Vi ved allesammen, at der er noget med hjerte og smerte. Når jeg skriver, at Christiania er i mit hjerte, så tror jeg, det gælder mange mennesker i hele Danmark.
En oplevelse af det alternative og lidt ”skæve”: koncerter i Den Grå Hal, julemarked, de juleløses jul, en tur i Spiseloppen eller Stadens Museum for Kunst, eller en udenlandsk ven, man viser rundt i den specielle bydel i København. De fleste har været forbi på et eller andet tidspunkt.
Men nu er det mere smerten, der fylder: masker, hashhandel, mord, vold og det, som få snakker om, men alle ser ud af øjenkrogen.
En bydel, som her ved 50-årsfødselsdagen er ved at bukke under for tyngden af en stor åben narkoscene og sociale konsekvenser.
Ofte er det blevet sagt, at vi har Nordeuropas største og eneste åbne narkoscene på Vesterbro. Det er ikke rigtigt. Christiania har en narkoscene, som er lige så stor, måske større på omsætning, og som er større på antal besøgende.
Og det har konsekvenser, når der kommer en halv million besøgende gennem Christiania hvert år. Det er ikke alle sammen turister, der blot skal kigge. Det er også en stor del af de københavnske hashrygere – og nogle gange også fra den øvrige verden: Man skal lige forbi, skal prøve at ryge, købe eller bare hænge ud i bydelen.
Christiania har altid været samlingssted for mennesker, der har levet på kanten, har været lidt specielle, nogle af dem psykisk syge, og som nok har haft et større misbrug end gennemsnittet. Og der har været stor rummelighed for dette på Christiania. Man kunne være ret alternativ, når man opholdt sig på ”staden ”. Både på den positive måde og også nogle gange på den lidt belastende måde.
Jeg husker engang til et møde i Københavns Kommune, jeg deltog i som forstander på Mændenes Hjem, hvor vi drøftede Københavns stofmiljøer og stofscener. En kommunal embedsmand sagde ligeud: ”Tænk, hvis vi ikke havde Christiania, eller hvis det skulle blive ryddet, hvor mange institutionspladser, vi så skal indrette”. Og manden havde ret. Uden Christiania ville kommunen have et problem. Et stort problem.
Fokus i omtalen af Christiania er jo ofte på hash, bander, kriminalitet og politiaktioner, men i randområdet af og på Christiania er der massive sociale og behandlingsmæssige udfordringer både i forhold til psykiatri og rusmidler.
Christiania har flere sociale problemer, som er iøjnefaldende, og som fylder i hverdagen. Først og fremmest er det de mange, som kommer, ryger hash, og som ikke kun bliver skæve, men også psykotiske. Det er også mennesker, som i deres afhængighed bare bliver. Bliver over lang tid og lever på randen af Christiania, selv om de jo egentlig havde en bolig i Herlev eller Roskilde.
Hashen er blevet stærkere og gør på den måde, at flere bliver syge (psykisk syge) af rygningen. Den hash, politiet konfiskerer i dag, er tre gange stærkere end den, som blev konfiskeret i år 2000 og langt stærkere end det, som blev konfiskeret og røget tilbage i halvfjerdserne. Det er indholdet af det psykoaktive stof THC, som fylder mere i hashen i dag. Det er på den ene side det stof, som gør, at man bliver skæv og får en rusoplevelse, men det er også det stof, som kan være med til udløse psykoser.
På Christiania og i randen af bydelen lever mange mennesker som hjemløse – på Stadsgraven, i Fredens Havn og i havneområderne bag Christiania. Hjemløsheden er ikke blevet mindre de senere år og heller ikke på Christiania.Med udsigt til at Fredens Havn snart vil blive ryddet, vil flere sive ind i Christiania og leve som hjemløse.
En af de hjemløsegrupper, som gennem alle år har været synlige på Christianshavn og Christiania er udsatte grønlændere.
Flere unge grønlændere søger bydelen og bliver hurtigere en del af hashmiljøet, end de bliver integreret i det danske samfund. Der er mange, som ikke er i kontakt med det offentlige system, og den 1. januar 2021 slutter Københavns Kommunes fremskudte indsats over for udsatte grønlændere.
Christianias beboere er opmærksomme på konsekvenserne for bydelens børn. Christiania-initiativet ”Nok er nok”, som vil gøre op med udviklingen af et råt hashmarked styret af bander, har fokus på de konsekvenser, som hashmarkedet har for Christianias egne børn. I et opråb skriver de, at ”der florerer stoffer, og pludselig skal man måske tjene til dem. Frygten for at blive anholdt får adrenalinet til at rende, lunten bliver kortere, personligheden ændrer sig, voldsparatheden stiger.”
Den sociale indsats for udsatte borgere, som opholder sig på Christiania, er under pres. Der er derfor brug for en social indsats, som matcher de sociale problemer, Christiania kæmper med.
En af de sociale indsatser, som Københavns Kommune understøtter, er ”Herfra og videre”. ”Herfra og videre” er en beboerrådgivning, som primært blev oprettet for at udføre en social indsats for dem, der bor på Christiania. Nu er fokus på de mange udsatte borgere, som ”bare bliver” eller ikke har et alternativ andre steder.
Beboerrådgivningen tager sig af akutte psykoser, er brobygger til andre sociale tilbud for eksempel i psykiatrien, som skal operere i området, og man gør det på mange forskellige tider af døgnet.
Ud over ”Herfra og videre” er andre indsatser jævnligt til stede på Christiania; den kommunale hjemløseenhed, indimellem kommer Sociolancen forbi, Hovedstadens akutpsykiatriske indsats og lidt opsøgende arbejde fra Kofoeds Skole i forhold til udsatte grønlændere. Men de sociale indsatser kan ikke møde alle de borgere, som er socialt udsatte og opholder sig på Christiania.
Men en nøgtern sammenligning af den sociale indsats på Vesterbro og indsatsen på Christiania viser, at der er en langt, langt større indsats på Vesterbro.
Selvom problemerne er sammenlignelige med massiv tilstedeværelse af mennesker med afhængighed, pushere samt åbenlys indtagelse af stoffer. Men der er langt flere sociale indsatser på Vesterbro, langt flere socialarbejdere, lang flere døgnåbne tilbud (på Christiania er der ingen), en langt mere mangfoldig indsats og en langt mere koordineret indsats for de udsatte borgere. Tro mig, jeg har arbejdet på indre Vesterbro i over 18 år og i de seneste 10 år på Kofoeds Skole.
Christianias situation råber på en aktiv socialpolitik og på en indsats, som både kan sikre ro og orden for christianitterne, og sikre, at udsatte borgere, som færdes på og omkring Christiania, får en ordentlig indsats. Sagt med andre ord bærer Christiania en uforholdsmæssig byrde af de sociale problemer, vi har.
Jeg tror, at en god gave til Christiania på 50-årsfødselsdagen er en øget social indsats på lige fod med Vesterbro.