Skolereform: Politikerne tænker mere på økonomi end dannelse

Skolereformens udbygning af målekulturen vil virke dannelsesnedbrydende, hvis ikke tilgangen ændres, skriver viceskoleleder

Der har i mange år været ført en berettiget kritik mod måle- og sammenligningshysteriet, som folkeskolen er blevet underlagt, skriver viceskoleleder
Der har i mange år været ført en berettiget kritik mod måle- og sammenligningshysteriet, som folkeskolen er blevet underlagt, skriver viceskoleleder. Foto: colourbox.com.

I DISSE DAGE og hele foråret vil der rundt-om på landets folkeskoler
blive arbejdet på at kunne realisere den nye folkeskolereform fra august måned. Det er en spændende proces, men også meget frustrerende.

Jeg tror, at denne frustration hænger sammen med de tre overordnede mål med reformen;

1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan.

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

For det første lader det til at være tre mål, ingen kan være uenige i, og som derfor også er næsten ligegyldige som klar retningsgiver. Alle, der arbejder i skolen, vil til enhver tid arbejde for en realisering af disse mål, da deres modsætninger er absurde.

Når disse mål for det andet sammenholdes med det, som i virkeligheden er reformens formål, og dermed politikernes formål med folkeskolen fremover, så bliver det til en frustration og en afmagtsfølelse, som kolliderer med en skolemands inderste værdier om en folkeskole som dannelsesinstitution.

POLITIKERNES FORMÅL med skolen står i reformens indledning og lyder som følger: Skal elevernes faglige niveau og dermed det faglige niveau i folkeskolen forbedres, er det centralt, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud, så vi kan klare os i den stigende internationale konkurrence.

Folkeskolen skal direkte finde sin begrundelse i den globale konkurrence, altså i det økonomiske perspektiv med politikernes blinde tro på økonomisk vækst gennem øget konkurrenceevne. Dette har intet med dannelse at gøre. Reformen har intet med dannelse at gøre.

I en kronik i fagbladet Folkeskolen prøver professor på institut for læring og filosofi, Aalborg Universitet, Lars Qvortrup at argumentere for reformens dannelsesideal, altså at der efter hans mening gemmer sig et dannelsesideal i reformteksten.

Lars Qvortrup ender med at misbruge begrebet dannelse i sin nyttetænkningsiver efter at gøre mennesket til et kompetenceredskab i kampen for en bedre konkurrenceevne. Havde Lars Qvortrup brugt begreberne uddannelse og tilpasning til arbejdsmarkedet, så ville hans kronik ramme plet angående reformens ideal. Reformen fremstår klart i regeringens politiske projekt: virkeliggørelsen af en konkurrencestat. Er man i tvivl om regeringens konsolidering af konkurrencestaten, fordi direkte spørgsmål om dette til regeringspolitikerne altid ender med udenomssnak, da de godt ved, at global konkurrence ikke vil være fredsskabende eller vækstbalanceskabende, så er tidens arbejdsmarkeds enorme indflydelse på universitetsuddannelserne et soleklart eksempel på dette.

DET GRUNDLÆGGENDE forkerte i regeringens og Lars Qvortrups tankegang er, at den ingen etik rummer. Dannelse skal begrundes i etikken. Dannelsens etiske sigte skal gøre, at kompetencerne får et menneskeligt ansigt.

Reformens udbygning af målekulturen vil også virke dannelsesnedbrydende, hvis ikke tilgangen ændres. Der har i mange år været ført en berettiget kritik mod måle- og sammenligningshysteriet, som folkeskolen er blevet underlagt. I forbindelse med den nye reform vil det som eleverne skal lære, blive udtrykt i få klare mål for alle fag.

Det lyder som sådan meget rigtigt, tilforladeligt og ligetil, således kan lærerne helt konkret påhæfte den enkelte elev hans eller hendes læringsmål. Bliver denne udbygning af måleriet for kvantitativ og instrumentel, som en slags hak af, så vil læringen få en anden effekt. Eleven vil lære, at målet og det gode testresultat er det altafgørende, og ikke det, som kommer forud.

Professor i livslang læring Knud Illeris udtrykker det således: Eleven er optaget af en strategisk præstation i stedet for noget, der fører til dybere læring."