Prøv avisen
Debat

Behov for åbenhed om ministeriernes puljemidler

I en tid, hvor skatteministeren forsøger at sikre retssikkerheden for boligejerne, så Skat ikke bevæger sig ind på privat grund, kan man måske sige, at det ville være mere relevant at trække argumentet retssikkerhed frem i denne sammenhæng, hvor Rigsrevisionens afdækning afslører et kæmpe finansielt område, hvor der hverken er overblik eller gennemskuelighed, mener debattør. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Alle ministerier bør have åbne lister, hvor alle puljer fremgår, og hvis man af saglige grunde ønsker at afgrænse en pulje til særlige ansøgergrupper, bør der foreligge en klar begrundelse herfor, skriver debattør

Statslige puljer har altid kunnet drive frivillige ledere til stress og vanvid. Ikke mindst inden for det sociale område har puljeadministrationen i mange år været under al kritik med korte ansøgningsfrister og forsinkede svar på tilsagn og afslag.

Nu viser det sig så, at hele den statslige puljeadministration er en kaotisk og uigennemskuelig jungle. Eller snarere skulle man måske sammenligne ministeriernes puljeadministration med et isbjerg, hvor kun toppen er synlig, medens der under vandet findes en lang række puljer, som aldrig kommer op til havets overflade.

Takket været statsrevisorerne er der nu sket en afdækning af dette uigennemskuelige område. Statsrevisorerne publicerede således den 19. august 2015:”Beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds”. Heraf fremgår det, ”at der findes 300 puljer med afgrænset ansøgerkreds. De 300 puljers økonomiske omfang var cirka 5,8 milliarder kroner (2014-priser) ved seneste ansøgningsrunde”.

At puljerne har haft en ”afgrænset ansøgerkreds” betyder, at ministerierne selv har afgrænset, hvem der skulle tilbydes at ansøge på den pågældende pulje. Motiverne hertil har for eksempel været faglig målretning, geografisk målretning eller sikring af nødvendigt myndighedsansvar.

I en tid, hvor skatteministeren forsøger at sikre retssikkerheden for boligejerne, så Skat ikke bevæger sig ind på privat grund, kan man måske sige, at det ville være mere relevant at trække argumentet retssikkerhed frem i denne sammenhæng, hvor Rigsrevisionens afdækning afslører et kæmpe finansielt område, hvor der hverken er overblik eller gennemskuelighed.

Undersøgelsen konkluderer således: ”Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at det i mange tilfælde er tvivlsomt, om ministerierne lever op til principperne for god tilskudsforvaltning, når ansøgningerne afgrænses administrativt.

Der er således risiko for, at tilskudsyders beslutning om, hvem der kan ansøge, hviler på et usagligt grundlag, ligesom der er risiko for, at tilskudsyder ikke følger forvaltningsmæssige principper om, at potentielle tilskudsmodtagere skal behandles ens.”

HVAD ANGÅR DET aktuelle ministerium, som vi i de frivillige sociale organisationer hører under, Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (før valget), fremgår det, at ministeriet administrerer 151 puljer.

Heraf har de 70 en afgrænset ansøgerkreds, hvor ministeriet altså selv har afgrænset ansøgerkredsen.

Retssikkerheden må her siges at være på alvorlig prøve, når undersøgelsen samtidig konstaterer, ”at ministerierne i ringe omfang dokumenterer, hvordan tilskudsyder når frem til sin afgrænsning og den valgte ansøgerkreds. Det er derfor ikke gennemskueligt, om tilskudsyders afgrænsning er baseret på et sagligt grundlag”.

Som en samfundsmæssig sektor, der primært er henvist til at skaffe finansiering fra statslige puljer (for øvrigt i konkurrence med kommunerne, som ofte kan søge de samme puljer) må vi fra de frivillige sociale organisationer forvente, at der snarest bringes gennemskuelighed og overblik over disse forhold.

Alle ministerier bør have åbne lister, hvor alle puljer fremgår, og hvis man af saglige grunde ønsker at afgrænse en pulje til særlige ansøgergrupper, bør der foreligge en klar begrundelse herfor.

Herudover vil det nok være nødvendigt for de enkelte ministerier at have en rådighedsfond, som de kan bruge til helt særlige og akutte formål. Men også en sådan fond skal selvfølgelig være åben og tilgængelig for alle, så man kan se, hvad fondens midler er blevet brugt til.

Johannes Bertelsen er formand for Frivilligt Forum, Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer