En søgen og en længsel efter mening, fællesskab og et liv i større pagt med naturen. Det er noget, mange mennesker kan identificere sig med. I DR 2’s ”Hedningen, heksen og hyldemor” møder man tre mennesker, der mener, at svaret på længslen skal findes i en moderne genopfindelse af nordisk religion: hekseri, asatro og animisme eller en blanding af det hele.
De tre er en slags moderne religionsiværksættere. ”Hedningen” hedder Rune Hjarnø Rasmussen, ph.d. i religionshistorie og en central person inden for ny nordisk animisme, forestillingen om at naturen er besjælet. Han er også eventmager, initiativtager til julebukkens optog gennem Københavns gader, et optog med sang og dans, mennesker i masker, horn og skindtøj. Manden fra stormen på den amerikanske kongres med pelshue og horn ville ikke vække opsigt blandt deltagerne. En blanding af religion, rollespil og sjov i gaden. Det kunne ligne en del af et tegneserieunivers, som ”heksen”, Andrea Hejlskov, lægger afstand til.
Hun lægger vægt på det spirituelle, gennemfører natlige ceremonier med veninder og lærer højskoleelever hekseri. ”Hyldemor”, Maria Jacobsen, uddannet arkæolog og tidligere museumsinspektør, repræsenterer lidt af både iscenesættelsen og spiritualiteten. Hun lever af at være ”klog kone” med teltet Elverhøj i baghaven til trommerejser og kursusafvikling, selvstændig erhvervsdrivende udi nordisk spiritualitet, shamanisme og urtekundskab. Hun beder en bøn og synger en sang, når hun tænder ild i brændeovnen og bestiller pizza til de to teenagedøtre, Alrune og Elvira, som synes, deres mor er langt ude, og at folk spilder deres penge, når de betaler for en trommerejse.
Ingen tvivl om, at længslen efter mening og et liv i større pagt med naturen er reel. Krisebevidstheden ligeså. Men er kuren trommedans og tegneserieoptog? Det virker som stene for brød, men også som en påmindelse om nødvendigheden af et bæredygtigt natursyn, af fællesskab og af ritualer, som vel at mærke ikke er for de få.
”Hedningen, heksen og hyldemor” er interessant tv. Dokumentaren giver et indblik i et fænomen, ny nordisk religion, som langt fra er en entydig størrelse, men en blanding af forskellige elementer og traditioner. Negativt defineret handler det om ”at gøre noget andet end de kristne”, som én udtrykker det med en formulering, der helt negligerer rigdommen og mangfoldigheden i kristen tradition. Det er interessant at se, hvordan de nye religionsiværksættere, hedningen og hyldemor, bruger deres akademiske baggrund som henholdsvis religionshistoriker og arkæolog i deres virksomhed. Mon det ligefrem er en bredere tendens inden for kulturfagene, at forskere og formidlere bliver iværksættere eller måske ligefrem evangelister for et nyt livssyn eller en ny tro? At religionshistorikere, der har haft tradition for at holde religion ud i strakt arm, nu - bogstaveligt talt - går ind i det med hud og hår, bare det altså ikke er kristendom, det handler om?
Birgitte Stoklund Larsen er sognepræst og stiftskonsulent.