Vi er gået ind i tredje uge af coronakarantænen, og i mange hjem forsøger forældre at balancere hjemmearbejde, børn og hjemmeskoling. Det kan give stress for de fleste, og derfor burde man måske slække lidt på alle kravene til hjemmeskolingen og i stedet udnytte den unikke mulighed, coronakarantænen giver for forældre og børn til at være sammen.
Det mener flere skolefolk, blandt andet skoleleder Steffen Lawaetz fra Urbanskolen i Esbjerg, hvis indlæg på Facebook er blevet delt af mange de seneste dage.
Steffen Lawaetz, mener du, at man har grebet hjemmeskolingsopgaven forkert an?
”Jeg synes i hvert fald, der er en god pointe i, at vi stopper op og måske slår koldt vand i blodet i forhold til det brød, jeg fornemmer, vi er ved at slå op. Da jeg skrev indlægget for en uge siden, syntes jeg pludselig, at vi bevægede os ud i noget, hvor vi med vold og magt forsøgte at presse så meget undervisning igennem derhjemme med inddragelse af kendte og nye digitale platforme – det er også godt!
Men der var brug for, at vi stoppede op og tænkte lidt over, hvad der giver mening i denne situation. Og når mit opslag kan give så meget genlyd, er det, fordi det rammer en fornemmelse, mange andre sidder med.”
Synes du, der er sket noget den seneste uge, der har ændret den fornemmelse?
”Det er i hvert fald vigtigt, at vi debatterer det her. Vi går jo på vejen, mens vi lægger den. Vi har jo ikke været i sådan en situation før. Og selvfølgelig skal vi som skolevæsen påtage os at undervise skolebørnene, også i coronakarantænen, men vi skal påtage os opgaven på en klog måde, der er nødt til at være afpasset de vilkår, folk sidder med derude. For de er forskellige, når børnene kommer i skole, men de er om muligt endnu mere forskellige derhjemme. Nogle sidder med forældre, der ikke taler dansk. Andre har måske kun én computer i husstanden. Andre igen har andre vilkår, som kan gøre det vanskeligt. Det er vi nødt til at tage med i vores måde at gå til det her på som skole. Derfor handler det for mig om at lave undervisning, som tager afsæt i den situation, der er derhjemme, og passe på med at lægge nogle forventninger ned over den situation. Det er lærerne rigtigt gode til, heldigvis.”
Hvordan gør man så det, når vilkårene, som du siger, jo er meget forskellige, og man som lærer ikke kan være sammen med børnene på den måde, man plejer?
”Jeg har desværre ikke et entydigt svar på, hvordan vi griber det an, og min pointe er også, at der ikke bare er en digital løsning, der virker på alle. Jeg tror, løsningen ligger hos dem, der er tættest på familierne og har den største viden om børnene, nemlig lærerne. Hvis vi som skolevæsen giver nogle overordnede retningslinjer i forhold til, hvad der skal løses, er de i stand til at løse det på måder, jeg aldrig kunne have fantasi til at gøre selv – det kan jeg jo se. Jeg synes, vi undervurderer lærerne, hvis vi forsøger at lægge for mange formkrav ned over deres arbejde.”
Synes du i stedet, vi helt burde have ladet være med at hjemmeskole de danske børn under coronakrisen?
”Nej, slet ikke, det har aldrig været mit budskab. Som skole skal vi påtage os vores undervisningsforpligtelse, også under coronakrisen, hvor noget meningsfuld læring skal finde sted. Men det er ikke det samme som at fortsætte undervisningen som planlagt. Det kan give mening nogle steder, hvis lærerne kan se, at de har en selvstændig klasse, og hvor undervisningen fint kan fortsætte digitalt, men jeg er nødt til at sige, at der er mange steder, hvor det ikke ser sådan ud. Jeg synes, der er behov for at få rejst en debat om, hvad denne tid skal bruges til. Når en hel nation er i krise, og familier derhjemme er nervøse og ængstelige, hvordan skal vi så som samfund træde i karakter? Det, synes jeg, kalder på noget andet end bare at køre på med skole derhjemme, som vi ved, presser forældrene. Hvis de går derhjemme og føler sig presset over ikke bare at være hjemmearbejdende og have børnene hjemme og også skulle skole dem, men samtidig måske er ængstelige for deres jobfremtid, for økonomien og for helbredet, så er det en situation, vi som skole skal prøve at favne og dermed tænke ind i forhold til undervisningen.”
Mener du, at hjemmeundervisningen ikke er god nok?
”Der vil i hvert fald være en kæmpe forskel på elevernes udbytte. Vi diskuterer i skoleledergruppen, hvordan vi sørger for at holde kvaliteten ensartet, men det kan vi ikke. Men kvalitet er mange forskellige ting, og jeg tror, at vi skal prøve at stille opgaver, som er væsentlige, vedkommende og realistiske at arbejde med hjemme, og som bringer børnene i den rigtige retning. Men med en meget stor forståelse for situationen derhjemme og med meget mindre fokus på pensum.”