Prøv avisen
Debat

Dataovervågning er et effektivt angreb på borgernes frihed

”Registrerede besøg på hjemmesider vil i masser af tilfælde kunne fortolkes modstridende,” skriver en it-konsulent og en præst i debatindlæg. - Foto: Scanpix

I et frit land skal man kunne bevæge sig, uden at myndighederne registrerer ens gøren og laden. Det er en grundlæggende side af den frihed, vi alle er dybt afhængige af. En frihed, det er værd at kæmpe for - også på internettet, hvor en væsentlig del af vores hverdag foregår, skriver Thomas Bøge og Michael Lerche

DANMARK ER endnu tættere på at blive en politistat, hvis regeringens forslag om den såkaldte sessionslogning bliver vedtaget.

Med lovændringen vil danskerne ikke længere kunne færdes på internettet uden at have statens øjne i nakken. Myndighederne vil føre kartotek over, hvilke hjemmesider borgerne besøger.

Det er et voldsomt indgreb i privatlivet.

Man har forsøgt at dysse offentligheden til ro med, at ”hvis man ikke har noget at skjule, er der ikke noget at være bekymret over”.

Men det er der i høj grad.

I et frit land skal man kunne bevæge sig, uden at myndighederne registrerer ens gøren og laden. Det er en grundlæggende side af den frihed, vi alle er dybt afhængige af. En frihed, det er værd at kæmpe for - også på internettet, hvor en væsentlig del af vores hverdag foregår.

Et demokrati vil beskytte sig selv imod totalitære tendenser. Det vågne demokrati er bevidst om, at der opstår en overhængende fare, når der skabes forudsætninger for en totalitærstat. Og det gøres der med loven om internetovervågningen. Et register over borgernes adfærd vil på sigt ændre hele samfundet.

Regeringens forslag om at følge borgernes færdsel på nettet skaber fristende muligheder for misbrug. Er man i tvivl, kan man læse den nyere tids verdenshistorie: Alt, hvad der føres kartotek over, kan og vil blive misbrugt af en stat, når den rette misstemning opstår.

I SAMME ØJEBLIK myndighederne får et ønske om at forskelsbehandle borgerne ud fra deres politiske, seksuelle eller religiøse orientering, kan der trækkes oplysninger ud af statens register. I magtens korridorer kan man derefter begynde at træffe sine konklusioner, og heksejagten kan begynde.

På den måde vil et register over borgernes færden på internettet være en tikkende bombe under vores personlige frihed.

Samtidig vil det være en lækkerbisken for kriminelle. Et så omfattende register kan misbruges, både indefra og udefra, som vi allerede har set det til overflod i konkrete sager.

Den kriminelle ansatte vil kunne gå over stregen, som vi så det i den velkendte Se & Hør-sag, hvor dankortoplysninger blev solgt til skandalepressen. Internet-kriminelle, som ikke har adgang i udgangspunktet, kan bryde ind i myndighedernes registre, som det skete i CSC-skandalen, hvor politiets databaser blev hacket, og en svensker skaffede sig adgang til tusinder af danske borgeres personfølsomme oplysninger.

Når nuværende registre udgør en så stærk fristelse for kriminelle inden for og uden for systemet, er det ikke svært at forestille sig, hvor tillokkende og lukrativt det vil være at misbruge et register over danskernes samlede internetfærdsel.

Men er fordelene ved en registrering alligevel ikke større end ulemperne? Vi lever jo i terrortider. Er vi ikke presset til at kortlægge alle borgeres adfærd på internettet for at kunne pille terroristerne ud og stille dem til ansvar?

Svaret findes hos it-nørderne, fagfolkene, som kender teknologien bedre end andre. De fortæller, at terroristen vil kunne undgå at sætte spor på nettet, når han blot har midler og tekniske ressourcer til rådighed. Der findes med andre ord teknologi, som kan slette alle spor. Og om ikke andet kan terroristen bevæge sig ned på biblioteket, hvor myndighederne kun registrerer kommunen som bruger af de offentlige computere.

Det er tankevækkende, at det er fagfolk, der advarer mod et nyt it-forslag.

Fra naturens hånd er teknikere begejstrede, når nye teknologiske muligheder bringes i spil. Men i forhold til registreringsprojektet, som regeringen vil iværksætte, er it-kendere skeptiske. For de ved, at en kriminel vil kunne slippe igennem nettet, hvor fintmasket det end er.

De eneste, der vil blive overvåget for alvor, er alle de almindelige internetbrugere, der ikke har indsigt eller midler til at undgå myndighedernes søgelys.

Når myndighederne har samlet oplysningerne fra alle de uskyldige borgere, vil man efterfølgende kunne mistolke dem. For hvorfor besøgte en borger en given hjemmeside? Var det for at give sin helhjertede støtte til foretagendet? For at afmelde et nyhedsbrev? Eller var det for at studere holdninger, der ligger en så fjernt som muligt?

Registrerede besøg på hjemmesider vil i masser af tilfælde kunne fortolkes modstridende. Det eneste sikre er, at myndighederne fremover vil vide, hvor på internettet borgerne kommer.

Derfor vil et register over borgernes færdsel på internettet ikke være nogen forhindring for terrorismen, men derimod et effektivt angreb på borgernes frihed.

Thomas Bøge Nielsen er ingeniør og it-konsulent, og Michael Lerche Nygaard er cand.theol. og sognepræst