VM i fodbold i Qatar nærmer sig. Fodboldfans verden over glæder sig. Men dette års VM i fodbold har, lige siden Qatar blev tildelt værtskabet for 12 år siden, været genstand for global debat. For er det etisk forsvarligt at afvikle VM i udemokratiske Qatar? Burde vi ikke boykotte VM i fodbold?
The Guardian estimerede sidste år, at mindst 6500 migrantarbejdere er døde i Qatar mellem 2010-2020. Byggeprojekterne i forbindelse med verdensmesterskabet har omfattet syv nye stadioner, en ny metrostation og mere end 100 hoteller.
Det franske onlinemagasin Bonpot er ikke i tvivl:
”Rapporter, undersøgelser og vidnesbyrd har i løbet af det sidste årti fordømt de afskyelige forhold, som stadioner blev bygget under af en arbejdsstyrke, der hovedsageligt kommer fra Sydøstasien og Afrika. De har arbejdet i gennemsnit mere end 10 timer om dagen, seks eller syv dage om ugen og er blevet betalt en euro i timen, når de overhovedet er blevet betalt. Retten til at strejke eller kræve løn eksisterer ikke i Qatar.”
Magasinet vender bevisbyrden på hovedet:
”I stedet for at spørge ’hvorfor skal vi boykotte VM i Qatar?’, bør spørgsmålet snarere være ’hvordan kan du forsvare, at dette fodbold-VM skal finde sted på trods af beviserne på korruption omkring Qatars vinderbud, rapporterede dødsfald under stadionbyggeri, og de negative sociale og økologiske påvirkninger, hele VM forårsager’?”.
Under kafala-systemet – et arbejdsmarkedsstyringssystem, der bruges på tværs af Den Arabiske Golf – har migrantarbejdere brug for deres arbejdsgivers tilladelse til at forlade deres job eller forlade landet. Arbejdsgivere har også magten over en arbejders opholds- og arbejdstilladelser og kan til enhver tid annullere dem, hvilket prompte fører til udvisning. Human Rights Watch kalder Qatars kafala-system for misbrug og siger, at det i nogle tilfælde kan svare til ”moderne slaveri”.
Som The Guardian skrev i sidste uge, så bliver også mediedækningen under VM kontrolleret i problematisk grad:
”Tv-stationer vil reelt blive udelukket fra at optage på de steder, hvor migrantarbejdere bor i henhold til betingelserne for optagelsestilladelser udstedt af Qatars regering. Optagelse på offentlige bygninger, universiteter og hospitaler er også forbudt, sammen med filmoptagelser ved boligejendomme og private virksomheder. Begrænsningerne gælder også for fotografer.”
Restriktionerne udgør et etisk dilemma. For hvis det reelt er umuligt at bedrive kritisk journalistik, bør medierne så overhovedet være til stede og på den måde legitimere begivenheden? James Lynch fra menneskerettighedsorganisationen Fairsquare siger til The Guardian:
”De mange restriktioner vil sandsynligvis føre til en alvorlig begrænsning af ytringsfriheden. Hvem vil turde rapportere om Qatars sociale spørgsmål, hvis de risikerer at ende i retten?”.
Men ikke alle er enige i, at VM bør boykottes. ”Qatar fortjener VM i fodbold,” skrev Mark Meadows for nogle måneder siden i Deutsche Welle.
”Er det ikke den bedste måde at ære migrantarbejderne på at spille på de stadioner, de har arbejdet så hårdt på at bygge? Vil nogle af dem ikke få en følelse af stolthed, når Lionel Messi går ind på banen til sit sandsynligvis sidste verdensmesterskab?”.
Meadows finder det hyklerisk, at vi fokuserer så meget på Qatar, når vi uden de store skrupler har fejret store sportsturneringer i andre lande, hvor problemerne er lige så store:
”Jeg ville meget hellere, at dette VM blev holdt i Qatar end for eksempel Saudi-Arabien eller Iran. Deres regimer er meget mere undertrykkende. Rusland var vært for det sidste VM og har også store problemer med menneskerettigheder, men ramaskriget mod Rusland var ingenting sammenlignet med mod Qatar. Hvis VM blev 'købt', så er det forkert, men verden har haft over 10 år til at fratage landet værtsrettighederne eller rejse anklage mod Qatar og har ikke gjort det. Dette er ikke kun et Qatar-problem. OL i Salt Lake City i 2002 blev 'købt', og der er beviser for, at VM i fodbold i 2006 i Tyskland også blev det.”
I sportsmagasinet ISPO finder Jörg Heinrich det yderst tvivlsomt, om folket og deres grundlæggende rettigheder ville klare sig bedre i et isoleret og boykottet Qatar:
”Selv Amnesty International er imod en boykot af Qatar. ’Vi ønsker at udnytte den internationale opmærksomhed ved VM. Vi bør presse på for reformer, der kan føre til langsigtede forbedringer også efter VM’, siger Lisa Salza fra Amnesty.”
I tyske T-online når den tyske fodboldspiller Toni Kroos, frem til samme konklusion:
”Faktum er, at Qatars slave-verdensmesterskab vil finde sted. Spørgsmålet er, hvordan vi skal håndtere det. Jeg synes, vi skal forsøge at give turneringen den størst mulige scene for at gøre opmærksom på de uacceptable forhold i landet. Ikke kun før og under turneringen, men også bagefter. Medieinteressen i Qatar må ikke forsvinde, når fodboldspillerne tager af sted igen.”
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.