Sommetider er der ikke noget så aktuelt som en velvalgt genudsendelse. Det var netop tilfældet med dokumentaren ”Vestindien – Historien om dansk slavehandel”. En produktion fra 2017, hundredåret for salget af de Vestindiske Øer til USA, men den lød ikke desto mindre som et indslag fra den dagaktuelle debat om racisme, slaveri og kolonihistorie.
Ja, der var ligefrem en uafvidende profeti om den omsiggribende praksis med at vandalisere historiske mindesmærker. I en omtale af det danske fort Christiansværn på St. Croix, hvor man modtog slavetransporterne fra Afrika, sagde speakeren således:
”Og så skulle man tro, at denne skamstøtte over flere hundrede års dansk undertrykkelse straks blev jævnet med jorden, da øerne blev solgt for 100 år siden”. Skulle man virkelig? Folk er da ikke altid så tossede, som de er for tiden. Christiansværn fremstod velholdt og velbevaret, og den i øvrigt sorte opsynsmand Julian A. Tutain sagde meget besindigt: ”Vi kan ikke ændre historien. Der var både gode ting og dårlige ting”. Black Lives Matter eller ej, så er alting ikke sort og hvidt.
Foruden reportagen fra De Vestindiske Øer var der byvandring i København, hvor Huxi Bach gik rundt med seniorforsker Erik Gøbel fra Rigsarkivet og fik anskuelsesundervisning i den rigdom, som slavehandlen og sukkerproduktionen havde kastet sig af ved besigtigelse af de prægtige palæer i Frederiksstaden. Fra 1660’erne til 1803 bragte Danmark cirka 110.000 slaver over Atlanten. Slaveskibene var rene dødsfælder, og på De Vestindiske Øer var den sorte befolkning underlagt det såkaldte negerreglement med drakoniske straffe for den mindste ulydighed eller afvigelse.
I udsendelsens løb kom Huxi Bach og Erik Gøbel til Nyhavn 11, hvor der engang lå et sukkerraffinaderi markeret med en figur af en sukkerhusarbejder over døren. Figuren blev af Huxi Bach udråbt som ”det eneste monument overhovedet over den danske slavehandel og sukkerhandlen”. Nu håber jeg ikke, at den lille sukkermand kommer på tåbernes dødsliste.
Jo, slavehandlen er et mørkt kapitel i Vestens historie. Men, og det er ikke noget lille ”men”, det var også i Vesten, at slavemodstanden for alvor fik vind i sejlene, og i Storbritannien og USA var det kristne aktivister, som førte an i kampen. Slaveriet er en ældgammel institution, kendt jorden rundt, men hvor er slaveriet blevet så effektivt modsagt og nedkæmpet, som det trods alt har været tilfældet i Vesten?
Vi minder om, at i Saudi-Arabien blev slaveriet afskaffet i 1962 og i Mauretanien i 1980. Altså officielt. Og hvem var det lige, som leverede slaver til europæerne, før de arme sjæle blev bragt over Atlanten? Det var såmænd andre afrikanere, som for eksempel solgte krigsfanger, og dermed udgjorde første led i slavehandlen.
Skal vi have et kolonihistorisk museum, skal det også med, hvem der fik afskaffet slaveriet. Det var ikke mindst hvide mænd. Nej, historien er virkelig ikke sort og hvid.
Jesper Bacher er sognepræst.