Prøv avisen
Dilemma

Skal mænd tvinges på barsel?

Et flertal af EU-landene vil øremærke to måneders barsel til mænd. Er det en god ide? Ja, mener direktør i Kvinfo, Henriette Laursen, ”det er et redskab, som for alvor kan skubbe vores samfund i retning af mere ligestilling”. Nej, mener psykolog Heidi Rose, ”det er helt forkert, at man i ligestillingens navn vil bestemme over, hvordan familier skal leve”. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Bør politikerne blande sig i, hvordan familier indretter sig? Ja, for øremærket barsel til mænd styrker ligestillingen, mener Kvinfos direktør, Henriette Laursen. Nej, det er helt misforstået at bestemme, hvordan familier skal leve, mener psykolog Heidi Rose

Ja, mener Henriette Laursen, jurist og direktør i Kvinfo

Hvorfor mener du, at det er en god idé, at EU’s medlemslande vil give to måneders øremærket barsel til mænd?

Det mener jeg på baggrund af den viden og forskning, der er på området. Vi ved, særligt fra vores nabolande her i Norden, at det er et redskab, som for alvor kan skubbe vores samfund i retning af mere ligestilling. Lige præcis i den periode, hvor en familie får deres børn, sættes der nogle spor for, hvordan fremtiden kommer til at se ud for mandens og kvindens videre liv.

Danmarks Statistik har blandt andet kigget på lønnen for mænd og kvinder, og det har vist sig, at indtil vi kommer i den alder, hvor vi får børn, tjener mænd og kvinder faktisk nogenlunde det samme. Men når så der kommer børn, begynder mændene at tjene betydeligt mere, og kvinderne begynder typisk at tjene mindre. Og det fortsætter så resten af livet, fordi barselsperioden netop sætter sig nogle spor, der gør, at den af forældrene, der har haft størstedelen af barslen også kommer til at være den, der bliver hjemme fra arbejdet på omsorgsdage, for eksempel når barnet er sygt.

Men bør forældre ikke selv kunne fordele barselsperioden mellem sig på en måde, som passer dem bedst?

Det kan de sådan set også. Der er ingen, der tvinger fædrene til at tage deres to måneders barsel.

Men så bortfalder der jo to måneder fra barslen, for i EU-direktivet ligger det, at faderen ikke kan overdrage sine to måneders barsel til moderen – og omvendt i øvrigt. Er det godt for barnet at være sammen med sine forældre i så kort tid, før det kommer i en daginstitution?

Det er en holdning, man kan have, men det er ikke mit udgangspunkt i denne sag. Jeg kan ikke sige noget om, hvordan det vil påvirke det enkelte barn, og jeg er også mere interesseret i at se det store billede, der for mig handler om, at vi får skubbet nogle strukturer i vores samfund i en anden retning.

Og der kan jeg bare sige, at hvis man ønsker at fremme ligestilling i vores samfund, så er øremærket barsel til fædrene det bedste og mest effektive instrument, man overhovedet kan tage i brug.

Hvis du spørger mig, hvordan man bedst kan fremme ligeløn mellem kønnene, eller hvordan kvinder bliver mere synlige i ledelse og politik – værdier, som jeg tror, de fleste i vores samfund abonnerer på – så vil jeg svare, at der ikke findes bedre håndtag at skrue på end netop det her.

Det kommer også til at betyde rigtig meget for, hvor acceptabelt det bliver for mænd at gå på barsel. Vi hører tit, at mænd, som gerne vil tage mere end deres to uger både skal diskutere det med arbejdspladsen og med deres partner, som måske helst ikke vil give en periode af barslen fra sig.

Det kommer man helt udenom, hvis man simpelthen øremærker barslen til mænd.

Nej, mener Heidi Rose, autoriseret psykolog, specialist i klinisk børnepsykologi og psykoterapi

Hvorfor mener du ikke, at mænd skal have to måneders øremærket barsel?

Jeg synes, det er helt forkert, at man i ligestillingens navn vil bestemme over, hvordan familier skal leve. Det er simpelthen en misforstået indstilling.

Men vil det ikke netop gavne ligestillingen, at mænd og kvinder i højere grad deles om barselsperioden, som det har vist sig i andre lande?

Jeg synes, det er en rigtig godt, hvis både far og mor går på barsel. De skal begge lære deres barn at kende, og jeg vil da også håbe, at mændene tager mere end de to uger, som de har krav på i dag. Det er så kort tid, at man knap nok når at opdage, at man har fået et barn.

Men min pointe er, at myndighederne ikke skal bestemme det. Og hvis vi skal tale om ligestilling i denne sammenhæng, skulle vi så ikke hellere tale om, hvad det betyder for en families indkomst, hvis far skal på barsel i et par måneder? Oftest tjener mænd mere end kvinder, og derfor betyder to måneders barsel et dyk i familiens indkomst. Det synes jeg ikke efterlader familien med et reelt valg om, hvem der skal tage barsel.

Når det er sagt, synes jeg først og fremmest, vi skal tale om det, der må være det allervigtigste her: hvad der er det bedste for barnet. Det synes jeg faktisk, vi har forsømt i denne debat.

Hvad er så, efter din mening, det bedste for barnet?

At det har glade forældre, som selv kan bestemme over deres eget liv. Et spædbarn er mest trygt, hvis det har trygge forældre, og jeg tror ikke, at en one size fits-all løsning vil gøre alle forældre mere trygge.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi i stedet diskuterede, hvordan vi kan få en mere fleksibel ordning, der i et vist omfang giver forældre mulighed for selv at sammensætte barselsperioden, så den passer til deres behov, og efter, hvad de mener, er det bedste for deres barn. Og det ved forældre nu en gang i de fleste tilfælde bedst selv.

Jeg tror for eksempel, der kunne være en idé i at give forældre – måske særligt førstegangsforældre – mulighed for at tage de første måneder af barslen sammen. Vi ved, at der simpelthen er noget biologisk i et spædbarns gråd de første to-tre måneder af dets liv, som gør det nærmest uudholdeligt. Det er da ikke rimeligt, at det kun er den ene af forældrene, der skal stå med den opgave.

Vi må også huske, at det ikke er alle forældre, der er lige omsorgsparate. Her taler jeg ikke om forældre, der slet ikke er i stand til at tage sig af deres børn. Jeg taler om, at der findes både fædre og mødre, som kan give deres barn en bedre omsorg, hvis de har fået lov til at bruge sig selv i løbet af dagen på et arbejde, de er glade for, og som giver mening for dem.

Der er så mange mønstre i familierne, som vi ikke kender, og derfor kan vi ikke lave én model, som alle skal rette sig efter.