Prøv avisen
Kirkeligt set

Skovhuggeren Luther

Illustration: Søren Mosdal

Reformationen var ikke et teselskab. Det bliver hurtigt klart for enhver, der her i Luther-året sætter sig lidt ind i følgerne af Luthers befriende trosgennembrud i omegnen af året 1517, skriver biskop Henrik Wigh-Poulsen i kirkeligt set

Reformationen var ikke et teselskab. Det bliver hurtigt klart for enhver, der her i Luther-året sætter sig lidt ind i følgerne af Luthers befriende trosgennembrud i omegnen af året 1517. Hans nybrydende bibelfortolkning og forståelse af forholdet mellem Gud og menneske satte ting i skred. Store ting. Teserne på kirkedøren i Wittenberg var – selvom de måske ikke fra begyndelsen var tænkt sådan – som et Big Bang, hvis eftervirkninger bliver ved med at rumle i vores kirke, kultur og samfund.

I forhold til den gældende verdensorden, baseret på den ene sande katolske kirke, var der tale om en gigantisk destabilisering, et system- eller monopolnedbrud af dimensioner. Klart, at det prægede Luthers selvforståelse. Og at den selvforståelse i høj grad var præget af konfrontation og kamp, giver sig selv. Hvad kunne den ellers være?

”Jeg er født til, at jeg skal bekrige sværmere og djævle og ligge i krig med dem, og derfor er mine bøger meget voldsomme og krigeriske. Jeg skal rydde stubbe og stammer, borthugge torne og hække, fylde vandhuller. Jeg er den grove skovhugger, som skal bane vejen og berede den.” Et pragtfuldt Luther-citat, der så udmærket rammer tonen.

Og som sådan var tonen i polemikken mellem reformatorerne og romerkirken, og mellem reformatorerne indbyrdes, rimelig ufriseret. Vreden, hadet, smædeskrifterne og voldsfantasierne havde frit løb. Og her var Luther en sand virtuos, når det gjaldt paven, munkene, sværmerne og, ikke mindst, jøderne. Energien, der blev frisat ved det reformatoriske gennembrud var også af destruktiv karakter, for nu igen at vælge et stærkt modererende udtryk. Det blev ikke kun ved fantasierne og de latrinære kraftudtryk. I kølvandet på bondeoprøret og reformatoriske fribytteres forsøg på at etablere et himmelsk Jerusalem i den tyske by Münster flød blod og afhuggede lemmer, og i de magtpolitiske kampe og krige, der siden fulgte den store destabilisering, var grusomheden og siden den religiøse intolerance udtalt.

Andre læser lige nu