Kurt Strand: Skræmmejournalistik om NemID skaber unødig frygt

DR spreder unødig frygt for et misbrug, der er meget lidt sandsynligt, i afsnit af "21 søndag", mener Kurt Strand

Var der tale om noget, der for alvor bør bekymre os, eller var det blot en "god historie", da DR fortalte om svindel med NemID i "21 Søndag"?
Var der tale om noget, der for alvor bør bekymre os, eller var det blot en "god historie", da DR fortalte om svindel med NemID i "21 Søndag"? . Foto: Esben Salling/Ritzau Scanpix og Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix.

Der blev købt, lånt og hævet for 265.000 kroner i løbet af få timer, da en sygeplejerske fra Odder for nogle måneder siden fik hacket cpr-nummer og kode til sit NemID.

Men uden nøglekort kommer selv den mest avancerede internetforbryder ikke langt, og kortet syntes at være blevet fisket op af sygeplejerskens postkasse. Dermed var der fri adgang til alt det, de fleste af os bruger NemID til i et af verdens mest gennemdigitaliserede lande.

Historien blev fortalt i ”21 Søndag” på DR 1, og selvom det selvfølgelig er alvorligt for den enkelte at blive udsat for udspekuleret it-kriminalitet, var det hele vejen igennem, som om der manglede noget:

For var dette blot et enkeltstående tilfælde? Var der mon tale om noget, der for alvor bør bekymre alle os, som måske adskillige gange hver uge logger på bank, borgerservice eller pensionsordning? Eller var det hele blot det, som i journalistjargonen kaldes ”en go’ historie”?

Meget tyder – heldigvis – på, at tv-indslaget mest var det sidste. Ingen tal sandsynliggjorde en udbredt tendens, og tilmed var der en særlig forklaring på tyveriet af cpr-nummer og kode.

Nemlig, at det var foregået via et lille usb-stik på en offentlig computer på et bibliotek. Det forekom derfor at være velbegrundet, da Digitaliseringsstyrelsens vicedirektør, Adam Lebech, slog fast, at ”det er meget få, der bliver udsat for den slags kriminalitet”. Uanset hvad jævnligt anvendte og abstrakte udtryk som ”få”, ”en del” eller ”mange” konkret dækker over, er det selvfølgelig alvorligt for den eller dem, det går ud over. Men er det nok til at være fundament for en tophistorie i en udsendelse, som DR selv kalder sit ”journalistiske flagskib”?

Svaret er nej. Og det eneste, DR opnår, er at sprede unødig frygt for et misbrug, der – med over en million daglige transaktioner – er meget lidt sandsynligt. Dermed skriver ”21 Søndag”-indslaget sig ind i en desværre udbredt journalistisk tendens til at generalisere.

Som beskrevet i Mediekommentaren den 22. april viste en kortlægning på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus tidligere i år, at rundt regnet fire ud af fem nyhedsartikler i landsdækkende medier generaliserer mere, end der er belæg for.

Men selv uden generaliseringer kan den enkelte historie – som den med sygeplejersken fra Odder – blive opfattet som en tendens. Grundigt kortlagt – af danske kriminologer – er den frygt, som dramatiske overskrifter om overfald, røverier og mord kan skabe. Resultatet er, at frygten for at bevæge sig ud efter mørkets frembrud kan blive langt større, end der reelt er grundlag for.

En god tommelfingerregel er derfor, at hvis en kriminel handling skaber store overskrifter, så er det, fordi den er er en undtagelse. Hvis den kun er en notits, er det, fordi den er almindelig. Og så er der god grund til bekymring.

Således også med den unødige skræmmejournalistik i ”21 Søndag”.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.