DA STATSMINISTER Lars Løkke Rasmussen (V) den 28. november 2016 præsenterede sin nye regering, var en af nyhederne et helt nyt ministerium for offentlig innovation, hvis minister blev Sophie Løhde (V). Det lød spændende og måske også lidt smart. Under innovationsministerens ressortområde ligger blandt andet udvikling af ledelse i det offentlige. For at omsætte dette til handling skal der nedsættes en ledelseskommission. Her et par råd til den kommende ledelseskommission med baggrund i mine godt 40 års erfaringer som medarbejder og mellemleder i den kommunale sektor. Og med masser af samarbejde med andre kommuner og med de regionale og statslige sektorer.
Ledelse og faglighed
Der er i de seneste 15-25 år i stigende grad opstået en trend med ”ledelse” som et selvstændigt fag. Det er på mange måder forståeligt, for ledelse er et fag.
Der, hvor det efter min mening går galt, er, når ledelse løsrives fra faglighed. Altså lidt firkantet sagt: Nogen mener, det er underordnet, om man leder et slagteri, en konservesfabrik, et sygehus eller en børne- og familierådgivning.
Min erfaring er, at det kan blive et kæmpeproblem, hvis ledelse og faglighed skilles helt ad. Så bliver det ledelse for ledelsens skyld uden relation til den faglige virkelighed.
Effektmåling og resultater
Hvad er effektmåling og resultater? Arbejdet i den offentlige sektor handler om at formidle energi, hjælp og afklarende støtte til borgere og virksomheder. Periodevise tilfredshedsundersøgelser kan bidrage til at afdække, om det sker.
Som frivillig brevkasseredaktør i en privat organisation oplever jeg mange gange spørgsmål, som borgere forgæves har forsøgt at få hjælp til afklaring af i den offentlige forvaltning.
Målet må være, at forvaltningen formidler faglig og menneskelig kvalitet til borgere og virksomheder, hvad enten konkret bevilling af materielle ydelser kan imødekommes eller ej.
Ånd og ildsjæle
Jeg har mange gange erfaret, at noget af det værste, der kan gå tabt i en organisation, er ”korpsånden”. Altså det, der får alle medarbejdere til at ”arbejde for hinanden” og for den målgruppe, de er ansat til at hjælpe og støtte.
Ånd opstår, når mennesker uddannes, efteruddannes, inspireres, superviseres, har erfaringsudveksling og løser opgaver og tager ansvar for noget, der er større og vigtigere end for eksempel den enkelte medarbejders personlige karriere.
I FORHOLD TIL offentlig ledelse er det modsatte af ånd, når lederens vigtigste ”styrepind” og ” drive ” er:
1) Egen sikkerhed – at optræde politisk korrekt, og ikke få ”ørene i maskinen” og 2) alene fokus på egen personlig karriere.
De to trends kan fylde så meget, at der slet ikke er plads til faglighed. Og ”ånd” bliver totalt fraværende.
I en organisation med en sådan ledelse er alt korrekt, måske helt ud i detaljen, men ubrugeligt.
Jørgen Breindahl er socialrådgiver.