Prøv avisen
Debat

Smerteforsker: Vores nytårsforsæt for 2018 bør handle om at blive mere os selv

Karin Bruun Plesner, smerteforsker og overlæge, vil egentlig gerne bare være mere sig selv midt i tidens stress og jag. Foto: Lasse Kristensen/ ritzau/ arkiv

Mere nærvær, mere ro, mere glæde og mindre stress. Vores nytårsforsætter handler i højere grad om at blive mere os selv. Men det er først, når vi accepterer os selv, som vi egentlig er, at vi kan udleve vores potentiale. Det mener smerteforsker Karin Bruun Plesner

En hel uge har jeg brugt på at finde ud af, hvad mit nytårsforsæt for 2018 skal være, uden af finde frem til et ordentligt bud. Undervejs har jeg undret mig over, om det virkelig kunne passe, at der ikke var mere jeg ønskede at forandre i mit liv. Men efter en uges eftertænksomhed står det mig alligevel pludselig klart, hvad det egentlig er, jeg gerne vil noget mere af i 2018. Jeg vil gerne være mere mig selv!

I virkeligheden tror jeg, at langt de fleste nytårsforsætter handler om at blive mere sig selv. De første to år af vores liv er vi nok det tætteste, vi nogensinde kommer på at være autentisk os selv.

Vi fødes alle med en naturlig imødekommenhed over for verden. Fra vi er 0-2 år, er vi endnu ikke begyndt at reflektere over, hvad andre mennesker synes om os, og vores livsudfoldelse, både hvad angår kropslig udfoldelse og nysgerrig udforskning af verden, baserer sig udelukkende på glæde og leg. Men i et-toårsalderen begynder socialiseringsprocessen, og vi bliver pludselig opmærksomme på os selv, når en mors misbilligende blik eller en fars irettesættende ord brat sætter en stopper for det umiddelbare. Der er sådan set ikke noget forkert i det. Sådan må det nu engang være, for at vi kan socialiseres til at kunne leve og fungere i den familie og den kultur, vi er født ind i. Men det er ikke uden omkostninger. For at kunne socialiseres til at passe ind i vores familier og vores kultur, må vi fortrænge eller undertrykke dele af vore autentiske jeg.

Opdragelsen og det miljø, vi i øvrigt udsættes for i løbet af barndommen, sætter sig på den måde som større eller mindre sår i vores sjæl, som vi siden typisk bruger den første halvdel af vores liv på at få bearbejdet. I teenageårene og i den yngre del af voksenlivet forsøger vi måske blot at dulme disse sår med stimulanser som tobak, usund mad eller alkohol.

I løbet af 20’erne og 30’erne stifter vi typisk familie, og hermed fødes hos mange for første gang et ønske om at blive en bedre udgave af sig selv – et ønske om at blive en bedre forælder end ens egne. Og senere, når børnene er vokset til, har man måske et ægteskab, der enten skal reddes eller opløses.

I takt med vores udvikling og modning som mennesker vil vores ønsker om forandring ændre sig, men fælles for dem, tror jeg, er en stærk drivkraft imod at få helet sine sår og blive mere autentisk sig selv igen.

I Kristeligt Dagblad den 30. december reflekteres der i forsideartiklen over menneskets eviggyldige ønske om at blive et bedre menneske. Psykolog Jacob Mosgaard beskriver i artiklen, at der for tiden er sket en forandring i danskernes nytårsforsætter. Det er ikke længere de såkaldte kram-faktorer: kost, rygning, alkohol og motion, der dominerer. Jacob Mosgaard fortæller, at flere og flere har nytårsforsætter som mere nærvær, mere ro, mere glæde og mindre stress på deres liste over ønsker til forandring.

Det er det, man i min verden kalder det alternative kram: kompetencer, relationer, accept og meningsfuldhed. At disse ønsker dominerer, tager jeg som et udtryk for, at vores samfund generelt har udviklet en større modenhed. Jeg tror også, at uanset om ens nytårsforsæt handler om konkrete forandringer som rygestop, mindre alkohol, vægttab eller mere motion eller om mere abstrakte ønsker som mere nærvær, mere ro og mere glæde, så handler de ikke kun om at blive et bedre menneske, men om at blive mere autentisk sig selv.

For først når vi accepterer os selv, som vi egentlig er, kan vi udleve vores potentiale fuldt ud. At blive sig selv er desværre ikke noget, man bare kan beslutte sig for. Det kræver en masse levet liv at få helet sine sår og nå derhen.

Men den nytårsmorgen, hvor man vågner op og siger til sig selv: ”I år skal mit nytårsforsæt være at gøre noget godt for andre” – da er man måske endelig lykkedes med at blive sig selv og har fundet fred med at være den, man er.

Karin Bruun Plesner er smerteforsker og overlæge, Odense.