Arbejdsmiljøforsker: Socialdemokratiet vil skabe en slags pensions-apartheid

Det giver ingen mening at lade alle jord- og betonarbejdere gå tidligt på pension, for det er umuligt at opstille en liste over særligt opslidende fag. Derimod er der behov for en langt mere fleksibel tilbagetrækning, der fastholder de ældre, som har lyst til at arbejde. Det mener en af Danmarks førende forskere i arbejdsmiljø, professor emeritus Tage Søndergård Kristensen

Man kan ikke lave en liste over erhverv, der giver nedslidning. Socialdemokratiets forslag til en ordning, hvor nogle skal have behandlet deres pensionssag individuelt, mens andre automatisk får tilkendt pension kan man kalde et moderne apartheidsystem, mener Tage Søndergård Kristensen.
Man kan ikke lave en liste over erhverv, der giver nedslidning. Socialdemokratiets forslag til en ordning, hvor nogle skal have behandlet deres pensionssag individuelt, mens andre automatisk får tilkendt pension kan man kalde et moderne apartheidsystem, mener Tage Søndergård Kristensen. . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix. .

Tage Søndergård Kristensen, Socialdemokratiet vil indføre en differentieret pensionsalder, så fysisk nedslidte, der har arbejdet 40 år eller mere, kan gå tidligere på pension. Er det en god idé?

Ja, det er en glimrende idé med en differentieret pensionsalder, og det har vi for så vidt allerede. Der er stor forskel på, hvornår danske ældre går på pension. Men hvis vi giver alle tømrere eller jord- og betonarbejdere adgang til pension efter 40 års arbejde, så vil vi komme til at pensionere en masse mennesker med god arbejdsevne. Det giver ingen mening, når der samtidig mangler arbejdskraft.

Det grundlæggende problem er, at man ikke kan lave en liste over erhverv, der giver nedslidning og andre, der ikke gør. I det hele taget er både fysisk og psykisk nedslidning et dårligt defineret begreb, for der er ingen diagnose eller redskaber til at afgøre, om der foreligger nedslidning eller ej.

Dertil kommer, at Socialdemokratiet vil supplere med en ordning, hvor pension tilkendes efter individuel ansøgning. Lidt provokerende, kan man sige, at Socialdemokratiet vil skabe et moderne apartheidsystem, hvor nogle skal have behandlet deres pensionssag individuelt, mens andre automatisk får tilkendt pension.

Men er det ikke svært for mureren med hårdt udendørs arbejde at fortsætte på jobbet, til han er 70 år?

Jeg siger heller ikke, at alle kan fortsætte, til de er 70 år. Der er brug for et mere fleksibelt arbejdsmarked, så mennesker kan skifte job. Det er en forkert opfattelse, at en murer altid skal være murer. Der er masser af murere, der har gode jobs som for eksempel gårdmænd eller pedeller. Der er ingen, der siger, at man skal blive på stilladset, til man fylder 75 år. Men jo mere vi taler om, at ældre håndværkere og ufaglærte er nedslidte og ikke kan arbejde som ældre, jo mere er vi med til at fastfryse det nuværende system.

Ufaglærte mænd dør i gennemsnit 7,6 år tidligere end mænd med akademisk uddannelse. Er det så ikke rimeligt, at ufaglærte som gruppe pensioneres tidligere?

Man skal være opmærksom på, at de faktorer, der giver nedslidning, er nogle andre faktorer end dem, der øger dødeligheden. Man dør ikke af at være nedslidt og heller ikke af stress. Typisk vil en førtidspension blive udløst af skader i bevægeapparatet eller af stress, men arbejdsmiljøet betyder meget lidt for dødeligheden.

Det er primært livsstilsfaktorer som rygning, motion og alkohol, der bestemmer vores dødelighed. Og rygere begynder typisk med at ryge, længe før de kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor er det helt skævt at lade debatten om levealder indgå i diskussionen om pension. Kvindelige sosu’er lever for eksempel i gennemsnit næsten lige så længe som højtuddannede mænd. Hvis den logik skulle holde, så skulle kvinder pensioneres senere end mænd. Og det vil de færreste nok finde rimeligt.

Men hvad skal samfundet så stille op?

Grundlæggende har vi brug for et mere moderne og fleksibelt pensionssystem. Først og fremmest er der brug for en fleksibel pensionsalder baseret på den enkelte persons arbejdsevne og ikke på et statistisk gennemsnit for et fag.

For det andet er der brug for, at den enkelte kan vælge nedsat arbejdstid, så arbejdsbyrden passer bedre med arbejdsevnen. Og for det tredje er der brug for, at man kan skifte branche eller job, når man er oppe i alderen.

Per H. Jensen, arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg universitet, har lavet undersøgelser, der viser, at arbejdsgiverne ikke er særligt villige til at beholde seniorerne, selvom de i mange tilfælde gerne vil arbejde. Så ønsker arbejdsgiverne overhovedet at fastholde de ældre?

Jeg er selv 75 år og møder mange ældre, der stadig arbejder. Der er en bevægelse i gang, hvor flere og flere over 70 år har et job. Min erfaring er, at arbejdsgivere er glade for at beholde dem, de kender. Men de er mindre begejstrede for at få en ældre ind, som de aldrig har mødt før.

De ældre har erfaringer, de kan bruges som mentorer for de yngre, og de er stabile. Der kommer et stigende antal ældre i Danmark, og i mange brancher kommer der til at mangle medarbejdere i tusindtal. Alene derfor er arbejdsgiverne nødt til at se på, hvordan de kan beholde de ældre medarbejdere, der er motiverede for at fortsætte.