Snart er hver fjerde dansker over 65 år. Hvad betyder det for vores samfund og fællesskab?

Flere medborgere over 65 år kommer til at sende magten i samfundet op mod den ældre del af befolkningen. Men ældregruppen er i forandring, og det er slet ikke alle over 65, der anser sig selv som gamle

Her ses en fyldt gymnastiksal af aktive ældre i Roskilde.
Her ses en fyldt gymnastiksal af aktive ældre i Roskilde. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

I mange år har befolkningsprognoserne forudsagt det: Der kommer flere og flere ældre i Danmark. Men nu er det bare ikke længere en forudsigelse. De seneste 15 år har der været så godt gang i befolkningsudviklingen, at befolkningssammensætningen nu er væsentligt anderledes end tidligere. Vi er blevet flere, og vi er blevet ældre.

Den gennemsnitlige levealder er steget støt de seneste årtier. Hvor middellevetiden var stort set konstant fra velfærdsstatens etablering i 1960’erne frem til starten af 1990’erne, er den gennemsnitlige levealder steget både for mænd og kvinder siden starten af 1990’erne. I 1991 kunne en mand forvente at blive 72 år gammel, og en kvinde kunne forvente at blive lige knap 78 år gammel. I den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik er det tal steget til 79,5 år for mænd og 83,6 år for kvinder.

Den voksende levealder betyder også, at vi bliver flere. I dag er 4,7 millioner danskere under 65 år. Det tal har været nogenlunde konstant siden slutningen af 1960’erne, hvor der var 4,3 millioner danskere under 65 år. Man regner også med, at det forbliver nogenlunde sådan mange år fremad. I 2060 viser Danmarks Statistiks befolkningsprognose, at 4,8 millioner danskere vil være under 65 år.

Til gengæld vil den samlede befolkning været steget med 9 procent i forhold til i dag, så vi er 6,4 millioner indbyggere i Danmark. Vi bliver simpelthen flere, fordi vi dør senere i livet.

Så da Dronningen i sin nytårstale konstaterede, at vi nærmer os seks millioner indbyggere i Danmark, er den 81-årige majestæt selv et godt billede på forklaringen. Siden starten af 2010 er andelen af folk, som har holdt deres 80-årsfødselsdag, steget med 24 procent. Det er en voldsom stigning, for den samlede befolkningsmængde er kun steget med 6 procent.

Andelen af folk over 65 år stiger også. Fra 1982 og frem til 2007 var det 15 procent af befolkningen, som var fyldt 65 år. Siden da er denne gruppe vokset, så de i dag udgør 20 procent af befolkningen. Men magten er større politisk, eftersom de unge først får lov at stemme, når de fylder 18 år. Derfor sidder befolkningen over 65 år i dag på hver fjerde stemme, og om lidt over 10 år er 30 procent af vælgerne fyldt 65 år ifølge Danmarks Statistiks prognose.

Det skaber en ny politisk balance, hvor de ældre i samfundet får en langt større politisk betydning. Tallene siger entydigt, at vi er et aldrende samfund, men de ældre er til gengæld heller ikke så slidte som tidligere, påpeger Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab på Aalborg Universitet:

”Nok bliver vi ældre, men der er tale om en parallelforskydning. Sundhedstilstanden for de ældre er næsten forbedret endnu mere end deres levealder. Derfor taler vi ikke om, at flere hundrede tusinde står i kø til plejehjemmene. Som gennemsnitlig 60-årig i dag lever du snarere, som en 50-årig gjorde det for 30 år siden. Men du skal også vente længere på din pension.”

”Der er selvfølgelig en usikkerhed på kurverne. Man kunne tro, at kurven nok ville bøje af, når middellevetiden kom op over 80 år, men bortset fra en kraftig influenzaepidemi er den bare fortsat op i nogenlunde samme tempo,” siger Jørgen Goul Andersen.