Prøv avisen
Debatinterview

Socialrådgiver: Det er problematisk, hvis man fordømmer kvinder, der overvejer abort

Illustration: Rasmus Juul

Det er et rigeligt svært valg i forvejen, om man skal vælge at få et barn eller få en abort. Så kvinden har ikke brug for andres holdninger og bitre erfaringer, så vi minder kvinderne om, at det er deres eget valg, siger Nanna Boysen fra Mødrehjælpen

”Jeg havde gerne set, at vi snart fik nogle børnebørn. Far og jeg har jo ventet længe,” eller ”man må jo stå til ansvar for dine handlinger”, siger moderen. ”Du er så heldig, at du er blevet gravid, vi er andre, der har knoklet for det i årevis,” siger veninden. ”Vi må hellere få skrevet dig op til den abort,” siger lægen, inden kvinden overhovedet har taget stilling. Holdningerne er mange, når en kvinde bliver gravid og er i tvivl, om hun skal have en abort.

Men det er bedst at holde dine egne ønsker for dig selv, hvis du er pårørende til en kvinde, der overvejer abort, mener Nanna Boysen, som rådgiver kvinder i tvivl om abort hos Mødrehjælpen. ”Folk får sagt mange tåbeligheder. Kvinden er så følsom og i tvivl, så hun er lydhør over for andres holdninger. Derfor skal man blive på hendes banehalvdel og i stedet hjælpe til med at vurdere, om der er overskud og ressourcer til et barn, og hvad det svære vil være,” lyder Nanna Boysens råd.

Sidste år havde Mødrehjælpen 344 samtaler med kvinder, som overvejede abort, 62 procent via telefon og chat, resten til personlige samtaler. Det er typisk kvinder, der er i tvivl. Eller fordi deres læge er i tvivl.

Hvilke kvinder kontakter jer, fordi de er i tvivl, om de skal have en abort?

”Mange tror, vi snakker med meget unge kvinder, men allermest er det dem, der er i et fast forhold og har børn og ikke havde planlagt at få flere, men alligevel bliver gravide ved et tilfælde og så er i et enormt følelsesmæssigt og etisk dilemma. Der er ofte uenigheder mellem forældrene om, hvorvidt de skal have flere børn. Tre ud af fire kvinder, der ringer til os, er over 25 år gamle.

Der er også andre grunde til, at kvinder kan tvivle. Det kan skyldes nogle rammevilkår. En enlig mor, der ikke er færdig med en uddannelse og spørger: ’Har jeg råd til det, og jeg kender ikke rigtig faren, vi er kun kammerater, det var egentlig mere et tilfælde.’ Så kan der være etiske dilemmaer. At man egentlig føler, man er for gammel eller har nogle psykiske vanskeligheder.”

Hvad siger I så i en samtale med kvinderne?

”Vi tager udgangspunkt i, hvad de selv henvender sig omkring. Det er en eksistentiel samtale om, hvad tvivlen går ud på, hvad er argumenter for og imod. Ofte oplever vi, at omgivelserne har rigtig mange meninger. 1-2 ud af 10, vi taler med, føler sig meget pressede, men der er generelt ofte uenighed mellem parterne.

Det kan være manden, der siger, at nu er de to små jo lige blevet så store, at vi endelig kan begynde at rejse, og så skal vi også til at have en større bil, og du har haft det svært på arbejdet, og tror du virkelig, du kan klare barn nummer tre? Hvor kvinden siger, jeg bare kan mærke, jeg kan ikke få den abort.Cirka en fjerdedel af kvinderne, vi taler med, har tanker om, kan jeg blive straffet for at få aborten. Også ikke-troende. Kvinden kan mene, at der måske er en større mening med det.

Især for de yngre kvinder er der det her med, hvad forældrene mener og kærestens forældre mener. Hvad samfundet og veninder mener. Vi har desværre også nogle kvinder, hvor lægerne har haft en meget kraftig mening om, at de bør få en abort.

Alle har altid en mening. Der tilbyder vi os selv som et uvildigt sted, og mange synes, det er rart at snakke med nogen, der ikke synes noget.”

Er der situationer, hvor du føler, at det vil være bedst at skubbe en kvinde i en bestemt retning?

”Ja, men det skal være af de rigtige grunde. Jeg er meget varsom, men jeg kan godt sige: ’Jeg kan blive bekymret for barnet og dig om, hvad det vil være for et liv, I vil få.’ Vi snakker tit om støttemuligheder. Og hvad der gør, at de så gerne vil have et barn, om de er bange for at være alene. I yderste konsekvens kan vi være nødt til at lave en underretning.”

Hvilke kvinder har det sværest efter en abort?

”De største eftervirkninger er, når kvinden er blevet presset af partneren. Ofte oplever vi en kvinde sige: ’Hvis jeg ikke vælger at få den her abort, vil han gå. Det vil ødelægge vores familie.’

Men nogle gange, når de ringer senere hen, siger de: ’Jeg har ikke kunnet snakke med min mand, siden jeg fik foretaget indgrebet. Jeg er så vred på ham. Jeg kommer aldrig til at kunne have noget nært med ham igen.’

Der er noget meget følelsesmæssigt stærkt i, om man connecter sig til barnet. Og så gå op imod sig selv. Jeg har ikke selv prøvet det, men man kan høre på dem, hvor stærkt det er for dem.”

Oplever du også kvinder, som slet ikke taler med deres omgivelser?

”Jeg tror, der er en del, der vælger ikke at snakke med nogen om det for at undgå fordømmelse. Mange oplever det som skamfuldt at være blevet gravid uden at have styr på det. Vi lever i en tid med et helligt moderskab. Det at få flere børn er prestigefyldt. Ikke bare to. Også tre. Og hvis du kommer op på fire, er du virkelig godt med. Så abort er nok stadig en meget privat ting.”

Nogle mener, det vil være fornuftigt at hæve grænsen for abort til efter 12. graviditetsuge, så kvinden har mere tid til at vælge. Kan du se en ræson i det?

”Både-og. Det er ikke altid hjælpsomt at få mere tænketid. Det er så stressende at være i en svær beslutningsproces, at man kan mærke, de kommer igennem alle argumenterne, og næste gang man ringer, er det de samme argumenter. ”

Hvad med hensynet til barnet? Foreningen Retten til Liv vil for eksempel mene, at et foster er et barn, som også bør have ret til et liv?

”Det er sjældent noget, der fylder hos førstegangsgravide, det er mere dem, som har været gravide før, som kan mærke tegnene i kroppen. Hvis man begynder at tale om, at det er et levende væsen, bliver beslutningen endnu sværere. Og den er jo svær nok i forvejen. Men fosteret som liv er generelt ikke noget, de italesætter. Det kan skyldes, at Mødrehjælpens tilbud er meget rettighedsorienterede. Man kan forestille sig, at en kirkelig organisation bedre vil kunne rumme det element.”

Hvad mener du med rettighedsorienterede?

”Det er ikke noget, vi metodisk har italesat. Det er blot for at sige, at vi understøtter kvindens ret til at vælge selv, uanset hvad andre skulle mene. Vi stiller aldrig spørgsmål ved, at det i sidste ende er kvindens ret at vælge.

Jeg synes, det er problematisk, hvis man fordømmer kvinder for at gøre sig den overvejelse. Det er et rigeligt svært valg at stå alene med i forvejen, og de tænker i forvejen så meget over, hvad barnets far eller andre tænker, så vi minder dem blot om, at der i sidste ende kun er dem selv til at vælge.”

I tænker ikke, manden har en ret til at vælge?

”Vi har ingen holdning. Men i loven er det sådan, at det er kvinden. Hvis manden er gået fra kvinden, har han for eksempel ingen juridisk ret til at være med til scanninger. Han har ret til at se barnet, når det er født, men ikke til at bestemme, om der skal være en abort.

Det kan føles utrolig uretfærdigt, og jeg kan godt forstå det, når de ringer og er helt opløste og siger, hun sagde, at hun brugte prævention, og det troede jeg på – og nu hænger jeg på det, og jeg synes ikke, hun virker som en særlig fed type. Jeg har det ret dårligt med, at et barn vil skulle have hende som mor.

Der har jo været talt om juridisk abort. Men lige nu er det ikke muligt. Det har man ikke gjort af hensyn til barnet.”

Oplever I kvinder, der har en decideret sorgreaktion efter en abort?

”Ja, men de er meget uforstående over for det, fordi det har været et aktivt valg.

Sorg er så umoderne i dag. Folk fortolker det som en depression og går til læge. Det kan for eksempel være en sorg over at sige farvel til håbet om at få tre børn, men fordi din datter har adhd, valgte du den familie til.”

Nanna Boysen. Foto: Erik Refner