Prøv avisen

Skal politikerne frede oldgræsk og andre lukningstruede universitetsfag?

Esben Lunde Larsen og Kirsten Busch Nielsen. Foto: Scanpix

Uden en universitetsuddannelse i klassisk græsk mangler teologien en vigtig samtaleparter, mener professor og dekan ved Københavns Universitet Kirsten Busch Nielsen. Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) anser græsk for vigtig dannelse, men afviser en totalfredning

JA,

mener Kirsten Busch Nielsen, dr.theol., professor og dekan ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet

JEG FORSTÅR de økonomiske problemer, man har på Det Humanistiske Fakultet, og jeg mener, at der er brug for, at man også uden for fakultetet og universitetet diskuterer, hvordan vi kan afværge, at en række små, men vigtige uddannelser, herunder klassisk græsk, nedlægges. Klassisk græsk udgør en vigtig del af universitetets fælles kulturelle horisont, som også teologi er en del af.

Seks af de 13 uddannelser, der er på observationslisten for mulig lukning, modtager i dag en særlig småfagsbevilling på 1,25 millioner kroner hver. Når økonomien alligevel ikke hænger sammen, er man så ikke nødt til at handle på det?

Som hele bevillingssystemet er skruet sammen, vil de små fag umuligt overleve ud fra de herskende mekanismer. Det kræver ekstra beskyttelse. Jeg er glad for, at der er en småfagsbeskyttelse på finansloven, som jeg også finder meget berettiget. I den nuværende situation ville jeg synes, det var skønt, hvis man fra politisk hold havde vilje til at formulere en fredningsplan for de små fag, som kan være med til at holde horisonterne åbne for universiteterne.

Hvorfor egentlig? Der er kun 32 studerende på uddannelsen i klassisk græsk, og ifølge Københavns Universitets pressemeddelelse er frafaldet helt oppe på 70 procent. Også de andre små sprogfag har et højt frafald.

Jeg mener ikke kun, vi skal anskue uddannelsen i klassisk græsk ud fra, hvor mange der uddannes. Det handler om universitetets samlede vidensgrundlag, som alle fag bidrager til, og som vi har gavn af at holde levende. Hvis vi taber en del af den klassiske horisont inden for humaniora, taber teologi den også.

På hvilken måde berører det teologi? Det Nye Testamente er vel udmærket oversat fra græsk til andre sprog?

Teologi er i vid udstrækning en uddannelse af tekstfortolkere. Det ligger dybt i vores tradition, at universitetsuddannede præster som forkyndere skal vide og forstå, hvad det er for et sprog og en tradition, teksterne udgår fra, så de ikke kan bindes noget på ærmet. Jeg mener, det vil være akademisk uforsvarligt, hvis en præst ikke har noget forhold til originalsproget.

Men der er vel ingen, der lige nu taler om at afskaffe sprogundervisningen for kommende teologer i koine, den variant af oldgræsk, Det Nye Testamente er skrevet på?

Nej, men hvis man lukker uddannelsen i klassisk græsk, er det dels et symptom, og dels vil en del af grundlaget for teologi reelt falde ud. Gennem den lange universitetshistorie er de enkelte fag gradvist blevet udskilt fra hinanden. Vi lever i kraft af vores forskellige tilgange til verden, men i høj grad også af at stille viden til rådighed for hinanden.

Når vi i disse år udforsker, hvad der står i for eksempel Paulus' breve, kan det ikke lade sig gøre uden dyb viden om de antikke filosoffer, som teksterne til dels bygger på og refererer til. Her har vi brug for en samtale med de folk, der både sprogligt og indholdsmæssigt har den største viden herom.

Det er rigtigt, at koine - det sprog, man talte i Middelhavsområdet, da Det Nye Testamente blev skrevet - ikke er identisk med oldgræsk, men det er nært beslægtede sprog. Pointen er, at viden om sproget og viden om, hvordan verden så ud og blev opfattet, da det blev talt, ikke kan skilles fra hinanden.

Hvordan vil det påvirke præstefaget, hvis teologiuddannelsen mister samtalen med uddannelsen i klassisk græsk?

Risikoen er, at teologien bliver frakoblet en del af sit akademiske fundament. Det rykker teologien ét skridt væk fra det akademiske i retning af en professionsuddannelse for sognepræster - i en grad, som ingen har glæde af. Heller ikke aftagerne.

NEJ,

mener Esben Lunde Larsen (V), uddannelses- og forskningsminister samt cand.theol. og ph.d. fra Københavns Universitet

JEG KOMMER IKKE med en fredning af noget som helst, før Københavns Universitet er færdig med sin egen afklaring om status for de 13 små sprogfag. Når den foreligger, vil den indgå i den nationale sprogstrategi, som vi forbereder og håber at have klar i løbet af 2016. Men vi laver ikke en sprogstrategi for, at ingenting skal forandres. Derfor kan jeg heller ikke love at frede samtlige fag.

Men er der nogle af de små sprogfag, som universitetet efter din mening ikke kan undvære, fordi det vil indsnævre det samlede vidensgrundlag?

Jeg kan ikke gå ind og diskutere, hvilke fag der er vigtigere end andre, inden universitetet selv er færdig med sin afklaring på området. Når der foreligger en afklaring, vil jeg til gengæld love, at Københavns Universitet ligesom Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, de andre sprogansvarlige universiteter, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Udenrigsministeriets tolketjeneste og flere andre vil blive indbudt til en drøftelse.

Vi i regeringen vil gerne danne os overblik over det samlede sprogudbud i Danmark. Herunder hvor det er særligt vigtigt at holde liv i forskningsbaseret viden.

Et sprogfag som klassisk græsk er måske ikke det, Dansk Industri ser størst behov for. Men på Det Teologiske Fakultet betragter man faget som en afgørende akademisk samtalepartner. Hvad siger du til det?

Undervisning i græsk og latin er universitetets ansvar, men der er ingen tvivl om, at vi i regeringen ser en stor værdi i, at der i Danmark fortsat findes klassiske sprogmiljøer, hvor der forskes i græsk og latin. Der går en lige linje fra nutidens danske demokrati til den græske og romerske kultur, og derfor udgør disse fag også i dag et vigtigt dannelsesgrundlag.

Kan dette dannelsesargument ikke bruges om samtlige de berørte universitetsfag? De er så vigtige for den samlede viden, at der må findes økonomi til at bevare dem?

Nej. Københavns Universitet har jo klart tilkendegivet, at en af årsagerne til, at de 13 småfag er sat på observationsliste, er, at ingen eller i hvert fald meget få søger dem.

Vi kan jo ikke som politikere tvinge et universitet til at gennemføre en uddannelse, som ingen søger. Men det kan måske for nogle fags vedkommende være ønskeligt alene at bevare et forskningsmiljø, men stoppe med et udbyde en uddannelse i faget.

Men hvis man holder op med at uddanne nye studerende inden for de pågældende sprogfag, er det vel med til at standse produktionen af fremtidige afløsere til de forskere, der er i dag?

Ikke nødvendigvis. Lad os tænke det eksempel, at Københavns Universitet ikke længere udbyder finsk, men at nogle danske studerende med interesse for faget vælger at tage udenlands for at studere det - for eksempel i Finland. Så ville de da godt siden kunne blive ansat til at forske ved Københavns Universitet.

Ifølge Kirsten Busch Nielsen er et fag som oldgræsk ikke kun vigtigt for dem, som forsker i oldgræsk under Det Humanistiske Fakultet, det spiller en vigtig rolle for teologer som dig selv. Kræver fagenes gode gensidige befrugtning ikke, at hvor der uddannes teologer, har man også eksperter i sprog som græsk, latin og hebraisk?

Det er et indre anliggende for universitetet, som jeg ikke kan blande mig i. Vi laver en sprogstrategi, fordi regeringen anerkender, at sprogfagene er vigtige. Sprogforståelse er kulturforståelse, og derfor skal vi både holde liv i sprogfagene som ekspertise og som almen dannelse. Men jeg kan ikke love, at vi vil redde alle sprogfag på alle universiteter.