Forleden forklarede en kommentator SFs krise ved at afskrive socialismen som en moralisme blandt den uddannede del af middelklassen, der ikke har noget at tilbyde arbejderklassen i landet.
Det, som kommentatoren har ret i, er, at venstrefløjen i dag ikke har formået at formidle sit budskab ordentligt til grupper uden en længere boglig uddannelse. Derimod er beskrivelsen af den moderne socialisme som moralis-tisk forfejlet.
At moralisere er ifølge ordbogen at gøre sig til dommer over andres livsførsel. Dette er ikke socialismens ærinde. Målet for socialismen er at sikre en fair fordeling af goderne i samfundet mellem samfundets borgere. Hvordan borgerne så lever deres liv, er op til dem selv.
LÆS OGSÅ: Historikere: Arbejderkulturen er forsvundet
Det er nødvendigt med et system, som fordeler goderne, fordi markedsøkonomien og den frie konkurrence ikke selv kan gøre det. Markeder prisfastsætter ting og mennesker efter, hvor stort udbud og efterspørgsel, der er. Ikke efter, hvor nyttigt det, som bliver produceret, er. Derfor kan man i Tyskland og USA finde working poor: folk som arbejder fuld tid, men alligevel knap nok kan få dagligdagen til at hænge sammen økonomisk. Dette er markedets logik.
Mange tænker nok, at det kun er de ufaglærte, som risikerer at blive ramt af dette. Ser man på Spanien, vil man imidlertid opdage, at også uddannede folk bliver tilbudt miserable løn- og arbejdsvilkår, fordi der er et overudbud af kvalificeret arbejdskraft.
Derfor er det udtryk for sund fornuft, når middelklassen stemmer socialistisk, fordi vi i høj grad også er udsat for risiko i et frit marked. En risiko, som en socialistisk inspireret stat mindsker via at sikre, at vi kan få adgang til sygehushjælp, uddannelse, en rimelig løn og økonomisk hjælp, hvis vi kommer i nød.
Skal der tales om moralisme, er den liberalistiske idé i høj grad moralistisk, idet den forlanger, at menneskene skal lægge deres skæbne i markedets hænder samt finde sig i en høj grad af risiko i forhold til deres levevilkår.
Socialismen har en fremtid som ideologien, der kan sikre det enkelte menneske et liv med personlig frihed. Den store udfordring er at bevidstgøre det store flertal i befolkningen om, at det er en fælles løsning, som bedst sikrer den enkeltes levevilkår. I dag, hvor vi lever i et stort europæisk fællesskab, er det vigtigere end nogensinde at stå sammen, så vi ikke konkurrerer hinanden ihjel.
Erwin Graakjær Christensen, cand.mag. og medlem af SF, Haraldsgade 7, 1., København N