Prøv avisen

Skal folkekirken være i dialog med islam?

Tegning: Peter M. Jensen

DILEMMA: Lanceringen af det islamkritiske netværk i en kronik i Kristeligt Dagblad har medført debat om folkekirkens forhold til islam. Mange er enige om, at kirken har pligt til at drive mission også over for muslimer, men skal der også være tale om en mere formaliseret dialog. Nej, mener sognepræst Jesper Høgenhaven. Ja, siger konsulent i interkulturelle relationer Mogens Mogensen

Islamkritisk netværk, som er stiftet af teologerne Katrine Winkel Holm og Thomas Reinholdt Rasmussen, vil som navnet siger forholde sig teologisk og kritisk til religionen islam. Der skal drives mission over for muslimer, men folkekirken skal ikke indgå i en dialog, som udvisker de religiøse forskelle, mener sognepræst Jesper Høgenhaven.

@-Brødtekst:– Det er en blindgyde, at biskopper og faste råd indgår i en formaliseret dialog med muslimske religiøse ledere. Men kristne, døbte mennesker i Danmark mener jeg derimod godt kan gøre det på en uofficiel måde. Det er en vildvej, hvis man forestiller sig, at samtalen skal være i form af et religiøst råd.

@-Brødtekst.u-indryk:Hvorfor er det lige nu, at der er behov for et islamkritisk netværk og ikke for 10 år siden?

@-Brødtekst:– Der har været en række udmeldinger fra forskellig side i folkekirken, som er med til at skabe en del for-virring om, hvordan for- holdet er mellem evangelisk-luthersk kristendom og islam. Derfor er der et behov for, at andre røster end de meget dialog-orienterede og næsten underdanige bliver hørt. Der er desuden brug for information og saglig viden om islam og islamisme, som er et voksende politisk fænomen i vores del af verden.

@-Brødtekst.u-indryk:Er grunden til, at netværket kommer nu, at en række præster og andre har brug for at manifestere et politisk budskab over for islam i kølvandet på Muhammed-krisen?

@-Brødtekst:– Så vidt jeg har forstået intentionerne bag netværket, handler det ikke om et politisk budskab, men om teologi og besindelse på den kristne forkyndelse.

@-Brødtekst.u-indryk:Skal folkekirken holde sig helt fra dialog med muslimer både om religiøse og samfundsmæssige spørgsmål?

@-Brødtekst:– Bestemt ikke på det personlige og mellemmenneskelige plan. Men ikke i form af officielle erklæringer. Det er der aldrig nogen, der skal holde sig fra. Men for at en samtale kan komme i gang er det nødvendigt, at man melder klart ud med, hvad man står for.

@-Brødtekst.u-indryk:Er det ikke at skyde over målet når man teologisk vil studere og kritisere islam, når der måske er 200.000 muslimer i Danmark, hvoraf hovedparten går i moskeen som danskerne går i kirke – ikke ret tit?

@-Brødtekst:– Islam spiller utvetydigt en stor rolle i den offentlige diskussion i Danmark og i resten af Vesten. Islamismen er alle nødt til at forholde sig til, fordi den er en trussel mod den demokratiske styreform. Men der er også et stort hensyn at tage til de mange muslimer, der ønsker et fredeligt liv, ligesom de fleste kristne gør.

@-Brødtekst.u-indryk:Netværket opfordrer til mission og ikke dialog over for muslimer – hvordan skal det gribes an?

@-Brødtekst:– Mission skal bestå i, at evangeliet bliver forkyndt, så det kan høres. Ægte dialog i forhold til islam kommer netop i stand ved, at man forkynder evangeliet, og at man siger, hvad man står for. Og at muslimerne omvendt selvfølgelig også gør det. Den dialog, man skal være kritisk over for, er den, der på forhånd er konsensussøgende, som søger efter formuleringer, der kan dække over modsætninger. Men vi er først og fremmest forpligtede på de kristne, og jeg er ikke tilhænger af store tiltag, som skal omvende alle de andre.

@-Infotekst.8.:Jesper Høgenhaven er sognepræst i Flintholm Sogn på Frederiksberg i København

@-Brødtekst:

@-Byline e-mail:vincents@kristeligt-dagblad.dk

Det islamkritiske netværk vil gerne føre mission over for landets muslimer, men sætter kritisk spørgsmålstegn ved folkekirkens mange bestræbelser på dialog. Konsulent i interkulturelle relationer Mogens Mogensen vil gerne forsvare de formaliserede folkekirkelige dialogbestræbelser på samtaleforum, men vil hellere bruge en anden betegnelse.

– Folkekirken har en diakonal forpligtelse til at tage sig af de mennesker, der har behov for hjælp i det danske samfund, inklusive muslimer, og folkekirken har også et ansvar for sammen med muslimerne at tage vare på det danske samfund. Jeg er ikke begejstret for brugen af ordet dialog, fordi det kan forstås på mange forskellige måder. Jeg vil hellere sige, at folkekirkens diakonale opgave er at samarbejde med muslimer for at sikre, at det danske samfund bliver et godt og sundt samfund for alle borgere at leve i. Skal det lykkes, er det vigtigt med et godt samarbejde mellem kristne og muslimer, som ikke forudsætter nogen teologisk enighed, og formålet er heller ikke at drøfte teologi.

Hvorfor er der ikke brug

for et islamkritisk netværk

– hvad er problemet med det?

– Forhåbentlig er alle kristne og muslimer kritiske i forhold til både deres egen og andre religioner. Det må høre til i et moderne demokratisk samfund. I forhold til muslimer er der ikke behov for, at man på distancen etablerer et kritisk netværk, men at man etablerer relationer mellem muslimer og kristne, til gavn for samfundet. Et islamkritisk netværk kan meget let bidrage til en polarisering i samfundet.

Er det ikke at gå for langt at holde fælles bøn med muslimer, og er det ikke et udtryk for, at islam bare er en anden vej til Gud?

– Det er afgørende at slå fast, at islam og kristendom er to forskellige religioner, som ikke på den måde kan forenes teologisk. Personligt ville jeg heller ikke selv tale om, at vi skal bede sammen i den forstand, at vi siger den samme bøn. Men som religiøse mennesker kan vi hver for sig bede til Gud. Og vi kan også være i samme rum, når vi gør det, men det er ikke i den forstand en fælles bøn. Det er vigtigt for os som kristne, og jeg tror også det er vigtigt for muslimerne, at vi ikke foretager os noget eller siger noget, der skal lede hen til en fælles religion eller en religionsblanding.

Når folkekirkens biskopper og andre taler om dialog, er det så at prøve at bygge bro over noget, der er uforeneligt?

– Hvis man forsøger at slå bro over kristen og islamisk teologi, så er det umuligt. Men det er ikke umuligt at samarbejde ud fra vores forskelligheder om det fælles samfund. Selvom vi har forskelligt religiøst udgangspunkt, kan vi sagtens arbejde sammen.

Hvorfor siger man, at dialog og mission skal gå hånd i hånd?

– Jeg mener, at ordene i dag bruges på en sådan måde, at det skaber stor forvirring. Det er som at sælge elastik i metermål, så fleksible er de to begreber blevet. Vi har et ansvar som kristne for at forkynde evangeliet og vidne om Jesus Kristus. Det skal naturligvis foregå i en dialogisk samtale. Den anden opgave, vi som kirke har, er diakoni. Vi har et ansvar og en tjeneste for vores næste og vores samfund, og her skal vi naturligvis bruge dialogen som et redskab. Det tjener ikke noget formål at spille mission og dialog ud mod hinanden. Det skaber kun konflikter og misforståelser.

Mogens Mogensen driver enmandsfirmaet Intercultural Consultancy Services

vincents@kristeligt-dagblad.dk