Skal vi holde op med at spise Eskimo-is?

Debatten om Eskimo-isen har fyldt meget på det seneste, men er det virkelig på tide, at vi omdøber den traditionsrige is? Ja, mener Stine Linnemann, kunstner og aktivist, det handler om respekt. Nej, mener konservativ rådmand Nikolaj Bøgh, debatten er kunstig og misforstået

Nogle synes, det er afgørende for ligestillingen, mens andre finder det direkte latterligt, at Hansens Flødeis i sidste uge besluttede sig for at ændre navnet på Eskimo-isen.
Nogle synes, det er afgørende for ligestillingen, mens andre finder det direkte latterligt, at Hansens Flødeis i sidste uge besluttede sig for at ændre navnet på Eskimo-isen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ja, mener Stine Linnemann, kunstner og aktivist, født i 1985

Når en befolkningsgruppe siger, at de ikke kan lide at blive kaldt et navn, så synes jeg, at man skal respektere det. Det er ganske simpelt.

Men det er ikke en befolkningsgruppe, der bliver kaldt for eskimoer. Det er en is. Er det stadig et problem?

Ja, helt klart. Man er jo også holdt op med at kalde flødeboller for negerkys. En is bliver forbundet med hygge og glæde, og når man siger, at det er o.k. at give den et øgenavn, viser det en mangel på respekt.

Nogle vil påpege, at sager som denne kan fjerne fokus fra andre vigtigere diskussioner. Er det stadig værd at tage op?

At sige, at vi ikke skal diskutere et emne, fordi der er andre ting, som er mere vigtige, kan man jo altid sige om alting. Det er et dårligt argument. Det er måske ikke den vigtigste debat, men den er udtryk for noget større, og derfor er det værd at tage op.

Er det din opfattelse, at mange bliver krænket af Eskimo-isen?

Jeg tror ikke nødvendigvis at ordet eskimo i sig selv er det største problem. Men debatten om Eskimo-isen repræsenterer nogle forhold og nogle magtstrukturer mellem Danmark og Grønland. Det handler om, at der er en masse følelser, som ikke bliver italesat, der så kommer til udtryk i denne lille konkrete sag. Og det synes jeg er fint at få debatteret. Men det er ærgerligt, at det ender med at handle om en masse folks ”ret” til at bruge et ord, uden at de tænker over, hvor ondt det kan gøre på andre.

Flere har kritiseret debatten for at være udtryk for en kultur, hvor man aktivt leder efter noget, som man kan blive krænket over. Hvorfor går du op i denne sag, når det ikke er dig, det går ud over?

Det er rigtigt, at det ikke handler om mig, men det handler om at respektere, hvordan andre har det. Og der tænker jeg, at jeg som hvid kvinde har nogle privilegier, som jeg bliver nødt til at bruge til at bakke op om grønlænderne. Det handler om at bruge, hvad man selv har til at bakke op om andre, der måske ikke nyder de samme privilegier. Jeg sætter jo også pris på, når andre bakker mig op i mine sager, selvom de ikke selv har noget på spil. For eksempel i aktivisme omkring indførelse af en ny samtykkelov i forbindelse med voldtægtssager. Så det er det, jeg prøver at give videre til andre.

Nej, mener Nikolaj Bøgh, byrådsmedlem i Frederiksberg Kommune for Det Konservative Folkeparti, født i 1969

Personligt synes jeg ikke, at man bør ændre navnet på en så traditionel is, men i mine øjne er det en kunstig debat. Mig bekendt er der ikke nogen i virkelighedens verden, der har følt sig krænket over, at en is hedder Eskimo. Jeg er med på, at grønlændere ikke vil kaldes eskimoer, men det er der, så vidt jeg ved, heller ikke nogen, der kalder dem. Derfor vil jeg i høj grad sætte spørgsmålstegn ved, om der virkelig er nogen, der har følt sig krænket.

Men der har været grønlandske stemmer i debatten, som har givet udtryk for, at man helst så, at navnet blev ændret. Hvorfor ikke bare lytte til dem?

Det er den enkeltes subjektive holdning, der definerer, hvad der er krænkende, og ikke det store flertals opfattelse. På et eller andet tidspunkt bliver man nødt til at trække en streg i sandet, for ellers fremmer det en splittelse i samfundet på en destruktiv måde. Hensigten bag og grunden til, at Hansens Flødeis har ændret navnet på deres is, er jo, at man ikke vil træde nogen over tæerne og derfor prøver at nedtone konflikterne.

Men resultatet bliver præcis det modsatte. At man – fuldstændig kunstigt – skaber en masse konflikter, hvor folk placerer sig i hver sin skyttegrav. Det bliver en identitetsmarkør for folk, om de så er imod isen eller ej, og det medvirker til stemningen af, at vi er et samfund i konflikt – og det er ikke noget godt samfund. Det gode samfund er, hvor vi kan se ud over disse ting og dyrke det, der binder os sammen, frem for det, der skiller os ad. Derfor må vi acceptere, at vi står på et fælles kulturelt grundlag, som ikke ændrer sig ved, at vi laver om på sproget.

Men det kulturelle grundlag udvikler sig. Er det ikke fint, at man tager højde for det i den måde, vi taler på?

Jo, selvfølgelig. Men at man fra den ene dag til den anden beslutter sig for, at navnet på en is skulle være krænkende, uden at nogen nødvendigvis har ment det, det er udtryk for en destruktiv tendens. Hansens Flødeis bliver identitetspolitikkens nyttige idioter. En diskussion som denne viser virkelig identitetspolitikkens grimme ansigt.

Er der ingen værdi i at tage disse debatter op? Skal man for alt i verden undgå den politisk korrekte løsning?

Jeg synes, det er fint, at man ikke længere bruger ord som neger og mongol på en nedsættende måde, for man skal selvfølgelig lytte til, hvad folk gerne vil kaldes. Og man skal heller ikke kalde grønlændere for eskimoer, hvis de ikke vil have det. Men det oplever jeg som nævnt heller ikke, at der er nogen, der gør, og derfor synes jeg, at lige netop denne debat er absurd.