Skal vi droppe efteruddannelse af voksne og i stedet bruge pengene på læring i vuggestuer?

Det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt der faktisk drages praktiske implikationer og konklusioner på basis af forskning, skriver professor i psykologi

”Udviklingspsykologer har altid understreget, at de første år er ekstremt vigtige for barnets trivsel, udvikling og læring,” skriver Lene Tanggaard. –
”Udviklingspsykologer har altid understreget, at de første år er ekstremt vigtige for barnets trivsel, udvikling og læring,” skriver Lene Tanggaard. – . Foto: Lasse Kofod/Polfoto.

SOM PSYKOLOG er det tankevækkende at følge den aktuelle diskussion om vores daginstitutioner.

Udviklingspsykologer har altid understreget, at de første år er ekstremt vigtige for barnets trivsel, udvikling og læring.

Hvis barnet udsættes for et tidligt omsorgssvigt, og hvis forældre og andre ikke taler sammen med barnet, så får det alvorlige konsekvenser for dets udvikling. Det tankevækkende er, at denne viden nu nærmest nævnes som det første, når talen falder på, hvordan vi som land skal sikre vores konkurrencekraft.

I Noa Redingtons indlæg i Politiken den 19. februar 2017 spørger den tidligere særlige rådgiver for Helle Thorning-Schmidt (S) eksempelvis, om regeringens kommende disruptionråd ikke bør anbefale at bruge færre penge på efteruddannelse af voksne og i stedet ”bruge pengene på læring i vuggestuer og børnehaver, hvor effekten er størst”.

DET HELE GIVER EKKO hos Kommunernes Landsforening, som i begyndelsen af året lancerede et udspil om, at alle børn under tre år i daginstitutioner skal sprogtestes. Nu bliver grisen som bekendt ikke tungere af at blive vejet, men testudspillet er måske det mest konkrete bud, man kunne finde på.

Når vi ikke er i stand til at identificere børn med sprogudfordringer tidligt nok, så må en test være løsningen, lyder rationalet. Man kunne selvfølgelig vende den om og sige, at pædagogerne nok har set problemet, men ikke oplever at have uddannelse, midler, tid eller mulighed for at sætte ind. Barnet lever jo også i et hjemmemiljø, der har betydning for den sproglige udvikling.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt der faktisk drages praktiske implikationer og konklusioner på basis af forskning.

I en aktuel rapport fra TrygFonden, hvor man har samlet alle de studier, man kan finde om emnet inden for en given tidsperiode, lyder konklusionen ikke overraskende, at daginstitutioner har stor effekt på børns kompetencer, især hvis den pædagogiske kvalitet er høj.

Det er alt sammen fint, men inden vi afliver hele efteruddannelsessystemet eller indfører nye bureaukratiske procedurer i dagtilbuddene på basis af 185 videnskabelige forsøg med sprogstimulering (der samlet set konkluderer, at vi skal tale med barnet, invitere til dialog med barnet og sikre, at pædagogerne har kompetencer til dette), så skal vi vide, at enhver form for anvendelse af forskning implicerer værdibaserede valg.

Vi ved ifølge rapporten fra forskningscenteret meget lidt om de livslange effekter af tidlige sprogindsatser, men jeg tør godt vove pelsen og indikere, at der ikke er basis for at aflive efteruddannelse eller at vende det hele på hovedet i vores daginstitutioner. Vi skal kort sagt tænke os godt om.

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, professor mso i antropologi og neurovidenskab Andreas Roepstorff og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.