Unge mennesker er i dag mere stressede og pressede end nogensinde. Det er i hvert fald det, mange undersøgelser viser, men er det nu også sandt? Alle har prøvet at være pressede over en opgave, der skal afleveres, en præsentation eller en dag med fuld to do-liste. Det er naturligt og sundt i mindre grad at være presset, det stimulerer hjernen, så vi koncentrerer os og ikke tager så let på det hele og sjusker. Hvis alle var helt afslappede, ville verden ikke kunne fungere.
Det er vigtigt, for at samfundet kan hænge sammen, at man er lidt presset. Stress og pres er ligesom med alt andet her i livet – mådehold er kodeordet. Hvis der er for meget, fungerer det ikke, og man må sygemeldes. Men er der for lidt, laver folk ikke noget, og så går samfundet på ferie.
Problemet er, at nogle unge i dag er forkælede eller curlingbørn, som nogle udtrykker det. De synes, at andre stiller alt for store krav til dem hele tiden. Men noget af det er selvopfundet eller selvforskyldt, hvis man ikke har fulgt med i timerne eller ikke gider tage stilling til omgivelserne. Det handler også om ikke at lægge så meget betydning i andres meninger, så man ikke bliver presset over deres forventninger. Det er en øvelsessag.
Undersøgelser viser, at 44 procent af børn og unge har oplevet pres i deres hverdag. Det lyder som et meget højt tal, men det er stadig 6 procentpoint under halvdelen. Og hvis noget af det så er selvopfundet, så er det lige pludselig ikke så meget, som folk går og tror. Så er de undersøgelser egentlig så troværdige, som mange går og tror?
Ingen tvivl om, at nogle børn og unge har det rigtig skidt og er stressede, men sådan har det altid været. Der vil altid være nogen, som har det dårligere end andre. Men når man har trukket alt det ovenstående ud af ligningen, er det så ikke det samme som for 50 år siden? Samfundet ændrer sig hele tiden, og der vil altid være nogen, som ikke passer ind. Det er bare ikke altid den samme gruppe, sådan har det været siden tidernes morgen.
Lavede man trivselsmålinger på samme måde i 1970’erne som i dag? Stillede man de samme spørgsmål? Så er det selvfølgelig klart, at man ikke får det samme resultat.
Størstedelen af debatindlæggene om børn og unges psykiske mistrivsel er skrevet af voksne. Spiller det ikke en rolle? De er ikke unge i dag, så derfor ser de ikke alle de nuancer, der er, fordi de levede deres ungdom for 30 eller 50 år siden.
Desuden har mange en tendens til at fremhæve fejlene og det knap så gode. Hvis du kigger i en avis, hvor mange positive ting står der så? Hvad nu hvis man kiggede på alt det gode i stedet for? Jeg siger ikke, at man hermed skal ignorere det dårlige, man skal bare også tilgodese det, der går godt. Så vil det vise sig, at der er mange børn, som har det helt fint. At der er mange børn, som slet ikke har det sådan, som undersøgelserne siger.
Det er så misvisende og forkert, at det kun er voksne, der skriver de undersøgelser, der vedrører unge.
Hvis det skal gå helt retfærdigt til, burde man så ikke også høre noget fra dem, som ikke er stressede og pressede? Burde man ikke høre noget fra dem, som faktisk trives?
Så overordnet set handler det om, at os, der har det godt, også får et ord indført. Og at de voksne, medier som politikere, ikke kun ser den ene side af sagen. Det, man kan gøre, er, at sætte fokus på det i aviserne. Helt grundlæggende ændre den vane med kun at skrive ensidigt. Verden er ikke ensidig, verden er ikke kun dårlig.
Lad os give plads til det gode også.
Benedicte Bjørn Tønnesen er skoleelev.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.