Slaget om Lærkesletten, blå politik på barrikaderne og en overjordisk bedrift

Overspillede Maria Reumert Gjerding sin rolle som naturens skytshelgen? Genopvarmer Dennis Nørmark begrebet klassebevidsthed - og skal vi virkelig en halv milliard kilometer ud i rummet for at stå sammen om noget? Svarene er ikke langt væk

Lærkesletten på Amager Fælled var i denne uge til debat i Deadline. Debatten handlede om udlæggelsen af Lærkesletten til bebyggelse for at finansiere metrobyggeriet i hovedstaden. – Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix.
Lærkesletten på Amager Fælled var i denne uge til debat i Deadline. Debatten handlede om udlæggelsen af Lærkesletten til bebyggelse for at finansiere metrobyggeriet i hovedstaden. – Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix.

Maria Reumert Gjerding er som præsident for Danmarks Naturfredningsforening en kompetent og autoritativ røst i den danske naturdebat. Senest har hun udfoldet sine talenter i den aktuelle diskussion om de seks procent af Amager Fælled, som indtil for få år siden var regulær losseplads, og som nu har fået betegnelsen Lærkesletten.

Det skete i ”Deadline” på DR, hvor hun diskuterede med Københavns Kommunes socialborgmester Mette Nyegaard (R). Sagen drejede sig om udlæggelsen af Lærkesletten til bebyggelse for at finansiere metrobyggeriet i hovedstaden.

Mette Nyegaard fik stort set ikke et ben til jorden i debatten. Maria Reumert Gjerding insisterede på, at selv ikke den nyopståede lossepladsnatur skulle undgælde for ussel mammon. Hendes indlæg rummede en floromvunden omtale af viben, lærken, harerne, rådyrene, skovhornuglen og nattergalen i området. Det var svært at give igen på.

Men måske overspillede Maria Reumert Gjerding sin rolle som naturens skytshelgen. Hun nærmede sig det punkt, hvor balancen var på nippet til at tippe.

En lederartikel i Berlingske antyder, at Danmarks Naturfredningsforening betjener sig af en aggressiv kampagnestil, som rejser spørgsmål om foreningens tværpolitiske profil. Danmarks Naturfredningsforening er kendt for at udsætte især venstrefløjspartierne for et massivt politisk pres for ikke at være grønne nok.

Berlingske peger også på, at både Maria Reumert Gjerding og den energiske pressechef har en fortid i partiet Enhedslisten og dens kompromisløse politikforståelse.

Antropolog maner til borgerlig klassekamp

Antropolog Dennis Nørmark skriver i Politiken, at der bør kommme en klassekamp, der skal bestå i at satse på entreprenøren, erhvervsdrivende, selvstændige og veluddannede privatansatte og glemme sosu-assistenten. – Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.
Antropolog Dennis Nørmark skriver i Politiken, at der bør kommme en klassekamp, der skal bestå i at satse på entreprenøren, erhvervsdrivende, selvstændige og veluddannede privatansatte og glemme sosu-assistenten. – Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Antropologen Dennis Nørmark, som er medlem af Liberal Alliance, maner i et indlæg i Politiken til intet mindre end klassekamp blandt de borgerlige. De er nemlig blevet snydt, så det driver, af statsminister Mette Frederiksens (S) coronapolitik. Den har ensidigt været til gavn for lønmodtagerne.

Slutordene i hans indlæg bærer mindelser om Det Kommunistiske Manifest: ”Lad krigen begynde.” Klassekampen skal blandt andet bestå i at satse på ”entreprenøren, erhvervsdrivende, selvstændige, veluddannede privatansatte og glemme sosu-assistenten”.

Det kan man vist kalde et originalt standpunkt. Som om det var sosuassistenterne, der har skummet fløden af sidste års coronarestriktioner. Man fornemmer Liberal Alliances fødselshjælper, finansmanden Lars Seier Christensen, klappe i hænderne ad sin flinke elev, der har lært sin neoliberale lektie. Og det til trods for, at neoliberalismen ellers har været i strid modvind, hvor de standhaftige neoliberale sagtmodigt stillede op i køen med hatten i hånden for at modtage statslige hjælpepakker i et hidtil uhørt omfang.

Dennis Nørmark viger tilmed ikke tilbage fra at hente en ældgammel marxistisk traver ud af stalden. Han genopvarmer begrebet klassebevidsthed. I lang tid har vi efter hans opfattelse hvilet i den illusion, at ”velfærdsstaten, erhvervslivet, privat og offentligt var et stort lykkeligt fællesskab. Vi fik folkepartier – ikke klassepartier. Vi fik identitetspolitik – ikke klassebevidsthed. Coronakrisen har aktualiseret klassekampen og interessekampen igen”. Dennis Nørmark kommer vidt omkring i sin argumentation.

Selvfølgelig skal vi også lige en tur omkring Mette Frederiksens makrelmadder. Hvad er det mon, vi her er vidner til? En agtværdig antropologisk dr. Jekyll, der radikaliserer sig en rabiat politisk mr. Hyde? Har han sovet politisk rævesøvn?

Planetarisk samfølelse

I sidste uge landede Nasa-robotten ”Perseverance” på Mars. Det har ført til debat om, hvorvidt de mange milliarder kroner brugt på projektet kunne have gjort større gavn her på Jorden, skriver Jørgen Carlsen. – Foto: Nasa/UPI/Ritzau Scanpix.
I sidste uge landede Nasa-robotten ”Perseverance” på Mars. Det har ført til debat om, hvorvidt de mange milliarder kroner brugt på projektet kunne have gjort større gavn her på Jorden, skriver Jørgen Carlsen. – Foto: Nasa/UPI/Ritzau Scanpix.

I sidste uge var vi jordboere vidne til en begivenhed, som kan vise sig at få skelsættende betydning for vores forståelse af os selv og vores verden.

Efter at have tilbagelagt 471 millioner kilometer landede Nasa-robotten ”Perseverance” planmæssigt på Mars. Her skal den de kommende år udforske det golde landskab for at søge efter tegn på liv.

Mange af os fulgte landingen tæt torsdag aften, heriblandt også et hold forskere fra DTU Space i København. De har nemlig udviklet et af de kameraer, der skal analysere materialet i jordbunden – undskyld: marsbunden-

Hvorfor overhovedet nævne denne mission i en klumme med titlen ”Ugens debat”?

Her er vel bare grund til at lette på hatten og glæde sig over en enestående videnskabelig bedrift, skulle man synes. Men selvfølgelig findes der dem, som vil påstå, at de mange milliarder, projektet har kostet, ville have gjort større gavn her på Jorden. Målt på den korte bane er synspunktet rigtigt. Men for en overordnet betragtning vil det med stor sandsynlighed vise sig, at et højteknologisk prestigeprojekt som dette er i stand til at generere banebrydende teknologiske fremskridt, som kommer os alle til gavn. Det viser de afledte effekter af det tidligere Apollo-program med al ønskelig tydelighed.

Under alle omstændigheder er det tankevækkende, at vi skal en halv milliard kilometer ud i verdensrummet for at stå sammen i en global samdrægtighed med blikket rettet i samme retning. Så snart vi nærmer os jorden igen, vender alle uenighederne og skærmydslerne tilbage.

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.