrehjælpen, Familiens Hus i Esbjerg, Alexandra-kollegiet i Valby samt en række andre initiativer, som har til formål at hjælpe kvinder og pårørende, der oplever en graviditet som en livskrise.

LÆS OGSÅ:
"Beslutningen om abort blev truffet med et bævende hjerte"

Kunne vi ikke forestille os, at der kom endnu flere initiativer i gang over hele landet? Flere foreninger. Flere voksne, som tilbyder at hjælpe især helt unge kvinder eller par i en situation, hvor de er i gang med en uddannelse, har svære økonomiske omstændigheder, er usikre på, om de kan klare forældrerollen og så videre.

For det tredje kunne vi kreere en helt ny handlingsplan, som bliver respekteret. Således at de uønsket gravide faktisk får den rådgivning og støtte, som er hensigten med planen.

I forbindelse med vedtagelse af den første aborthandlingsplan i 1999 udtrykte næsten alle, at der måtte gøres noget for at få nedsat antallet af provokerede aborter. Mon ikke de fleste i 2013 stadig er enige? Og her i 2013 kunne vi måske yderligere hjælpes ad med at tage hul på flere nye initiativer? Til hjælp for de uønsket gravide. Til hjælp for barnløse par i Danmark. Og sidst, men ikke mindst til hjælp for de fostre de små mennesker som derigennem ville få lov til at leve. Ville det etisk set ikke være mere frugtbart end blot at fortsætte den golde diskussion om for og imod loven om fri abort?

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskolefor-stander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk