Prøv avisen

Skoler skal sige nej til bederum

Naser Khader. - Foto: Foto:

Man kan bede, når man kommer hjem, mener Naser Khader

DEN 22. AUGUST skriver Kristeligt Dagblad: "Da Det Konservative Folkeparti i den forgangne uge blæste til kamp mod bederum på gymnasier, var det en kamp mod en rent hypotetisk modstander. I hvert fald kender Gymnasieskolernes Rektorforening ikke til gymnasier med bederum."

Her vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det, der står om bederum i vores omfattende integrationsudspil, er følgende: "Der skal ikke være bederum på skoler og gymnasier. Bederum er med til at presse elever, der ikke ønsker at være en del af et religiøst miljø i skolen."

Vi går i udspillet ikke ind og diskuterer, hvor mange der er – lige så lidt som vi foreslår et generelt forbud. På visse gymnasier har der været bederum, som er blevet nedlagt igen. Nogle universiteter, handelsskoler, handelsgymnasier og andre uddannelsessteder har dem. Jeg ved fra de seneste mange år, hvor jeg har været rundt på et utal af gymnasier, handelsskoler (som ikke er nævnt i artiklen) og andre steder, at det her er et spørgsmål, der betyder noget – både for lærere og elever.

Efterspørgslen er der, og den er stigende, og det bekræftes også af Hans Lindemans udtalelse og Torben Jacobsens udtalelser i artiklen. Interessant nok ved jeg fra en elev fra Mulernes Legatskole i Odense, at der findes er kælderrum, hvor unge muslimer går hen og beder. De kalder det bare ikke officielt bederum. Så det kommer vist også an på, hvordan man definerer bederum ude omkring.

NOGLE AF DE BEDERUM, der er blevet nedlagt, er blevet det, fordi der har været et pres mellem muslimerne til at gå i bederum, og man har naturligvis ikke ønsket fra skolernes side, at der skulle være dette pres, lige så lidt som der skal være udbredelse af ekstreme holdninger, som for eksempel sagen om Abu Labans søn, der holdt fredagsbøn på København åbne Gymnasium og blev bortvist for at udbrede ekstreme holdninger. På Ishøj Amtsgymnasium havde de muslimske elever for nogle år siden et bederum, som blev inddraget, fordi det skabte pres og problemer.

Derfor har vi indtaget en holdning til bederum i Det Konservative Folkeparti. Vi mener ikke, at de skal være der, men vi mener samtidig, at det er skolernes opgave at sige nej – et nej, vi politisk skal støtte.

Og hvis skolerne har brug for redskaber til at give dette nej, skal vi som politikere være med til at sikre, at de har støtte til det i den lovgivning, der gælder for deres uddannelsessted. Det er ikke det samme som et forbud. Med andre ord, så hjælper vi gerne til med, at man på uddannelsesstederne kan holde balancen og lave lokale løsninger, men vi leverer gerne balancestangen.

Hele pointen med Det Konservative Folkepartis integrationsudspil er, at vi skal agere frem for at reagere, for det er lige nøjagtig det, der har været problemet med den hidtidige integrationsindsats. Vi har været tvunget til at reagere på allerede opståede problemer.

Det er derfor, at vi nu i Det Konservative Folkeparti arbejder målrettet på at være proaktive i forhold til integrationsudfordringerne.

Naser Khader er medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti og partiets integrationsordfører