SKAM OG ÆRE er to helt grundlæggende begreber i ethvert samfund. De bruges til at styre og kontrollere menneskers adfærd, så den stemmer overens med det pågældende samfunds normer og værdier. Gør vi noget "forkert", fjernes vi fra gruppen og sættes i skammekrogen. Gør vi noget, der styrker de givne normer og værdier, æres vi.
Teolog og lektor Anders Klostergaard Petersen fortalte i P1 lørdag morgen kort og præcist om skammens kulturhistorie helt tilbage fra Bibelens fortællinger om Adam og Eva til ordets etymologi. "Skam" er i familie med "ham", og det er tankevækkende, for skam sidder i kroppen. Adam og Eva dækkede sig med figenblade, da de så, at de var nøgne, og Kain bøjede hovedet, da han havde slået Abel ihjel.
Lige siden Adam og Eva har den nøgne krop været bærer af skammen, især kvindens nøgne krop. Men kvindebevægelsen ændrede dette, da de på ølejr brændte bh?en og smed trusserne, så vi i dag som det naturligste kan ligge og sole os mere eller mindre nøgne på offentlige strande og i parker. En frigørelse, som også blev pornoens, og jeg tænker, at netop den frigørelse har ført os lige lukt tilbage i kroppens skam igen.
Det viste DR 2?s genudsendelse af temaet om kvinders vagina lørdag aften rigtigt tydeligt. For kvinders forhold til deres underliv er så farvet af den "muzak" af porno, som flyder fra reklamer og mode og musik. Vi tæppebombes med uniformerede kroppe. De er alle ens. Tynde, storbarmede og uden kønsbehåring. Og hold op, hvor er det egentlig tankevækkende, at vi tror, vi er så frigjorte, men sådan set lever i en kropslig burka, som vi skal langt tilbage i historien for at finde.
I 1900-TALLET var kønsbehåring naturligt, og, som DR 2?s tema viste billeder af, også ærefuldt. Det hørte med til at være en rigtig kvinde. I dag er kønsbehåring den største skam. Vi bevæger os rundt i en kropsorienteret kultur, og da vi ikke kan kontrollere kroppens indre, må vi klippe og barbere, operere og træne og sulte os til den fejlfri og dermed skamfri krop.
Jo yngre man er som kvinde, desto mere ængstes man for udskamningen fra gruppens side, og derfor er der måske ikke noget at sige til, at der for mange unge piger og kvinder ligger et ideal i at bevare et kropsligt udtryk som en seksårig, som jo er uskyldig og dermed uden skam.
DR 2?s tema kom også ind på et mere alvorligt område, nemlig at flere og flere piger ønsker at få opereret de små skamlæber mindre. Det må man ikke i Danmark, medmindre man har fysiske gener. Et forbud, som udsendelsen viste er nemt at omgås. I Danmark kalder vi sådan en operation for en plastikoperation. Den samme operation i Afrika ville vi kalde for omskærelse. Hvori forskellen ligger, har jeg svært ved at se.
Det kan være kontroversielt at sende sådan et tema en lørdag aften i familie-tv-tid, men ikke desto mindre er det vigtigt, så vi husker på, at kroppens skønhed ikke ligger i uniformeringen, men i mangfoldigheden.
Kristine Stricker Hestbech er sognepræst og foredragsholder