Skal virksomheder i skattely kunne modtage hjælpepakker fra staten?

I sidste uge kom det frem, at en række danske virksomheder i skattely har modtaget hjælpepakker i forbindelse med coronakrisen. Er det i orden? Ja, for virksomhederne følger reglerne, mener Otto Brøns-Petersen, analysechef i tænketanken Cepos. Nej, de svigter samfundet, mener Pelle Dragsted fra Enhedslisten

261 millioner kroner af corona-hjælpepakkerne er gået til selskaber, der har ejere i skattely. Heriblandt Lagkagehuset, Sportmaster Syn-optik og Babysam. –
261 millioner kroner af corona-hjælpepakkerne er gået til selskaber, der har ejere i skattely. Heriblandt Lagkagehuset, Sportmaster Syn-optik og Babysam. – . Foto: Ida Marie Odgaard og Christian Lindgren/Ritzau Scanpix.

Otto Brøns Petersen, analysechef i tænketanken Cepos:

"Ja. Grundlæggende har vi jo et sæt skatteregler, der siger noget om, hvad vi som borgerne og virksomheder skal overholde. Og så er den sådan set ikke længere. Jeg kan ikke gå ind og vurdere de enkelte sager, men jeg kan sige med sikkerhed, at man ikke kan dømme virksomheder for at være til stede i lande, som nogle mener er skattely. Der er intet galt med, at ens moderselskab ligger i et andet land. Debatten har afspejlet en manglende indsigt i, hvad skattereglerne går ud på, og det hele har været præget af en mistænkeliggørelse fra offentlighedens side."

Men er der ikke noget moralsk angribeligt ved at flytte overskud til et andet land for at betale mindre skat?

"Det er jo ikke muligt at betale mere i skat, end hvad det pågældende lands lokale regler kræver. Så skal man begynde at forlange, at folk bosætter sig et bestemt sted i verden, så de kan betale mere i skat, og det er jo et fuldstændig grotesk krav at stille. Det etiske spørgsmål kommer til at handle om, om det er etisk forkert, at virksomheden har hjemme et andet sted end i Danmark. Og det er det simpelthen ikke. Derfor synes jeg, at hele præmissen for den debat, der har kørt, har været misforstået."

Hvordan har debatten været misforstået?

"Diskussion har meget gået på, at nogle har syntes og følt, at virksomheder har benyttet sig af skattely, uden at de har haft noget at have det i. Når politikerne laver regler om, at visse virksomheder ikke må få støtte, fordi de efter sigende er i skattely, så lægger man op til, at man skal lave et parallelt retssystem ved siden af det eksisterende. Det virker en smule bananstatsagtigt, for så ender vi med at have et skattesystem, der baserer sig på, hvad nogle føler og mener, og det er simpelthen ikke et retssamfund værdigt."

Pelle Dragsted, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten:

Skal virksomheder i skattely kunne modtage hjælpepakker fra staten?

"Nej. Det er problematisk, at staten på den ene side går ud og optager kollektiv statsgæld for at holde hånden under erhvervslivet i en svær tid, mens en række af de selskaber, som bliver hjulpet, så på den anden side opererer med komplicerede skattelykonstruktioner, der kan skabe mistanke om, at de forsøger at undgå at betale skat i Danmark.

Mange er stolte over det samfundssind, som vi har udvist over for hinanden og over for erhvervslivet i denne tid. Og derfor skaber det selvfølgelig en debat, når det viser sig, at nogle dele af erhvervslivet forsøger at undgå at bidrage til netop det fællesskab, som ellers har haft deres ryg."

Flere har påpeget, at selskaberne ikke nødvendigvis gør noget, der reelt set går imod de eksisterende regler. Er det stadig et problem?

"Det er utroligt svært at bevise, om der foregår noget ulovligt, på grund af de her meget komplicerede konstruktioner, som man laver, hvor der er et selskab, der ejer et andet selskab, som så ejer et tredje selskab, der er i skattely.

Så det er svært at sige definitivt, men man kunne jo opfordre disse virksomheder til ikke at have base i skattely, hvis ikke man vil mistænkes. Sværere er det jo ikke. Det er svært ikke at få mistanken, når et selskab som Lagkagehuset ejes på Guernsey. For hvorfor gør de dog det?"

Men hvis firmaet kan påvise, at det ikke er ulovligt, er det så i din optik stadig forkert, det, de gør?

"Jeg synes, det er uetisk at prøve at finde huller i loven for at undgå at betale selskabsskat. Det er et svigt over for det samfund, som man er en del af, og hvis infrastruktur og rammer er hele forudsætningen for, at man overhovedet kan skabe den værdi og den velstand, som man gør i en virksomhed.

Man skal huske på, at virksomhederne jo opererer i Danmark. Det vil sige, at de bruger arbejdskraft, som vi alle sammen har betalt for at uddanne. Når deres medarbejdere bliver syge, kan de tage gratis på hospitalet. De benytter vores veje og broer, vores politi, og alt muligt andet, som vi betaler.

Derfor er det stødende, når der er virksomheder, som øjensynligt bevidst forsøger at betale så lidt skat som muligt, frem for at betale tilbage til det fællesskab, som de nyder godt af."