Prøv avisen
Dilemma

Skal der være plads til skeptikere i klimadebatten?

Jens Morten Hansen (tv) og Lotte Hansen. Foto: Privat

Klima og miljø er for første gang øverst på listen over de emner, vælgerne finder mest afgørende i den kommende valgkamp. Men er der stadig behov for en debat om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte? Ja, mener geologen Jens Morten Hansen. Nej, mener ngo-stifteren Lotte Hansen

JA, mener Jens Morten Hansen, geolog, ph.d. og tidligere direktør i Forskningsstyrelsen

En nuanceret debat med journalistisk etik afhænger af, at man skal høre begge sider af en sag – og at man, for så vidt angår kilder, også dobbelttjekker, hvad de siger. Det synes jeg overhovedet ikke, er tilfældet på klimaområdet. Jeg kender rigtig mange – også fremtrædende forskere – som er skeptikere, og som ikke kan komme til orde. De bliver afvist konsekvent af de store dagblade. I Norge er billedet det samme, og i Sverige er det fuldstændig umuligt!

Der er også mange, der holder sig tilbage, fordi man bliver svinet til på forhånd. Det kan godt være, at vi aldrig bliver enige. Men vi burde da kunne blive enige om, at pressen skal leve op til de presseetiske regler. Det betyder, at man hører begge parter i en sag – især når den er så vigtig.

Hvis en meget stor del af fagfolkene mener, at klimaforandringerne er reelle og i et vist omfang menneskeskabte, giver det så ikke meget god mening at diskutere, hvordan vi får gang i en grøn omstilling i stedet for at diskutere, om klimaforandringerne er reelle eller ej?

Der er sket et skred siden 2013. Dengang var der flere klimaforskere, der rent faktisk beskæftigede sig med årsagerne til klimaforandringer. I mellemtiden er der kommet så mange milliarder i klimatilpasning, at de folk, der kalder sig klimaforskere, de rummer biologer, økonomer, filosoffer og humanister.

De har ingen forstand på, hvad der forårsager klimaforandringer – men på hvilke effekter der kunne komme, hvis det sker. Og når man bliver ved med at sige, at 97 procent er enige, så er det ikke rigtigt, og det er blevet dokumenteret igen og igen. Man gider bare ikke høre om det.

Du kan vel ikke benægte, at der er en vis del af klimaskeptikerne, som har en økonomisk interesse i at tale imod klimaforandringer. Er du ikke bange for, at det forplumrer debatten at blande økonomi sammen med moralsk forpligtelse?

Jo, men der vil jeg så sige, at de mange klimaforskere, der er kommet til i de seneste få år, også har en betydelig økonomisk interesse i, at deres forskningsprogrammer kører videre og vokser. Det synes jeg, er et langt større problem. Man kan forestille sig, at man ser lidt mere løsagtigt på fremtidige katastrofer, hvis man kan drage økonomiske fordele af det – og det gør langt de fleste såkaldte klimaforskere i dag. Så hvis du skal stole på nogen, så er det os pensionister. Vi er de eneste, der tør sige noget, da vi ikke kan blive truet på vores levebrød eller fyret.

NEJ, mener Lotte Hansen, administrerende direktør, journalist, kommunikationsrådgiver, politisk kommentator, grundlægger af organisationen iLoveGlobalGoals, uddannet cand.scient.pol.

Jeg mener bestemt, at man skal have fri, kritisk presse i Danmark, der lader folk komme til orde. Det er grundpræmissen, som jeg synes, er problematisk. Når man taler om ”klimadebatten”, så ligger det allerede givet, at man kan have en debat om, hvorvidt man er for eller imod klimaet. Jeg synes i stedet, at man bør lytte til forskningen på det her område.

Det er simpelthen et spørgsmål om, at når der i 2019 efterhånden er kommet så mange enslydende reporter ud om de trusler, vi står over for, så må baggrundstjekket for overhovedet at tage debatten afspejle de faktiske forhold. Man skal ikke blive ved med at holde fast i, at der findes to ligeværdige udgangspunkter.

Den gængse opfattelse af mediernes rolle er, at de ikke skal gøre sig til dommere over, hvem der tager fejl, og hvem der har ret. Hvorfor er det anderledes på klimaområdet end for andre emner, hvor både kritikere og fortalere kommer til orde?

Det er ikke anderledes. Medierne skal ikke være dommere – men det bliver de, når de lader, som om der er en debat. Hvis man forestiller sig en debat om, hvorvidt hvide og sorte mennesker er lige meget værd i dag, så ville man jo heller ikke begynde at tage argumenter op for og imod. Selvfølgelig er de det, den har vi jo taget.

Sådan er det også med klimadebatten. Det er så faktuelt bevist nu, at man ikke kan blive ved med at tage den debat igen. Hvis journalister ikke kan sige, at der sker noget om 20 år, der kommer til at påvirke os så voldsomt, at vi bliver nødt til at gøre noget nu, så har vi et problem. Så ødelægger dag til dag-journalistikken muligheden for at tage rettidige beslutninger.

Du tænker ikke, at man risikerer at få en modreaktion, hvis man nægter at lytte til folk, fordi man er uenig med deres ståsted?

Det har jeg aldrig sagt. Jeg synes, at man skal lytte til alle. Og man kan altid finde en enkelt meteorolog, der mener noget andet. Men det er ikke det, det handler om. Det handler om, at samtlige af verdens ledere har skrevet under på Paris-aftalen ud over Donald Trump.

Jeg synes næsten, at journalister er den sidste bastion af mennesker, der holder fast i, at det her er en lige debat. Det er det ikke. Det er faktuelt, at vores klode ikke kan holde til den måde, vi lever på. På et tidspunkt kunne det være fedt, hvis vi i stedet kunne snakke om, hvad vi gør ved, at vandstanden stiger. Hvornår er det for sent? Vi andre ser ikke på problemer, men på løsninger og beskæftiger os allerede med, hvad man kan gøre.

Journalister er for dårlige til at give plads til klimaskeptikernes argumenter. I dag er der alt for mange klimaforskere, der ikke har forstand på, hvad der forårsager klimaforandringer, mener geolog Jens Morten Hansen. Tværtimod fylder klimaskeptikerne for meget, mener journalist Lotte Hansen. det er mere interessant at debattere, hvad vi gør ved klimaforandringerne, før det er for sent, mener hun. Her ses et kulkraftværk– Foto: J. David Ake/AP/Ritzau Scanpix
Journalister er for dårlige til at give plads til klimaskeptikernes argumenter. I dag er der alt for mange klimaforskere, der ikke har forstand på, hvad der forårsager klimaforandringer, mener geolog Jens Morten Hansen. Tværtimod fylder klimaskeptikerne for meget, mener journalist Lotte Hansen. Det er mere interessant at debattere, hvad vi gør ved klimaforandringerne, før det er for sent, mener hun. Her ses fabriksbygninger ved Limfjorden. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix